FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: MFU spm. om bekræftelse af, at Danmark på fødevarekontrolområdet har færre overtrædelser end vores nabolande, og at kontrollerne, der bliver gennemført i Danmark, er flere og dyrere, til fødevareministeren

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

FØDEVARESTYRELSEN

Nabotjek af fødevarelovgivningen

8. april 2014

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 240: MFU spm. om bekræftelse af, at Danmark på fødevarekontrolområdet har færre overtrædelser end vores nabolande, og at kontrollerne, der bliver gennemført i Danmark, er flere og dyrere, til fødevareministeren

PA Consulting Group

Tuborg Boulevard 5

DK-2900 Hellerup

Tel: +45 39 25 50 00

Fax: +45 39 25 51 00

www.paconsulting.com

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

LEDELSESRESUMÉ

Regeringen har besluttet at gennemføre et nabotjek i udvalgte medlemsstater som led i regeringens

vækstplan for fødevarer. Nabotjekket har til formål at afdække, om den danske administration af de

fælles EU-regler på fødevareområdet medfører ulige konkurrencevilkår for de danske

fødevarevirksomheder.

Fødevarestyrelsen har bedt PA Consulting Group (PA) gennemføre et nabotjek og en sammenligning

af administrationen af udvalgte områder og regler, hvor danske fødevarevirksomheder har vurderet, at

den danske håndhævelse er særligt byrdefuld. Analysen er afgrænset til at belyse den del af

administration, som vedrører engros- og detailsektoren.

Fødevarelovgivningen dækker et meget bredt område og er reguleret af en lang række EU-

forordninger og direktiver samt nationale særregler og lovgivning. Analysen omfatter udvalgte

områder, som vurderes at medføre ulige konkurrencevilkår for danske fødevarevirksomheder. PA har i

samarbejde med fødevareerhvervet udvalgt fem områder med særlige byrder på baggrund af

erfaringer fra ti danske virksomheder med aktiviteter i andre EU-medlemsstater samt fra ni danske

erhvervsorganisationer, jf. kapitel 2. Dette er gjort med henblik på at fokusere analysen til de områder

af fødevarelovgivningen, som medfører de største byrder og ulige konkurrencevilkår for

fødevareerhvervet.

I Danmark vægtes fødevaresikkerheden højt. I forbindelse med den afholdte workshop for de

deltagende virksomheder gav virksomheder udtryk for den grundlæggende opfattelse, at det danske

system og administration på fødevareområdet er fornuftig og hensigtsmæssig sammenlignet med

andre EU-medlemsstater, og at den danske fødevareadministration og system blandt andet styrker

virksomhedernes position på eksportmarkederne.

Den høje vægtning af fødevaresikkerheden pålægger også virksomhederne en række byrder, som

kan begrænse virksomhedernes vækstmuligheder. Derfor er det relevant til stadighed at overveje

systemet med henblik på løbende at sikre, at byrderne for de danske virksomheder er så små og så

begrænsede som muligt, samt at konkurrencevilkårene ikke forringes unødigt.

Nærværende analyse og sammenligning af tilrettelæggelsen og administrationen på fødevareområdet

i Sverige, Nederlandene, Slesvig-Holsten, Storbritannien og Danmark har vist, at der er forskellige

måder at organisere og sammensætte administrationen på fødevareområdet i de fem medlemsstater.

Det er blandt andet i vægtning mellem kontrol og vejledning af virksomhederne og graden af

samarbejde mellem myndighed og erhvervsorganisationer.

De enkelte elementer, som et medlemsstats system består af, skal derfor ses i sammenhæng med det

samlede system, som det er tilpasset til. Sammenligning og analyse af elementer i forskellige landes

administration på fødevareområdet og konsekvenserne for virksomhedernes byrder og

konkurrencevilkår af de enkelte elementer skal derfor ses i sammenhæng med det samlede system,

som disse indgår i.

Resultatet af sammenligningen og analysen af den danske administration og de fire udvalgte

medlemsstaters administration har identificeret elementer, som er særligt interessante i forhold til

tilrettelæggelsen af fødevarelovgivningen på de områder, som de danske fødevarevirksomheder

peger på som særligt byrdefulde.

Det er PA’s vurdering, at det i en dansk kontekst er særligt relevant at overveje en større grad af

risikobaseret kontrol i form af fx kædekontrol og inddragelse af tredjepartscertificeringer i

tilrettelæggelsen af kontrolfrekvenser samt effektivisering af ansøgningsprocessen for

eksportcertifikater gennem digitalisering af ansøgningsprocessen ved internetbaseret ansøgning eller

pr. mail.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Herudover har PA identificeret tre andre elementer i de andre medlemsstaters fødevareadministration

og systemer, som det med fordel kan overvejes at implementere i Danmark i en tilpasseret form.

I det følgende redegøres kort for baggrunden for udvælgelsen af de fem områder og for de

væsentligste observationer og analyseresultater på tværs af de fem medlemsstater.

Byrdeområde 1: Gennemførelse af kontrol

Baggrund for

udvælgelse

De danske virksomheder har på den afholdte workshop vurderet, at der ikke i det danske

system tages tilstrækkeligt hensyn til virksomheder med god regelefterlevelse, herunder

tredjepartscertificeringer eller et omfattende internt kvalitetssikringssystem (fx kæder) i

tilrettelæggelsen af kontrolfrekvensen og risikovurderingen. Det medfører, at virksomheder

både har omkostninger til offentlige kontrolbesøg og til interne eller private kontrolbesøg

(dobbeltkontrol).

Det er PA’s vurdering, at det med fordel kan overvejes at øge det risikobaserede kontrolsystem i Danmark

yderligere ved at benytte elementer fra den kædekontrol og tredjepartscertificeringer, som anvendes i

Storbritannien og Nederlandene, og at sådanne elementer vil reducere byrderne for virksomheder med god

regelefterlevelse.

Vurderingen er blandt andet baseret på følgende analyseresultater og observationer:



I Nederlandene, Storbritannien og Danmark er kontrolfrekvensen for virksomheder med henholdsvis

kontrolaftale med rådgivningsvirksomhed og godkendte tredjepartscertificeringer reduceret på forskellig vis



I Nederlandene og Storbritannien er kontrolfrekvensen og/eller omfanget af kontrollen reduceret for nogle

virksomheder med flere forretninger (kæder)



Seks cases af typiske og repræsentative fødevarevirksomheder viser, at Nederlandenes, Slesvig-Holstens og

Storbritanniens kontrolsystemer har en lavere kontrolfrekvens for virksomheder med den højeste grad af

regeloverholdelse sammenlignet med det danske kontrolsystem.

Byrdeområde 2: Vejledning og hjælp til regelefterlevelse

Baggrund for

udvælgelse

De danske virksomheder har på den afholdte workshop vurderet, at hver enkelt virksomhed

bærer individuelle omkostninger i form af tid og ressourcer til at forstå og selv udvikle

procedurer og systemer til overholdelse af regler og krav. Virksomhederne efterspørger, at en

større del af den store og respekterede viden, som fødevarestyrelsen besidder, deles og

kommer fødevarevirksomhederne til gode. Vejledning med bidrag fra fødevarestyrelsen vil

kunne reducere virksomhedernes ressourceforbrug til arbejdet med overholdelse af regler og

krav.

Det er PA’s vurdering, at det med fordel kan overvejes at styrke vejledningen af virksomheder i overholdelse af

regler og krav i Danmark yderligere ved at benytte elementer fra den vejledning, som gennemføres i de fire

sammenlignede medlemsstater, herunder:



Løbende afholdelse af foredrag og kurser for virksomheder i et samarbejde mellem myndigheder og

erhvervsorganisationer om hvordan virksomhederne overholder regler og krav i fødevarelovgivningen



Øget fokus på vejledningens effekt for regelefterlevelsen og fødevaresikkerheden med inspiration fra

Storbritanniens initiativer på området, herunder en-til-en-vejledning, startpakker og konkrete anvisninger på

regeloverholdelse (assured guidance).

Vurderingen er blandt andet baseret på følgende analyseresultater og observationer:



De fire udvalgte medlemsstater afholder eller allokerer i højere grad løbende ressourcer til kurser og foredrag

med det formål at undervise og vejlede fødevarevirksomhederne i regler og krav, end tilfældet er i Danmark



Storbritannien yder gratis en-til-en-vejledning (coaching) til virksomheder med høj risiko for

fødevaresikkerheden/mange overtrædelser



Eventuel styrkelse af vejledningsindsatsen bør ske under behørig hensyntagen til effekten på kontrolindsatsen

og den afledte effekt på virksomhedernes regelefterlevelse.

Det skal dog bemærkes, at kontrolbyrden er væsentlig lavere, og at den samlede effekt på regelefterlevelsen ikke er entydigt

positiv

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Byrdeområde 3: Udvalgte hygiejneregler

Baggrund for

udvælgelse

De danske virksomheder har på den afholdte workshop vurderet, at krav til indretning af

lokaler medfører byrder og omkostninger enten til ekstern rådgivning eller påbud om

ombygning ved kontrolbesøg.

Det er PA’s vurdering, at virksomhedernes udfordringer og omkostninger i forbindelse med indretning af lokaler

kan reduceres ved at øge vejledningen – fx gennem en-til-en vejledning eller mere konkrete og specifikke

vejledninger, der anviser, hvordan indretningen kan etableres i overensstemmelse med regler og krav.

Vurderingen er blandt andet baseret på, at Storbritannien og Slesvig-Holsten yder en-til-en-vejledning i

forbindelse med indretning af virksomheden, og at denne vejledning i opleves som en hjælp til bedre

regelefterlevelse og færre overtrædelser af virksomhederne.

Byrdeområde 4: Tilsætning af vitaminer og mineraler samt sundhedsanprisninger

Baggrund for

udvælgelse

De danske virksomheder har på den afholdte workshop vurderet, at de danske særregler for

tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og kosttilskud medfører ulige

konkurrencevilkår i forhold til andre virksomheder i EU.

Endvidere vurderer de danske virksomheder, at den danske håndhævelse af

sundhedsanprisninger er strengere end i andre medlemsstater og medfører ulige

konkurrencevilkår.

Det er PA’s vurdering, at et tættere samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet om bedømmelse af den

enkelte sundhedsanprisning vil kunne øge forståelsen for og dialogen om kriterier og regler for bedømmelse af

sundhedsanprisninger. Vurderingen er blandt andet baseret på følgende analyseresultater og observationer:



Nederlandene har indgået et tæt samarbejde med erhvervet om bedømmelsen af anprisninger, som fremmer

forståelsen og dialogen om bedømmelse af sundhedsanprisninger



Der er ikke væsentlige forskelle i bedømmelsen af anprisninger mellem de fem medlemsstater, og Danmark er

ikke hårdere i håndhævelsen af EU-reglerne end de fire andre medlemsstater.

Byrdeområde 5: Eksportcertifikater

Baggrund for

udvælgelse

De danske virksomheder har på den afholdte workshop vurderet, at den danske administration

i forbindelse med ansøgning om og udstedelse af eksportcertifikater er unødigt tung og

byrdefuld for virksomhederne, da processen er manuel, tidskrævende og papirtung i Danmark

med store omkostninger for virksomhederne til følge.

Det er PA’s vurdering, at ansøgningsprocessen for eksportcertifikater kan effektiviseres gennem digitalisering af

ansøgningsprocessen ved internetbaseret ansøgning eller ansøgning pr. mail.

Vurderingen er blandt andet baseret på, at Nederlandene, Storbritannien og Sverige har digitaliseret

ansøgningsprocessen for eksportcertifikater, som alene foregår digitalt via hjemmeside eller mail, og som

reducerer de manuelle og omkostningstunge papirgange mellem myndighed og virksomheder.

Udover kortlægning og sammenligning af de af erhvervet udvalgte byrdeområder har PA kortlagt og

sammenlignet omfanget af kontrol og anmærkninger i forbindelse med overtrædelser på tværs af de

fem medlemsstater, jf. kapitel 8, hvilket har givet følgende observationer og analyseresultater:



Der er en væsentligt mindre andel kontroller med anmærkninger i detailsektoren i Danmark end i

de fire andre medlemsstater



Der gennemføres flere kontroller pr. detailvirksomhed i Danmark end i de fire andre medlemsstater



Der gennemføres flere kontroller pr. engrosvirksomhed i Danmark, Slesvig-Holsten og Sverige end

i Storbritannien og Nederlandene



I forhold til det samlede antal anmærkninger giver Danmark, Slesvig-Holsten og Nederlandene

omtrent samme antal alvorlige anmærkninger i form af bøder, fratagelse af autorisation og

anmeldelse til politiet men væsentligt flere end Storbritannien og Sverige.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

INDHOLD

1.1

1.2

3.1

3.2

4.1

4.2

5.1

5.2

6.1

6.2

6.3

6.4

7.1

7.2

8.1

8.2

ANALYSENS BAGGRUND, TILRETTELÆGGELSE OG METODE

Baggrund og formål med analysen

Analysens tilrettelæggelse og metode

FOKUSERING AF ANALYSERAMMEN

BYRDEOMRÅDE 1: GENNEMFØRELSE AF KONTROL

Overblik over tilrettelæggelse og forvaltning af fødevarekontrollen i de fem medlemsstater

Opsummering og sammenligning

BYRDEOMRÅDE 2: VEJLEDNING OG HJÆLP TIL REGELEFTERLEVELSE

Overblik over de fem medlemsstaters vejledningssystem

Opsummering og sammenligning

BYRDEOMRÅDE 3: HYGIEJNE

Overblik over udvalgte hygiejneregler i de fem medlemsstater

Opsummering og sammenligning

BYRDEOMRÅDE 4: TILSÆTNING AF VITAMINER OG MINERALER TIL

FØDEVARER OG KOSTTILSKUD, SAMT ANPRISNINGER

Bedømmelse af 2 cases vedrørende sundhedsanprisninger

Regler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og kosttilskud i de fem

medlemsstater

Regler for vejledning til henholdsvis forbruger og fagperson/andre virksomheder

Opsummering og sammenligning

BYRDEOMRÅDE 5: EKSPORTCERTIFIKATER

Beskrivelse af de fem landes ansøgnings- og udstedelsesproces for eksportcertifikater

Opsummering og sammenligning

OVERBLIK OVER KONTROLLER OG ANMÆRKNINGER I FORBINDELSE MED

OVERTRÆDELSER

Overblik over det samlede antal kontroller og overtrædelser

Overblik over kontroller og anmærkninger ved overtrædelser fordelt på henholdsvis

detail- og engrossektor

MULIGE INITIATIVER TIL NEDBRINGELSE AF FØDEVAREVIRKSOMHEDERNES

BYRDER

BILAG B: SAMLET DATAMATERIALE FOR KONTROLSTATISTIK I DE FEM

MEDLEMSSTATER

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

ANALYSENS BAGGRUND,

TILRETTELÆGGELSE OG METODE

I det følgende beskrives baggrunden for nærværende analyse af administration af

udvalgte fælles EU-regler for fødevarelovgivningen i Danmark, Sverige, Slesvig-

Holsten, Storbritannien og Nederlandene. Analysen har til formål at belyse forskelle

og ligheder mellem medlemsstaternes fødevarelovgivning og forvaltning, herunder

om den danske forvaltning er mere restriktiv og pålægger de danske

fødevarevirksomheder større byrder og ulige konkurrencevilkår. Endvidere redegøres

for analysens tilrettelæggelse og organisering samt de benyttede metoder i hver af

analysens faser.

1.1

Baggrund og formål med analysen

Som opfølgning på de anbefalinger, som Vækstteam for Fødevare har fremlagt i april 2013, har

Regeringen som led i Regeringens vækstplan for fødevarer besluttet at gennemføre et nabotjek i

udvalgte medlemsstater. Nabotjekket har til formål at afdække, om den danske administration af de

fælles EU-regler på fødevareområdet medfører ulige konkurrencevilkår for de danske

fødevarevirksomheder.

Nabotjekket skal belyse, om den danske håndhævelse er mere restriktiv, end hensynet til forbruger-

og fødevaresikkerheden og eksporten tilsiger. Analysen skal afdække, hvilke styrker og svagheder der

er i de respektive systemer. Analysen er afgrænset til at belyse den del af administration, som

vedrører engros- og detailsektoren.

Fødevarestyrelsen har bedt PA Consulting Group (PA) gennemføre et nabotjek og en sammenligning

af administrationen af udvalgte områder og regler i fødevarelovgivningen i Danmark, Sverige, Slesvig-

Holsten, Nederlandene og Storbritannien, som har til formål at belyse følgende:



Giver den danske håndhævelse af fødevarelovgivningen anledning til ulige konkurrencevilkår for

fødevarevirksomhederne?



Hvori består forskellene mellem den danske og udvalgte EU-medlemsstaters håndhævelse af

fødevarelovgivningen?



Hvilke styrker og svagheder opleves i de respektive systemer?



Er der elementer fra sammenligningslandene, som med fordel kan implementeres i den danske

myndighedsudøvelse?

Fokus for analysen har været, hvor danske virksomheder har vurderet at den danske håndhævelse er

særlig byrdefuld. På baggrund af sammenligningen har PA udarbejdet nærværende rapport, som

blandt andet beskriver følgende:



De områder af fødevarelovgivningen og administrationen heraf som de danske

fødevarevirksomheder vurderer som de mest byrdefulde, og som medfører ulige konkurrencevilkår:

– Tilrettelæggelse og gennemførelse af kontrol i fødevarevirksomheder, herunder omfanget af

den risikobaserede kontrol samt de direkte og indirekte omkostninger for virksomhederne i

forbindelse med gennemførelse af kontrollen

– Kortlægning af omfanget og dybden af den vejledning som tilbydes fødevarevirksomheder i

forbindelse med hjælp til regelefterlevelse

– Kortlægning af udvalgte regler og krav på hygiejneområdet

– Kortlægning af bedømmelsespraksis for sundhedsanprisninger

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

– Kortlægning af regler for tilsætning af vitaminer og mineraler i fødevarer og kosttilskud



En kortlægning og analyse af hvordan antallet af kontroller, overtrædelser og sanktioner ser ud i de

fire andre EU-medlemsstater sammenlignet med Danmark.

1.2

Analysens tilrettelæggelse og metode

PA har tilrettelagt en analyse med vægt på inddragelse, samarbejde og lydhørhed over for analysens

primære interessenter, Fødevarestyrelse og fødevareerhvervet, der løbende har bidraget til analysen.

Projektorganisationen er derfor blevet etableret med det formål at sikre størst mulig inddragelse og

samarbejde med de involverede parter. Projektorganisationen har bestået af:



Styregruppe med deltagelse af Fødevarestyrelsen, Fødevareministeriets departement,

Finansministeriet og PA



Følgegruppe med deltagelse af Fødevarestyrelsen, erhvervet og PA



Arbejdsgruppe med deltagelse af Fødevarestyrelsen og PA.

Arbejdsgruppen bestod af medarbejdere fra Fødevarestyrelsen og havde til formål at bibringe PA og

analysen den nødvendige faglige viden og indsigt. Arbejdsgruppens medlemmer er løbende blevet

inddraget og har i væsentligt omfang bidraget i det daglige arbejde.

Arbejdsgruppen har refereret til styregruppen, som løbende er blevet orienteret om projektets fremdrift

og inddraget ved centrale beslutninger for projektets retning. Følgegruppen med deltagelse af

fødevareerhvervet er ligeledes blevet inddraget i projektforløbet i forbindelse med identificering af

byrder og områder med ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder og i forbindelse med

udvælgelsen af fokusområder for analysen.

PA har overordnet tilrettelagt projektet og analysen ud fra nedenstående faser:



Projektfokuseringsfase



Sammenlignings- og analysefase



Rapportudarbejdelsesfase

De tre faser er opsummeret i nedenstående figur 1.1. ud fra de primære aktiviteter, der er foretaget i

hver fase.

Figur 1.1 Projektforløbets faser

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Projektfokuseringsfase

Formålet med projektfokuseringsfasen har været at opnå indsigt i og overblik over den danske og den

fælles EU-fødevarelovgivning. Samtidig at inddrage danske virksomheders erfaringer med den danske

administration heraf med henblik på at fokusere surveyen og analysen til de områder, som har størst

betydning for konkurrencevilkårene og byrderne for de danske virksomheder.

Aktiviteterne har bestået af en grundlæggende desk-research og indsamling af baggrundsmateriale i

form af forordninger, direktiver, lovgivning, vejledninger, kontrol- og sagsbehandlerinstrukser samt

produktionsdata for kontroller og overtrædelser. Der er gennemført møder og interviews med en

række nøglemedarbejdere i Fødevarestyrelsen.

Endvidere er der indsamlet input fra fødevareerhvervet og afholdt workshops med en række danske

virksomheder med aktiviteter i andre EU-medlemsstater med det formål at prioritere analyserammen

og fokusere surveyen til de områder med størst betydning for konkurrencevilkårene for

fødevarevirksomhederne i Danmark.

På det grundlag er de faktorer, som påvirker virksomhedernes byrder og konkurrencevilkår,

identificeret, og fokusområder i udarbejdelse af spørgeskemaer til de udvalgte medlemsstater og

virksomheder i disse medlemsstater er blevet udvalgt.

Sammenlignings- og analysefase

Formålet med projektets sammenlignings- og analysefase har været at identificere og beskrive

forskelle og ligheder mellem den danske administration og andre medlemsstaters administration på

udvalgte områder af de fælles EU-regler. Dette er primært gjort gennem et internationalt survey af

administrationen på de udvalgte områder i Sverige, Nederlandene, Storbritannien og Slesvig-Holsten.

Det internationale survey har omfattet dels en spørgeskemaundersøgelse, der er besvaret af

fødevaremyndighederne i Sverige, Nederlandene, Storbritannien, Slesvig-Holsten og Danmark og

dels gennemførte interviews og besøg i de samme medlemsstater. Endvidere er otte virksomheder i

de fire medlemsstater blevet bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres oplevelse af

administrationen på udvalgte områder. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at selv om det

er særdeles relevant at udveksle erfaringer på tværs af medlemslande, så skal sammenligninger

mellem forskellige lande fortolkes varsomt blandt andet på grund af forskelle i forvaltningen og

kontrollens organisering, landbrugs- og fødevaremæssige karakteristika mv. De fire medlemsstater er

derfor udvalgt på baggrund af en relativt større grad af sammenlignelighed med Danmark og den

danske forvaltningspraksis og -standard.

På den baggrund har det internationale survey fungeret som sammenligning i forhold til

administrationen af de af erhvervet udvalgte områder med størst betydning for konkurrencevilkårene.

Endvidere har formålet med projektets analysefase været at sammenligne administrationen,

bedømmelsespraksis og kontroltrykket for fødevarevirksomheder i Danmark og de fire udvalgte

medlemsstater. I den forbindelse har fokus været på at identificere forskelle, der har betydning for

størrelsen og omfanget af de byrder, som forvaltningen og administrationen pålægger virksomhederne

i de fem medlemsstater. I analysefasen er der desuden foretaget en vurdering af fordele og ulemper

ved elementer i de udvalgte medlemsstaters administrationspraksis og systemer, der har betydning for

niveau og omfang af byrder for virksomhederne på den ene side og fødevaresikkerheden og

overholdelsen af de fælles EU-regler og lovgivning på den anden side.

Dataindsamlingen har efter PA's vurdering tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at foretage rimelige

og objektive vurderinger af fordele og ulemper ved elementer af de deltagende medlemsstaters

systemer og administration.

Kortlægningen og analysen afrapporteres i nærværende rapport, hvor medlemsstaternes systemer og

administration af de udvalgte områder i fødevarelovgivningen beskrives, sammenlignes og

analyseres.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

FOKUSERING AF ANALYSERAMMEN

I det følgende beskrives analyserammen for nærværende analyse af udvalgte

områder i fødevarelovgivningen samt udvælgelsesprocessen og baggrunden for

prioriteringen af de udvalgte områder i fødevarelovgivningen, som indgår i analysen.

Fødevarelovgivningen dækker et meget bredt område og er reguleret af en lang række EU-

forordninger og direktiver samt nationale særregler og lovgivning. Givet nærværende projekts

afgrænsning både tidsmæssigt og ressourcemæssigt har det derfor været nødvendigt at prioritere og

fokusere projektets analyseramme til de områder af fødevarelovgivningen og håndhævelsen heraf,

som har størst betydning for fødevarevirksomhedernes konkurrencevilkår, og som pålægger de

danske virksomheder de største byrder.

Fødevarevirksomhederne er pålagt en række byrder som følge af reguleringen af fødevareområdet

enten direkte eller indirekte, herunder:



Direkte omkostninger i form af egenbetaling for myndighedskontrol, omkostninger til egenkontrol,

indkøb af materiel og indretning af lokaler mv.



Direkte og indirekte transaktionsomkostninger i form af afsættelse af ressourcer under

kontrolbesøg, tilegnelse og forståelse af regler og krav, sagsbehandlingstider mv.



Sanktionsomkostninger for bestemte forseelser, øget kontrol og skærpet sanktionering ved fejl.

I forbindelse hermed kan forskelle i fortolkningen og håndhævelsen af fælles EU-regler mellem

medlemsstaterne medføre forskellige niveauer for virksomhedernes byrder i forbindelse med

regelefterlevelsen, som kan medføre ulige konkurrencevilkår.

For at fokusere analyserammen og den efterfølgende survey og sammenligning har PA indhentet

input fra ti danske virksomheder med aktiviteter i andre EU-medlemsstater samt fra en række

erhvervsorganisationer.

Tabel 2.1. Virksomheder og erhvervsorganisationer som har bidraget til prioritering af analyseområder.

Fødevarevirksomheder



Carlsberg Danmark

McDonald’s

Jensens Bøfhus

Daloon

Dansk Supermarked

Kellogs

CM Food A/S

Arla Foods

Tulip

DLG Foods

Erhvervsorganisationer/Følgegruppe



Bryggeriforeningen

HORESTA

Dansk Industri

Dansk Erhverv

Landbrug & Fødevarer

De Samvirkende Købmænd

Danish Seafood Association

Økologisk Landsforening

COOP

PA har i forbindelse med indhentning af input til fokusering af analyserammen gennemført en

workshop med de ti virksomheder med udgangspunkt i deres oplevelser af håndhævelsen af

fødevarelovgivningen og interaktionen mellem myndighed og virksomheder. Formålet hermed var

fokusering af analyserammen og prioritering af de områder, som, de danske virksomheder vurderer,

pålægger dem de største byrder. Analyserammen til prioritering af fokusområder fremgår af figur 2.1.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Figur 2.1 Analyseramme til projektfokusering

Analyserammen tager udgangspunkt i dels myndighedernes håndhævelse af fødevarelovgivningen

(lovgivning, regler og krav) og dels betydningen heraf for fødevarevirksomhedernes byrder og

konkurrenceevne. Den omfatter alle de elementer, som potentielt har betydning for virksomhedernes

konkurrencesituation for dermed at sikre, at alle relevante aspekter afdækkes. Endvidere bidrager

analyserammen til at strukturere input og drøftelser med henblik på at sikre ensartede

analysedimensioner til den internationale sammenligning.

På den baggrund har de ti virksomheder og ni erhvervsorganisationer udvalgt fem områder med

særlige byrder, som kan medføre ulige konkurrencevilkår for de danske fødevarevirksomheder.

Tabel 2.2. Erhvervets prioritering af områder for den internationale sammenligning

Fokusområde

Gennemførelse af

kontrol

Byrder og omkostninger (Virksomhedernes vurdering)



Ikke tilstrækkeligt hensyn til virksomheder med god regelefterlevelse, herunder

tredjepartscertificeringer eller et omfattende internt kvalitetssikringssystem (fx

kæder) i tilrettelæggelsen af kontrolfrekvensen og risikovurderingen, som

medfører at virksomheder både har omkostninger ifm. offentlige kontrolbesøg og

interne eller private kontrolbesøg (dobbelt kontrol).



Hver enkelt virksomhed bærer individuelt omkostninger, i form af tid og

ressourcer, til at forstå og egenudvikle procedurer og systemer til overholdelse af

regler og krav. Disse omkostninger vil kunne reduceres ved mere vejledning og

hjælp til regelefterlevelse fra myndighed og/eller erhvervsorganisationer, som

besidder specialiseret viden og kompetencer.



Særligt krav til indretning medfører byrder og omkostninger enten ifm. ekstern

rådgivning eller påbud om ombygning ved kontrolbesøg.



Danske særregler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og

kosttilskud medfører ulige konkurrencevilkår ift. andre virksomheder i EU



Håndhævelse af sundhedsanprisninger vurderes at være strengere i Danmark og

medfører ulige konkurrencevilkår.



Ansøgning om og udstedelse af eksportcertifikater er manuel, tidskrævende og

papirtung i Danmark med store omkostninger for virksomhederne til følge. Mere

digitalisering og enklere procedurer vil reducere virksomhedernes omkostninger.

Vejledning og hjælp til

regelefterlevelse

Udvalgte hygiejneregler

Tilsætning af vitaminer

og mineraler samt

sundhedsanprisninger

Eksportcertifikater

Ovenstående fem områder har efterfølgende udgjort analyse- og spørgerammen for det internationale

survey i de fem medlemsstater.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

BYRDEOMRÅDE 1:

GENNEMFØRELSE AF KONTROL

Sammenligningen af den danske og de fire udvalgte medlemsstaters tilrettelæggelse

og gennemførelse af kontrol på fødevareområdet viser, at der er en række forskelle,

hvoraf de væsentligste er:



I Nederlandene, Storbritannien og Danmark er kontrolfrekvensen for virksomheder

med henholdsvis kontrolaftale med rådgivningsvirksomhed og godkendte

tredjepartscertificeringer reduceret på forskellig vis



I Nederlandene og Storbritannien er kontrolfrekvensen og/eller omfanget af

kontrollen reduceret for nogle virksomheder med flere forretninger (kæder)



Seks cases af typiske og repræsentative fødevarevirksomheder viser, at

Nederlandenes, Slesvig-Holstens og Storbritanniens kontrolsystemer har en

lavere kontrolfrekvens for virksomheder med den højeste grad af

regeloverholdelse sammenlignet med det danske kontrolsystem



Timeprisen for kontrol i engrossektoren og opfølgende kontrol er væsentligt højere

i Danmark end i Slesvig-Holsten, Sverige og Storbritannien.

Som EU-medlemsstat har det enkelte land pligt til, at kontrollen på fødevareområdet gennemføres i

overensstemmelse med EU’s forordninger og direktiver. Kontrolforordningen stiller en række krav til

de nationale myndigheders kontrol af fødevarer, foder, dyrevelfærd og dyresundhed.

Det betyder blandt andet, at den enkelte medlemsstat skal udarbejde kontrolplaner og gennemføre

regelmæssig fødevarekontrol med baggrund i en risikovurdering af fødevarevirksomhederne i forhold

til risikoen for fødevaresikkerheden.

Det er op til den enkelte medlemsstat at tilrettelægge og definere indhold, baggrund og metode for

den risikobaserede kontrol af fødevarer givet, at den blandt andet adresserer:



Identificerede risici i forbindelse med fødevarer, fødevarevirksomheder, brug af processer,

materialer, stoffer, aktiviteter eller arbejdsgange, der kan påvirke fødevaresikkerheden



Om der tidligere er konstateret uregelmæssigheder med hensyn til fødevarevirksomhedsledernes

overholdelse af fødevarelovgivningen



Pålideligheden af den gennemførte egenkontrol



Oplysninger der kan tyde på manglende overholdelse af bestemmelserne.

Kontrolforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004).

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Byrder for danske virksomheder i forbindelse med gennemførelse af kontrol

En øget risikobaseret fødevarekontrol er et af de områder, som, virksomhederne vurderer, vil kunne

lette byrder for virksomheder, der er gode til at efterleve reglerne. Virksomhederne vurderer, at en

øget risikobaseret kontrol, der i højere grad letter kontroltrykket for virksomheder med god

regeloverholdelse, vil kunne reducere byrderne for disse virksomheder.

Reduktionen af disse virksomheders byrder vil dels bestå af reduceret direkte betaling for kontrollen

for engrosvirksomheder og dels af reduktion af de interne ressourcer, der skal stå til rådighed, mens

kontrollen pågår.

Konkret peger virksomhederne på:



Øget risikobaseret kontrolsystem, herunder færre kontroller i virksomheder med god

regelefterlevelse samt en udvidelse af kontrolområder med risikobaseret kontrol (fx

mærkningsordninger)



Reduceret kontrol af fødevarevirksomheder med flere forretninger (kæder) og et godt internt

kvalitetssikringssystem eller tredjepartscertificeringer vil reducere disse virksomheders byrder og

deres nuværende omkostninger til både offentlige kontrolbesøg og interne eller private

kontrolbesøg – og derved reducere dobbeltkontrollen



Øget brug af anmeldt kontrol (fx i engrosvirksomheder uden produktion) vil kunne reducere

kontrollens varighed og lette visse virksomheders byrder i forbindelse med gennemførelse af

kontrollen, da personer og dokumentation vil være til rådighed, når kontrollen påbegyndes.

3.1

Overblik over tilrettelæggelse og forvaltning af

fødevarekontrollen i de fem medlemsstater

I det følgende beskrives og sammenlignes de væsentligste elementer i de fem medlemsstaters

risikobaserede kontrolsystemer, herunder kontrolfrekvenser, brug af anmeldt kontrol, kædekontrol og

tredjepartscertificeringer. Der redegøres desuden for finansieringen af kontrollen og fordelingen heraf

mellem myndighed og fødevareerhvervet.

Sammenligningen er foretaget i tabel 3.1 til 3.8. Uddybende beskrivelser eller kommentarer til

sammenligningen er givet under hver tabel og opsamling i afsnit 3.2.

3.1.1

Tilrettelæggelsen af den risikobaserede kontrol i de fem medlemsstater

Det fremgår af tabel 3.1, at alle fem medlemsstater har tilrettelagt fødevarekontrollen med et stort

fokus på, at kontrollen udføres, hvor risikoen for fødevaresikkerheden er stor. Således indeholder alle

fem medlemsstaters tilrettelæggelse af kontrollen dels en risikovurdering af virksomheden i forhold til

branche/aktivitet, herunder fødevaretype, produktionsmetode eller forbrugergruppe og dels en

individuel risikovurdering af den enkelte virksomhed baseret på tidligere kontrolresultater.

Endvidere oplyser alle fem medlemsstater, at alle områder bliver kontrolleret efter en risikobaseret

tilgang. Dog kontrollerer alle fem medlemsstater økologiske fødevarer minimum en gang årligt i

henhold til Økologiforordningen, men kontrollen af økologiske fødevarer er herudover også omfattet af

risikobaseret kontrol og kan kontrolleres oftere end en gang årligt.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Tabel 3.1 Tilrettelæggelse af den risikobaserede kontrol i de fem medlemsstater

Myndighedens fastsættelse af kontrolfrekvensen for den enkelte fødevarevirksomhed

foretages med udgangspunkt i:

Danmark



Brancherisiko – de enkelte brancher tildeles point i forhold til syv risikofaktorer, og summen

placerer dem i en af fem risikogrupper. Hver risikogruppe har tilknyttet et antal ordinære

kontrolbesøg inden for henholdsvis detail- og engrossektoren



Kontrolhistorik – Virksomheder uden anmærkninger de seneste 12 måneder og på de

seneste fire kontrolbesøg (elitevirksomheder) kan få færre kontrolbesøg, mens virksomheder

med anmærkninger får opfølgende kontrolbesøg



Virksomhedens aktivitet – Virksomhederne får point på baggrund af fødevaretype,

produktionsmetode, kundestørrelse og kundegruppe (fx børnehaver og hospitaler)



Regelefterlevelse – Virksomheder får point efter graden af regelefterlevelse. Anmærkninger

ved tidligere kontrolbesøg og dårlig tillid til egenkontrol/ledelsessystemet medfører hyppigere

kontrolbesøg



Brancherisiko – Virksomhederne opdeles i risikogrupper på baggrund af fødevaretype og

kundegrupper (fx restaurant, bageri, slagter, børnehaver, hospital osv.) mv.



Kontrolhistorik – Anmærkninger ved tidligere kontrolbesøg medfører hyppigere kontrolbesøg



Virksomhedens aktivitet – Virksomhederne opdeles i risikogrupper på baggrund af

fødevaretype og virksomhedstype, hvor fødevaretype er den væsentligste faktor



Kontrolhistorik – Anmærkninger ved tidligere kontrolbesøg medfører hyppigere kontrolbesøg



Virksomhedens aktivitet – Virksomhederne opdeles i risikogrupper på baggrund af aktivitet,

fødevaretype og kundegruppe



Kontrolhistorik – Anmærkninger ved tidligere kontrolbesøg medfører hyppigere kontrolbesøg

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

3.1.2

Kontrolfrekvensen i de fem medlemsstater

De typiske kontrolfrekvenser i detail- og engrossektoren for de fem medlemsstater fremgår af tabel

3.2. Kontrolfrekvenserne er opgjort på baggrund af myndighedernes oplysninger om kontrolfrekvensen

for seks typiske fødevarevirksomheder fordelt på både detail- og engrossektoren samt udleveret

materiale. De seks virksomheder i casene er:



McDonald’s



Supermarked med slagter, bager og delikatesse



Supermarked alene med salg af pakket kød, mælk og brød



Stort mejeri



Kødvirksomhed, der producerer færdigvarer og fermenterede kødprodukter



Engrosvirksomhed uden animalske fødevarer og uden produktion, oplagring eller transport

Sammenligningen viser, at Nederlandenes, Slesvig-Holstens og Storbritanniens kontrolsystemer

medfører, at virksomheder i detailsektoren med den højeste grad af regeloverholdelse får en lavere

kontrolfrekvens (hvert tredje år – i Nederlandene op til hvert femte år) end i det danske kontrolsystem

(op til hvert andet år).

Sverige opgør kontrolomfanget og kontrolfrekvensen i minutters kontrol til den enkelte virksomhed og

kan derfor ikke direkte sammenlignes med kontrolfrekvensen i Danmark og de tre andre

medlemsstater.

Ved anmærkninger forstås indskærpelser, påbud, forbud, administrativ bøde, anmeldelse til politiet, fratagelse af autorisation

eller registrering.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Tabel 3.2. Kontrolfrekvensen for seks typiske fødevarevirksomheder i de fem medlemsstater

Danmark

Kontrolfrekvensen (standardfrekvensen) varierer fra to årlige ordinære kontroller op til hvert

andet år i detailsektoren og fra fem årlige, ordinære kontroller op til hvert andet år i

engrossektoren . Herudover kan virksomhederne blive udpeget til prioriterede kontroller (i

brancher eller virksomheder med særlige problemer i forhold til fødevaresikkerheden) samt

kampagnekontroller.

Kontrolfrekvensen varierer fra to årlige kontroller til hvert tredje år i detail- og engrossektoren

(op til hvert femte år for mærkning mv.) og fra seks til en årlig kontrol i kødvirksomheder .

Kontrolfrekvensen varierer fra fem årlige kontroller til efter behov i detailsektoren.

Nederlandene har ikke kunnet oplyse om kontrolfrekvenser i engrossektoren til denne survey.

Kontrolfrekvensen varierer fra to årlige kontroller til kontrol hvert tredje år i detailsektoren og fra

12 årlige kontroller (i kødvirksomheder) til en årlig kontrol i engrossektoren generelt.

Kontrolfrekvensen i Sverige fastsættes som kontroltid (i minutter) til den enkelte virksomhed.

Den allokerede kontroltid kan anvendes på ét eller flere kontrolbesøg. Sverige opgør således

ikke kontrolfrekvens i antal kontroller inden for en periode som de fire andre medlemsstater.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

3.1.3

Opfølgende kontrol i de fem medlemsstater

Danmark, Nederlandene og Slesvig-Holsten udfører systematisk opfølgende kontrol ved konstaterede

overtrædelser (eventuelt digitalt), mens Sverige og Storbritannien ikke udfører opfølgende kontrol ved

mindre overtrædelser, jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3. Opfølgende kontrol i de fem medlemsstater

Danmark

Der gennemføres systematisk opfølgende kontrol ved overtrædelser, der har resulteret i

anmærkninger. Opfølgende kontrol kan i enkelte tilfælde udføres som en ikke-fysisk kontrol

ved virksomhedens indsendelse af dokumentation i form af fx billeder og dokumenter.

Der gennemføres opfølgende kontrol ved overtrædelser, dog ikke ved mindre anmærkninger.

Der gennemføres opfølgende kontrol ved overtrædelser. Ved større overtrædelser foretages

fysiske kontrolbesøg, mens opfølgende kontrol ved mindre overtrædelser kan foretages som

en digital kontrol ved virksomhedens indsendelse af dokumentation i form af fx billeder og

dokumenter.

Der gennemføres opfølgende kontrol ved overtrædelser.

Der gennemføres opfølgende kontrol ved overtrædelser – dog ikke ved mindre alvorlige

anmærkninger.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

I Danmark kan kontrolfrekvensen for nogle typer virksomheder, som ikke indgår i som en af de seks cases, fx kiosker, være

mindre end hvert andet år men en kontrolfrekvens efter behov.

I Myndighederne i Storbritannien har ikke besvaret de seks cases direkte men udleveret kontrolplaner med dokumentation for

kontrolfrekvenser, som blandt andet omfatter de virksomhedstyper, som indgår i de seks cases.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

3.1.4

Brug af anmeldt kontrol i de fem medlemsstater

Brugen af anmeldt kontrol er skønnes, at ligge på samme niveau i Danmark, Sverige, Storbritannien

og Nederlandene, mens Slesvig-Holsten aldrig anmelder ordinære kontrolbesøg, jf. tabel 3.4.

Tabel 3.4. Brug af anmeldt kontrol i de fem medlemsstater

Danmark

De fleste kontroller er uanmeldte. I virksomheder med mere end to årlige ordinære

kontrolbesøg og et kompliceret egenkontrolprogram, kan der anmeldes ét kontrolbesøg.

Kontrollen kan også anmeldes i virksomheder, der kun har åbent få timer dagligt eller kun visse

dage.

De fleste kontroller er uanmeldte med undtagelse af aftalte audits på kødvirksomheder, og

med mindre det er hensigtsmæssigt for effektive drøftelser eller undersøgelser af

ledelsessystemet.

Nederlandene har ikke svaret direkte på omfanget af anmeldte kontroller. Myndighederne

henviser til, at de anvender princippet om tillid til, at virksomhederne overholder reglerne

medmindre andet er bevist, og de benytter derfor anmeldt kontrol, når det skønnes

hensigtsmæssigt.

Anmeldt kontrol anvendes ikke ved ordinær kontrol men ved opfølgende kontrol aftales

tidspunkt for opfølgende kontrol.

Anmeldt kontrol anvendes, hvis det er nødvendigt at møde en bestemt person, og i

virksomheder der ikke har åbent regelmæssigt eller ligger i bjergene eller skærgården.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

3.1.5

Brug af kædekontrol i de fem medlemsstater

I Nederlandene og Storbritannien kan kontrolfrekvensen og/eller omfanget af kontrollen for

virksomheder med flere forretninger (kæder med et internt kvalitetssikringssystem) reduceres, jf. tabel

3.5.

Kædekontrol benyttes ikke i Danmark – hverken i forhold til reduktion af kontrolfrekvensen eller

omfanget af kontrollen for kædevirksomheder.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Tabel 3.5. Brug af kædekontrol i de fem medlemsstater

Danmark

Storbritannien

Danmark benytter ikke kædekontrol.

Virksomheder med flere forretninger kan indgå et ”partnerskab” med en lokal

kontrolmyndighed, der kontrollere visse emner centralt (fx hovedkvarteret) for hele kæden, fx

HACCP-planer . Disse emner kontrolleres så ikke i andre forretninger i kæden, som derfor får

kortere og mindre omfattende kontroller. Kontrolfrekvensen bestemmes af de lokale

kontrolmyndigheder men bliver som udgangspunkt ikke nedsat. Det er således ikke muligt at få

nedsat kontrolfrekvensen i forbindelse med kædekontrol men alene omfanget af kontrollerne.

Virksomheder med flere end 48 forretninger eller som har forretninger i hele landet, og som har

et hovedkontor med indflydelse på de enkelte forretninger, kan blive kontrolleret som en samlet

virksomhed gennem en kædekontrol. Kædekontrollen tager udgangspunkt i besøg i

virksomhedens hovedkontor, hvor der blandt andet drøftes kædens etablerede

egenkontrolprogram, kvalitetssikringssystemer, interne vejledninger og instrukser til personale

og kundeklager. Kontrollen på hovedkontorer har mere karakter af informationsudveksling end

egentlig kontrol.

Kontrollen i kædens enkelte forretninger kan variere efter resultatet af kontrollerne af

hovedkontoret og går fra monitorering (af fx forbrugerklager) hvert andet år i kæder med god

regelefterlevelse til kontrol af maksimalt 50% af forretningerne. Ved monitorering reduceres

omfanget af kontrollen til kun en til to emner.

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

Slesvig-Holsten benytter ikke kædekontrol.

I Sverige benyttes kædekontrol alene i forbindelse med kontrollen af en kædes egne produkter

(labels), som kontrolleres et centralt sted for at undgå dobbeltkontrol som følge af Sveriges

decentrale kommunale kontrolsystem med 250 decentrale enheder. Således påvirkes

kontrolfrekvensen ikke i forbindelse med den svenske kædekontrol men alene omfanget af

kontrollen, da alle fødevarer ikke skal kontrolleres i den enkelte butik.

3.1.6

Kontrol af virksomheder med tredjepartscertificeringer og lignende i de

fem medlemsstater

I Nederlandene og Storbritannien er kontrolfrekvensen for virksomheder med henholdsvis aftale med

private kontrolorganer og med godkendte tredjepartscertificeringer reduceret i forhold til tilsvarende

virksomheder uden aftaler med private kontrolorganer eller tredjepartscertificeringer, jf. tabel 3.6.

I Danmark kan virksomheder med en international godkendt certificering hurtigere end andre

virksomheder blive tilkendt elitestatus og derved få reduceret antallet af kontroller. Kontroltrykket

nedsættes dog ikke yderligere i forhold til tilsvarende virksomheder med elitestatus.

HACCP (Hazard Analysis and Critical Control Points) er et redskab til at vurdere fødevaresikkerhedsmæssige risici (farer) og

til at etablere kontrolsystemer.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Tabel 3.6. Kontrol af virksomheder med tredjepartscertificeringer og lignende i de fem medlemsstater

Danmark

Virksomheder med en international godkendt certificering kan hurtigere end andre

virksomheder blive tilkendt elitestatus og derved få reduceret kontroltrykket. Kontroltrykket

nedsættes dog ikke yderligere i forhold til tilsvarende virksomheder med elitestatus.

Virksomheder med en anerkendt tredjepartscertificering kan få nedsat antallet af kontroller i

forhold til virksomheder uden certificering. Private kontrolorganer udfører økologikontrol.

Virksomheder, der indgår aftale med et af syv anerkendte private kontrolorganer, kan få nedsat

antallet af kontroller i forhold til virksomheder uden denne certificering/kontrol og efter to år helt

undgå offentlig kontrol ved god regelefterlevelse. Kontrolmyndigheden samarbejder med de

anerkendte private kontrolorganer, og resultaterne af de private kontrolorganers kontrol i

virksomhederne er tilgængelige for kontrolmyndigheden.

De private kontrolorganer sender hver måned en liste over virksomhedernes

regelefterlevelsesniveau, så myndighederne ved, hvilke virksomheder de også skal kontrollere.

Virksomhederne kan få rådgivning og vejledning til bedre regelefterlevelse af de private

kontrolorganer men fra andre ansatte end dem, der gennemfører kontrollen.

Ca. 3.000 virksomheder kontrolleres udelukkende af private kontrolorganer, svarende til ca.

3%.

Private kontrolorganer udfører økologikontrol.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

Slesvig-Holsten benytter ikke tredjepartscertificeringer i forbindelse med kontrollen. Dog

foretages økologikontrollen af private kontrolorganer.

Sverige benytter ikke tredjepartscertificering. Dog foretages økologikontrollen af private

kontrolorganer.

3.1.7

Offentliggørelse af kontrolresultat i de fem medlemsstater

Det er alene i Danmark, at kontrolresultatet skal være synligt for kunder i detailforretninger og på

virksomhedernes hjemmeside, jf. tabel 3.7.

I Slesvig-Holsten offentliggøres kontrolresultatet ikke for kunden hverken i forretningen eller på

internettet.

Tabel 3.7. Offentliggørelse af kontrolresultat i de fem medlemsstater

Danmark

Kontrolresultater (kontrolrapporten) skal være synlige på virksomhedernes hjemmeside, og

kontrolrapporten skal hænge ved detailvirksomhedernes kundeindgange. Fødevarestyrelsen

offentliggør de seneste fire kontrolrapporter på Smiley-hjemmeside.

Kontrolresultater skal ikke være synlige for virksomhedens kunder i forretningen.

Hygiejnekontrolresultater og hygiejne-ratings (seks kategorier) kan ses på

kontrolmyndighedens hjemmeside. Kontrolmyndigheden offentliggør månedligt navne på

kødkontrolvirksomheder, der ikke opfylder hygiejnestandarderne.

Kontrolresultatet skal ikke være synligt for virksomhedens kunder i forretningen.

Kontrolresultater kan ses på kontrolmyndighedens hjemmeside for større virksomheder.

Pilotprojekt med fremvisning af alle virksomheders kontrolresultater på myndighedens

hjemmeside er under implementering.

Kontrolresultatet skal ikke være synligt for kunden i forretningen og offentliggøres ikke på

internettet.

Kontrolresultatet skal ikke være synligt for kunden i forretningen og offentliggøres ikke på

internettet. Alle kan dog få indsigt i kontrolresultater ved henvendelse hos kontrolmyndigheden.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

3.1.8

Finansiering af kontrollen i de fem medlemsstater

I detailsektoren er der ingen betaling for den udførte ordinære kontrol i virksomhederne i Danmark,

Storbritannien, Nederlandene og Slesvig-Holsten, men virksomhederne i Sverige betaler for kontrollen

i detailsektoren. Alle medlemsstaterne bortset fra Storbritannien kræver betaling for opfølgende

kontrol.

Der er ingen betaling for ordinær kontrol i engrossektoren i Slesvig-Holsten, Nederlandene og

Storbritannien udover den forordningsbestemte betaling i slagterier mv.

I engrossektoren er betalingen for den udførte kontrol i virksomhederne højere i Danmark end i

Storbritannien, Sverige, Nederlandene og Slesvig-Holsten.

Timeprisen for opfølgende kontrol er højere i Danmark end i Slesvig-Holsten, Sverige og

Storbritannien.

Nederlandene opkræver ikke betaling i forhold til anvendt tid men et fast gebyr pr. opfølgende kontrol

på mellem 370 og 2.100 kr. afhængig af kontroltype.

Tabel 3.8. Finansiering af kontrollen i de fem medlemsstater

Danmark

Detailsektoren betaler ikke for ordinær kontrol. Engrossektoren betaler 340 kr. i startgebyr og

507 kr. pr. kvarter. Opfølgende kontrol ved anmærkninger koster 340 kr. i startgebyr og 507 kr.

pr. kvarter svarende til 2.028 kr. i timen, mens opfølgning på påbud, forbud eller bøde koster

1.903 kr. i startgebyr og 507 kr. pr. kvarter, svarende til 2.028 kr. i timen.

Ingen betaling for ordinær eller opfølgende kontrol i detail- og engrossektoren udover den

forordningsfastsatte betaling for kontrol i kødvirksomheder mv.

Ingen betaling for ordinær kontrol i detail- og engrossektoren udover den forordningsfastsatte

betaling for kontrol i kødvirksomheder samt i virksomheder der producerer og handler fiske- og

æg-produkter. Opfølgende kontrol koster 1.400 kr. (190 Euro), opfølgende kontrol med

prøveudtagning koster 2.100 kr. (285 Euro) og opfølgende kontrol uden fysisk besøg koster

370 kr. (50 Euro).

Ingen betaling for ordinær kontrol i detail- og engrossektoren, udover den forordningsfastsatte

betaling for kontrol i kødvirksomheder mv. Opfølgende kontrol koster mellem 80 kr. og 150 kr.

pr. kvarter, svarende til mellem 320 kr. og 600 kr. i timen afhængig af lønnen til den

tilsynsførende (fx inspektør eller dyrlæge). Betalingen dækker omkostninger til kontrollen og

sagsbehandlingen.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

Betaling for ordinær kontrol i både detail- og engrossektoren samt for opfølgende kontrol i både

detail- og engrossektoren. Betalingen fastsættes af de lokale kommunale kontrolmyndigheder

og varierer i forhold til den præfastsatte kontroltid, jf. det svenske risikobaserede

kontrolsystem. Betalingen varierer fra ca. 450-1.100 kr. i timen.

3.2

Opsummering og sammenligning

Alle fem medlemsstater har tilrettelagt fødevarekontrollen med et stort fokus på, at kontrollen udføres,

hvor risikoen for fødevaresikkerheden er stor. Således indeholder alle fem medlemsstaters

tilrettelæggelse af kontrollen dels en risikovurdering af virksomheden i forhold til branche/aktivitet –

I Nederlandene betaler fiske- og æggrossister også for kontrollen.

Kontrolforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004).

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

herunder fødevaretype, produktionsmetode eller forbrugergruppe – og dels en individuel

risikovurdering af den enkelte virksomhed baseret på tidligere kontrolresultater.

Danmark, Nederlandene og Slesvig-Holsten udfører systematisk opfølgende kontrol ved konstaterede

overtrædelser (eventuelt digitalt), mens Sverige og Storbritannien ikke udfører opfølgende kontrol ved

mindre overtrædelser.

Baseret på sammenligningen af de fem medlemsstaters tilrettelæggelse af kontrollen samt

sammenligningen af kontrolfrekvensen i seks cases af typiske fødevarevirksomheder er der forskelle i

tilrettelæggelsen af den risikobaserede kontrol mellem de fem medlemsstater. De væsentligste

forskelle til den danske forvaltning er:



I Nederlandene og Storbritannien er kontrolfrekvensen for virksomheder med henholdsvis aftale

med private kontrolorganer og med godkendte tredjepartscertificeringer reduceret i forhold til

tilsvarende virksomheder uden aftaler med private kontrolorganer eller tredjepartscertificeringer



I Nederlandene og Storbritannien kan kontrolfrekvensen og/eller omfanget af kontrollen for

virksomheder med flere forretninger (kæder med et internt kvalitetssikringssystem) reduceres



De seks cases af typiske og repræsentative fødevarevirksomheder viser, at Nederlandenes,

Slesvig-Holstens og Storbritanniens kontrolsystemer har en lavere kontrolfrekvens for

virksomheder med den højeste grad af regeloverholdelse sammenlignet med det danske

kontrolsystem



Brugen af anmeldt kontrol skønnes at være på samme niveau i Danmark, Sverige, Storbritannien

og Nederlandene, mens Slesvig-Holsten aldrig anmelder ordinære kontrolbesøg.

Endvidere viser sammenligningen, at det alene er i Danmark, at kontrolresultatet skal være synligt for

kunder i detailforretninger og på virksomhedernes hjemmeside.

Endelig viser sammenligningen af virksomhedernes betaling for den udførte kontrol, at

virksomhedernes omkostninger til kontrol er højere i Danmark end i Storbritannien og Slesvig-Holsten

og højere i engrossektoren end i Sverige, hvilket er baseret på følgende observationer:



Der er ingen betaling for ordinær kontrol i detailsektoren i Danmark, Storbritannien, Nederlandene

og Slesvig-Holsten.



Der er ingen betaling for ordinærkontrol i engrossektoren i Slesvig-Holsten, Nederlandene og

Storbritannien udover den forordningsbestemte betaling i slagterier mv.



Timeprisen for kontrol i engrossektoren og opfølgende kontrol er højere i Danmark end i Slesvig-

Holsten, Sverige og Storbritannien. Nederlandene opkræver ikke betaling i forhold til anvendt tid

men et fast gebyr pr. opfølgende kontrol på mellem 370 og 2.100 kr. afhængig af kontroltype.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

BYRDEOMRÅDE 2:

VEJLEDNING OG HJÆLP TIL

REGELEFTERLEVELSE

Sammenligningen mellem den danske og de fire udvalgte medlemsstaters vejledning

og hjælp til regelefterlevelse til fødevarevirksomheder har givet anledning til følgende

observationer:



De fire udvalgte medlemsstater afholder i højere grad løbende kurser og foredrag

med det formål at undervise og vejlede fødevarevirksomhederne i regler og krav,

end tilfældet er i Danmark



Storbritannien yder en offentlig finansieret en-til-en-vejledning (coaching udført af

private virksomheder) til virksomheder med høj risiko for

fødevaresikkerheden/mange overtrædelser og udarbejder korte operative

vejledninger, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder med det formål,

at virksomhederne kan være forsikrede om, at hvis de følger vejledningen,

overholder de fødevarelovgivningen



Danmark har udarbejdet mere skriftlig vejledning end Nederlandene og Slesvig-

Holsten.

Et væsentligt element i sikring af fødevaresikkerheden er virksomhedernes evne til og mulighed for at

overholde de fastsatte regler og krav på fødevareområdet. Det forudsætter, at virksomhederne forstår

lovgivningen og de fastsatte regler og krav.

Medlemsstaterne er forpligtet til, at gøre regler og krav i form af lovgivning, herunder forordninger

tilgængelig for offentligheden og fødevarevirksomhederne.

Udover at sikre, at relevant lovgivning er tilgængelig for fødevarevirksomhederne er medlemsstaterne

ikke forpligtet til at udarbejde fortolkninger og vejledninger til hvordan regler og krav overholdes i

praksis.

Byrder for danske virksomheder i forbindelse med forståelse af regler og krav i

fødevarelovgivningen

De deltagende virksomheder og erhvervsorganisationer har peget på, at en styrkelse af vejledning og

hjælp til regelefterlevelse vil kunne lette byrderne for alle fødevarevirksomheder i Danmark.

Ved at styrke vejledningsindsatsen til fødevarevirksomhederne vil de ressourcer, som den enkelte

virksomhed bruger i forbindelse med tilegnelse og forståelse af lovgivningen, kunne reduceres.

Konkret peger virksomhederne på:



Vejledninger med konkrete anvisninger på hvordan regler efterleves, og hvordan overtrædelser

undgås ved mere konkrete og specifikke vejledninger



Svar på konkrete spørgsmål fx i form af call-center eller Key Account Manager, som kan give

virksomheden hurtige og gerne bindende svar på aktuelle problemstillinger – virksomhederne

ønsker, at den viden og de kompetencer, som Fødevarestyrelsen besidder, i højere grad udbredes

og deles med virksomhederne og erhvervet



Direkte og aktiv vejledning af virksomheder i hvordan regler og krav overholdes i deres virksomhed

– fx ved afholdelse af kurser og seminarer samt direkte vejledning fra myndigheden til

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

virksomheden (en-til-en) udover den vejledning som kan gives i forbindelse med gennemførelse af

kontrolbesøg.

4.1

Overblik over de fem medlemsstaters vejledningssystem

I det følgende beskrives og sammenlignes de væsentligste elementer i de fem medlemsstaters

arbejde med at etablere systemer til at vejlede og hjælpe fødevarevirksomheder med at forstå og

overholde regler og krav i fødevarelovgivningen.

Sammenligningen er foretaget i tabel 4.1 til 4.4, og uddybende beskrivelser eller kommentarer til

sammenligningen er givet under hver tabel og er opsummeret i afsnit 4.2.

4.1.1

Skriftlig vejledning i de fem medlemsstater

Alle fem medlemsstater har i større eller mindre grad udarbejdet skriftlige vejledninger til, hvordan

regler og krav skal fortolkes og overholdes. Nederlandene udarbejder ikke selvstændige vejledninger

men samarbejder med erhvervsorganisationerne om og godkender branchekoder.

Danmark har udarbejdet mere skriftlig vejledning end Sverige, Slesvig-Holsten og Nederlandene.

Storbritannien har stort fokus på vejledning i deres administration af fødevarelovgivningen og har

udarbejdet en række forskellige vejledninger og videoer til forskellige typer af virksomheder.

Eksempler på ligheder og forskelle i omfang og dybde af vejledning i Danmark og Storbritannien kan

findes på myndighedernes hjemmeside .

Tabel 4.1. Skriftlig vejledning i de fem medlemsstater

Danmark

Udover at gøre den relevante lovgivning tilgængelig for fødevarevirksomhederne på

hjemmesiden har Fødevarestyrelsen udarbejdet vejledninger på relevante områder i

fødevarelovgivningen. Vejledningerne har en generel karakter og giver på nogle områder

konkrete anvisninger til, hvordan fødevarelovgivningen overholdes i konkrete tilfælde.

Fødevarestyrelsen har vurderet branchekoder udarbejdet af erhvervsorganisationerne, og hos

virksomheder, som benytter branchekoder som grundlag for egenkontrolprogram, tager den

tilsynsførende udgangspunkt i branchekoden.

Udover at gøre den relevante lovgivning tilgængelig for fødevarevirksomhederne på

hjemmesiden har Fødevaremyndigheden udarbejdet vejledninger på alle relevante områder i

fødevarelovgivningen. Vejledningerne er specifikke med konkrete anvisninger til, hvordan

fødevarelovgivningen overholdes i konkrete tilfælde. Fødevaremyndigheden i Storbritannien er

blevet pålagt at udarbejde vejledninger med konkrete anvisninger til, hvordan virksomheden

overholder regler og krav på alle relevante områder (assured guidance). Der udarbejdes

vejledninger til virksomheder af forskellig størrelse eller type, herunder startpakker til

nyetablerede virksomheder. Endvidere udarbejdes videoer med vejledning til små

virksomheder, som er tilgængelige på hjemmesiden samt CD’er til udlevering.

Udover at gøre den relevante lovgivning tilgængelig for fødevarevirksomhederne på

hjemmesiden udarbejder Fødevaremyndigheden i Nederlandene ikke vejledninger til

fødevarevirksomhederne. I stedet samarbejder fødevaremyndigheden med

erhvervsorganisationerne om udformningen af branchekoderne, som ministeren godkender.

Erhvervsorganisationerne skal gøre branchekoderne tilgængelige for alle

fødevarevirksomheder evt. mod betaling. Branchekoderne benyttes som retningslinje ved

myndighedens gennemførelse af kontrol i virksomhederne.

Storbritannien

Nederlandene

I Danmark: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Hygiejnevejledningen/Sider/forside.aspx og

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Vejledninger/Autorisationsvejledning/Sider/forside.aspx, og i Storbritannien:

http://www.food.gov.uk/business-industry/caterers/startingup/#.UzF0Oal7z4j og http://food.gov.uk/business-

industry/caterers/training/hygiene-videos#.UzFzv6l7z4g

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Slesvig-

Holsten

Udover at gøre den relevante lovgivning tilgængelig for fødevarevirksomhederne på

hjemmesiden udarbejder Fødevaremyndigheden i Slesvig-Holsten ikke særskilte vejledninger

til fødevarevirksomhederne men henviser til de nationale tyske vejledninger på føderalt niveau

og til branchekoderne udarbejdet af erhvervsorganisationerne med godkendelse fra de

centrale myndigheder. Slesvig-Holsten har udarbejdet enkelte vejledninger vedrørende fx

kosttilskud. Større delstater har udarbejdet mere vejledningsmateriale.

Udover at gøre den relevante lovgivning tilgængelig for fødevarevirksomhederne på

hjemmesiden har den svenske centrale fødevaremyndighed udarbejdet vejledninger på

relevante områder i fødevarelovgivningen. Vejledningerne har en generel karakter og giver

ikke konkrete anvisninger til, hvordan fødevarelovgivningen overholdes i konkrete tilfælde.

Sverige

4.1.2

Vejledning i forbindelse med gennemførelse af kontrollen i de fem

medlemsstater

I Danmark kan den tilsynsførende give generel og/eller konkret vejledning til fødevarevirksomheder

under de enkelte kontrolbesøg. Konkret vejledning ydes, når der er tale om simple og specifikke

problemstillinger, hvor den tilsynsførende kan foreslå flere alternative løsningsforslag på aktuelle

problemer. Vejledningen er dog aldrig en forhåndsgodkendelse. Endvidere kan virksomheden

påbydes, at søge vejledning hos private godkendte rådgivningsfirmaer.

Ligeledes er det muligt at få vejledning af den tilsynsførende i forbindelse med gennemførelsen af

kontrollen i alle fire sammenlignede medlemsstater, som ligeledes heller ikke er en

forhåndsgodkendelse.

Storbritannien yder herudover også vejledning forud for kontrollen fx åbning af virksomhed,

iværksættelse af ny produktion, indretning af lokaler. Modsat er den nederlandske tilgang, at

myndighederne ikke i udgangspunktet står for vejledningen af virksomhederne, men at det er

erhvervsorganisationerne eller private rådgivere, der skal yde rådgivning, og at myndighederne har

tillid til denne rådgivning. Vejledningen i kontrolsituationen er derfor sammenlignelig med den danske

vejledning.

4.1.3

Svar på specifikke spørgsmål i relation til virksomheden i de fem

medlemsstater

Det er alene i Slesvig-Holsten at det ikke som udgangspunkt er muligt, at få svar på konkrete

spørgsmål i relation til virksomheden eller regeloverholdelse. Danmark og Storbritannien har fastsat

servicemål på svartiden, jf. tabel 4.3.

Tabel 4.3. Svar på specifikke spørgsmål i relation til virksomheden i de fem medlemsstater

Danmark

Storbritannien

Spørgsmål i relation til en virksomheds overholdelse af konkrete regler og krav kan stilles til

myndigheden og besvares/kvitteres for inden for ti dage.

Spørgsmål i relation til en virksomheds konkrete overholdelse af regler og krav kan stilles til

myndigheden og besvares inden for 15 dage. Givet den decentrale og lokale

myndighedsstruktur henvender virksomheder sig typisk direkte til fx deres tilsynsførende og får

svar. Herudover har Storbritannien en ”help line” dedikeret til virksomheder og en ”help line” til

forbrugerhenvendelser.

Spørgsmål i relation til en virksomheds konkrete overholdelse af regler og krav kan stilles til

myndigheden. KPI for svartid er ikke fastsat.

Spørgsmål i relation til en virksomheds konkrete overholdelse af regler og krav besvares i

hovedreglen ikke men henvises til brancheorganisationerne.

Spørgsmål i relation til en virksomheds generelle overholdelse af regler og krav kan stilles til

myndigheden. KPI for svartid er ikke fastsat.

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

4.1.4

Direkte og aktiv vejledning af fødevarevirksomheder fx ved seminarer i

de fem medlemsstater (direkte vejledning som ikke foregår i forbindelse

med kontrollen)

Storbritannien har sammenlignet med de fire andre medlemsstater, herunder Danmark, et større fokus

på vejledning og hjælp til regelefterlevelse til fødevarevirksomheder. Denne prioritering er foretaget

med det formål dels at reducere fødevarevirksomhedernes byrder og dels at sikre, at et højt niveau for

fødevaresikkerheden bibeholdes og styrkes gennem bedre regelefterlevelse.

Fødevaremyndighederne i Storbritannien udfører således en række aktiviteter, herunder systematisk

direkte og aktiv vejledning af den enkelte fødevarevirksomhed i form af kurser, seminarer, en-til-en-

vejledning og opsøgende vejledning af virksomheder med høj risiko/mange overtrædelser, jf. tabel

4.4.

Arla i Storbritannien oplyser, at de har et tæt og løbende samarbejde med deres lokale

fødevaremyndigheder og løbende søger råd og vejledning om konkrete problemstillinger. Arla

vurderer dog, at denne rådgivning ikke altid er tilstrækkelig inden for virksomhedens specialiserede

område og benytter derfor også løbende private rådgivere.

Endvidere er Arla i Sverige meget tilfreds med de informationsarrangementer, som den centrale

myndighed afholder på en række områder, og som virksomheden finder meget nyttige. Dog

efterspørges specialiserede tilsynsførende, der kan matche virksomhedens viden om

mejeriproduktion.

Tabel 4.4. Direkte og aktiv vejledning af fødevarevirksomheder ved seminarer mv. i de fem medlemsstater

(direkte vejledning som ikke foregår i forbindelse med kontrollen)

Danmark

Fødevarestyrelsen oplyser, at de efter konkret vurdering stiller medarbejdere og viden til

rådighed i forbindelse med arrangementer for fødevarevirksomheder i regi af

erhvervsorganisationerne men har ikke et systematisk samarbejde på området.

Fødevaremyndighederne i Storbritannien udfører systematisk direkte og aktiv vejledning af den

enkelte fødevarevirksomhed i form af kurser, seminarer, en-til-en-vejledning og opsøgende

vejledning af virksomheder med høj risiko. Myndighederne hyrer eksterne konsulenter til at

gennemføre en-til-en-vejledning i form af coaching-forløb af virksomheder og måler effekten

ved telefoninterviews og sammenligninger med områder/virksomheder uden en-til-en-

vejledning. Målingerne viser en positiv effekt på regelefterlevelsen. De seneste ni år er der

brugt £9 mio. til besøg af virksomheder med enten en startpakke og/eller direkte vejledning.

Fødevaremyndigheden i Nederlandene stiller medarbejdere og viden til rådighed ved kurser og

seminarer og har et løbende samarbejde med erhvervsorganisationer herom. Initiativer til

kurser tages alene fra erhvervsorganisationernes side.

Fødevaremyndigheden stiller viden og medarbejdere til rådighed for virksomhederne to til tre

gange årligt ved kurser og foredrag på enkelte områder, fx kosttilskud, og har et løbende

samarbejde med erhvervsorganisationer herom. Initiativer til kurser tages alene fra

erhvervsorganisationernes side.

De lokale kommunale fødevaremyndigheder i Sverige udfører direkte og aktiv vejledning af

fødevarevirksomheder både i form af et løbende samarbejde med både centrale og lokale

erhvervsorganisationer om kurser og foredrag og stiller viden og medarbejdere til rådighed

hertil. Omfanget og systematikken af vejledningen er svingende fra kommune til kommune.

Initiativer til kurser tages både fra myndighedens og erhvervsorganisationernes side.

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Sverige

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

4.2

Opsummering og sammenligning

Alle fem medlemsstater har i deres forvaltning og arbejde med at sikre fødevaresikkerheden allokeret

ressourcer til vejledning og hjælp til regeloverholdelse til fødevarevirksomhederne. Således har alle

fem medlemsstater i større eller mindre grad udarbejdet skriftlige vejledninger til, hvordan regler og

krav skal fortolkes og overholdes. Nederlandene udarbejder ikke selvstændige vejledninger men

samarbejder med erhvervsorganisationerne om og godkender branchekoder.

Danmark har udarbejdet mere skriftlig vejledning til virksomhederne end Sverige, Slesvig-Holsten og

Nederlandene.

Storbritannien har sammenlignet med de fire andre medlemsstater, herunder Danmark, et større fokus

på vejledning og hjælp til regelefterlevelse til fødevarevirksomheder. Denne prioritering er foretaget

med det formål dels at reducere fødevarevirksomhedernes byrder og dels at sikre at et højt niveau for

fødevaresikkerheden bibeholdes og styrkes gennem bedre regelefterlevelse. De væsentligste

elementer i Storbritanniens arbejde med vejledning og hjælp til regelefterlevelse til

fødevarevirksomhederne er:



Vejledninger med konkrete eksempler og anvisninger på, hvordan virksomheden overholder regler

og krav på alle relevante områder (assured guidance)



Vejledninger målrettet forskellige typer af fødevarevirksomheder



Videoer med vejledning til små virksomheder som er tilgængelige på hjemmesiden og CD’er til

udlevering



Kurser, en-til-en-vejledning og opsøgende vejledning af virksomheder med høj risiko eller mange

overtrædelser



Måler effekten af vejledningen ved telefoninterviews og sammenligninger med

områder/virksomheder uden samme vejledning.

Danmark er den eneste af de fem medlemsstater, som ikke har et fast samarbejde mellem

erhvervsorganisationer og myndighed om afholdelse af foredrag og kurser for virksomhederne med

det formål, at undervise og vejlede virksomhederne i forståelse og overholdelse af regler krav i

fødevarelovgivningen.

Overordnet har sammenligning mellem den danske og de fire udvalgte medlemsstaters vejledning og

hjælp til regelefterlevelse til fødevarevirksomheder, givet anledning til følgende observationer:



Storbritannien har større fokus på vejledning og hjælp til regelefterlevelse til virksomheder end de

fire andre medlemsstater, herunder Danmark og yder blandt andet en-til-en-vejledning til

virksomheder med høj risiko for fødevaresikkerheden/mange overtrædelser



De fire udvalgte medlemsstater afholder eller allokerer løbende ressourcer til kurser og foredrag

med det formål at undervise og vejlede fødevarevirksomhederne i overholdelsen af regler og krav.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

BYRDEOMRÅDE 3:

HYGIEJNE

Sammenligningen mellem den danske og de fire udvalgte medlemsstaters regler på

hygiejneområdet har givet følgende observationer:



Ingen medlemsstater giver forhåndsgodkendelser i forbindelse med indretning af

virksomheden



Storbritannien og Slesvig-Holsten yder dog en-til-en-vejledning af virksomheden i

forbindelse med indretning af virksomheden.

Hygiejneområdet omfatter håndteringen og markedsføring af fødevarer. Reglerne på området er

fastsat i EU-forordningerne samt i hygiejnebekendtgørelsen , som supplerer forordningerne.

Hygiejneforordningerne fastlægger mål og rammer for indretning og drift af fødevarevirksomheder. Det

overordnede mål er, at virksomhederne skal producere sikre fødevarer ved at indrette virksomhederne

på en hensigtsmæssig måde og drive dem hygiejnisk forsvarligt.

Byrder for danske virksomheder i forbindelse med hygiejneområdet

De deltagende virksomheder og erhvervsorganisationer har peget på forvaltningen af en række

elementer på hygiejneområdet som særligt byrdefuld.

Konkret peger virksomhederne på:



Forhåndsgodkendelser af indretning af virksomheden vil dels kunne reducere omkostninger til

planlægning og design af indretningen af virksomhedens lokaler og dels modvirke behovet for

eventuelle ombygninger som følge af forkert/ulovlig indretning



Dispensation for enkelte indretningskrav i gamle/fredede bygninger kan lette byrderne for fx

mikrobryggerier og andre nicheproduktioner mv.



At temperaturkrav til rå fisk på maks. to grader i Danmark er en strengere fortolkning af EU-

reglerne i forhold til andre medlemsstaters, som medfører ekstra byrder og omkostninger til

virksomhederne.

Endvidere har PA undersøgt de fem medlemsstaters kriterier for, hvornår en virksomhed eller person

er omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen, og hvilke kriterier eller bagatelgrænser

medlemsstaterne har i forhold til omfanget og/eller hyppigheden af fødevareproduktion/salg, før det er

omfattet af regler i fødevarelovgivningen.

5.1

Overblik over udvalgte hygiejneregler i de fem medlemsstater

Ingen af de fem medlemsstater giver mulighed for forhåndsgodkendelser af indretningen af

fødevarevirksomheder i form af godkendelse af tegninger eller planer for indretningen af lokaler i

forbindelse med opstart eller ombygning af virksomheden, jf. tabel 5.1.

Dog yder Storbritannien og Slesvig-Holsten konkret en-til-en-rådgivning af virksomheder i forbindelse

med indretning af lokaler. Rådgivningen kan bestå af drøftelse af konkrete tegninger eller planer for

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, som ændret, samt

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for

animalske fødevarer, som ændret.

Bekendtgørelse nr. 788 af 24. juni 2008 om fødevarehygiejne, med senere ændringer.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

indretning af virksomheden. Myndighederne i Slesvig-Holsten og Storbritannien vurderer, at denne

rådgivning medfører, at virksomhederne har en lille risiko for at overtræde regler og krav til

indretningen af lokaler.

I den forbindelse kan det bemærkes, at Arla i Storbritannien har tilkendegivet, at de oplever at kunne

få forhåndsgodkendelser for blandt andet indretning i forbindelse med drøftelse af nye indretningstiltag

med myndighederne. Ligeledes oplever McDonald’s i Tyskland at have fået forhåndsgodkendelse af

ny indretning.

Danmark er den eneste af de fem medlemsstater, der har en forvaltningspraksis, som kan give en

formel dispensation til indretning af lokaler i gamle eller fredede bygninger, jf. tabel 5.1. Dog opererer

Nederlandene med lempeligere krav til mobile virksomheder og Sverige med en vis fleksibilitet i

forhold til indretning af virksomheder efter konkret vurdering af den enkelte virksomhed.

Det er dog vanskeligt at vurdere, om den svenske fleksibilitet adskiller sig væsentligt fra

forvaltningspraksis i de fire andre medlemsstater, herunder den danske, hvor en vis fleksibilitet

vurderes at blive anvendt, så længe fødevaresikkerheden vurderes overholdt.

Temperaturkravet til opbevaring af rå fisk er maksimum to grader i Danmark, Sverige, Slesvig-Holsten

og på samme niveau i Storbritannien (skal ligge på is), jf. tabel 5.1.

Ved produktion eller salg af fødevarer har Danmark, Storbritannien og Sverige fastsat kriterier for,

hvornår en fødevareproduktion eller salg af fødevare er omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen.

Grænserne for salg af fødevarer, som ikke omfattes af reglerne i fødevarelovgivningen, er på et

sammenligneligt niveau i de tre medlemsstater. Slesvig-Holsten og Nederlandene har derimod ikke

fastsat faste grænser for, hvornår salg af fødevarer er omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen,

som vurderes fra sag til sag.

Tabel 5.1. Overblik over de udvalgte hygiejneregler i de fem medlemsstater

Storbritannien

Forhåndshånds-

godkendelse af

indretning

Ingen mulighed for

forhåndsgodkendelse af

indretningskrav

En-til-en-rådgivning i

indretning

Nederlandene

Ingen mulighed for

forhåndsgodkendelse af

indretningskrav

Slesvig-Holsten

Ingen mulighed for

forhåndsgodkendelse af

indretningskrav

En-til-en-rådgivning om

indretning

Sverige

Ingen mulighed for

forhåndsgodkendelse af

indretningskrav

Danmark

Ingen mulighed for

forhåndsgodkendelse

af indretningskrav

Dispensation for

indretningskrav i

gamle

bygninger

Temperaturkrav

i detailsektor

Ingen dispensation

Ingen dispensation,

lempeligere regler for

mobile virksomheder

Ingen dispensation

ingen dispensation men

fleksibilitet i forhold til at

indrette udstyr og aktiviteter

efter forholdene

Dispensation i fredede

bygninger kan gives

Ingen, i praksis maks 8

grader

Rå fisk: opbevares på is

Max 7 grader

Rå fisk: ikke besvaret

Max 8 grader

Rå fisk: maks. 2 grader

Ingen, følger forskrift på

emballagen

Rå fisk: maks. 2 grader

Max. 5 grader

Rå fisk: maks. 2

grader

Salg ca. ti gange årligt

og max ca. 30 dage

på et år.

Bagatelgrænser

for produktion

og salg af

fødevarer

Maks. salg 11 gange

årligt

Ingen retningslinjer –

vurderes fra sag til sag

Lejlighedsvist salg fx

kirke, skole- og gadefest

Afhængig af risikoen, salg

mellem 5 og 20 gange om

året

Kilde: De nationale fødevaremyndigheder

5.2

Opsummering og sammenligning

Sammenligning mellem den danske og de fire udvalgte medlemsstaters implementering og forvaltning

af hygiejnekrav til fødevarevirksomheder har givet anledning til følgende observationer:



Ingen medlemsstater giver forhåndsgodkendelser i forbindelse med indretning af virksomheden

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen



Storbritannien og Slesvig-Holsten stiller sig til rådighed for en-til-en-vejledning om indretning af

virksomheden, hvilket i praksis medfører en lille risiko for overtrædelse af regler og krav for

indretning



Det er alene i Danmark, der kan gives dispensation for indretningskrav i gamle eller fredede

bygninger. Der dog en sammenlignelig praksis for at udvise fleksibilitet



Temperaturkrav i detailsektorer er lavere i Danmark end i de fire øvrige medlemsstater, mens

temperaturkrav til opbevaring af rå fisk er sammenligning i de fem medlemsstater



Bagatelgrænser for produktion og salg af fødevarer er på et sammenligneligt niveau i de fem

medlemsstater.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

BYRDEOMRÅDE 4:

TILSÆTNING AF VITAMINER OG

MINERALER TIL FØDEVARER OG

KOSTTILSKUD, SAMT ANPRISNINGER

Sammenligningen af den danske og de fire udvalgte medlemsstaters regler og

forvaltning vedrørende tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og

kosttilskud, samt anprisninger har givet følgende observationer:



De fire andre medlemsstater har alle lempeligere krav til tilsætning af vitaminer og

mineraler til fødevarer og kosttilskud end Danmark



Der er ikke væsentlige forskelle i bedømmelsen af anprisninger mellem de fem

medlemsstater, og Danmark er ikke hårdere i håndhævelsen af EU-reglerne end

de fire andre medlemsstater



Nederlandene har indgået et samarbejde med erhvervet om bedømmelsen af

anprisninger.

Tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer er både reguleret af EU-regler , herunder hvilke

vitaminer og mineraler der må tilsættes og af danske regler for, hvor meget der må tilsættes af de

enkelte vitaminer og mineraler .

Kosttilskud er ligeledes reguleret ved EU-regler , der er suppleret med danske regler , herunder

maksimumsgrænser for indhold af vitaminer og mineraler.

Ernærings- og sundhedsanprisninger vedrører angivelser, logoer, billeder, symboler og varemærker

mv., der indikerer, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til indhold af

næringsstoffer eller andre stoffer (ernæringsanprisning), eller at fødevaren eller en bestanddel af

fødevaren har en effekt på sundheden (sundhedsanprisning).

Regler for ernærings- og sundhedsanprisninger er reguleret af EU-lovgivning . EU har udarbejdet

lister over godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger, som må anvendes for fødevarer. Oversigt

over godkendte og afviste anprisninger kan findes i Kommissionens register .

Tilføjelser til eller brug af alternative formuleringer for den EU-godkendte sundhedsanprisning må ikke

afvige fra betydningen af den godkendte anprisning. Det er den enkelte medlemsstat som ved kontrol

er forpligtet til at vurdere, om tilføjelser eller alternative anprisninger er i overensstemmelse med de

godkendte anprisninger.

Forordning (EF) nr 1925/2006om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer.

Bekendtgørelse nr. 1104 af 26/11/2012 om tilsætning af næringsstoffer til fødevarer

Direktiv 2002//46/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud

Bekendtgørelse nr. 1440 af 15/12/2009 om kosttilskud

Forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

EU Register of nutrition and health claims made on foods - http://ec.europa.eu/nuhclaims/

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Byrder for danske virksomheder i forbindelse med tilsætning af vitaminer og mineraler

til fødevarer og kosttilskud, samt anprisninger

De deltagende virksomheder og erhvervsorganisationer har peget på regler og forvaltningen

vedrørende tilsætning af vitaminer og minealer og sundhedsanprisninger som særligt byrdefuld.

Konkret peger virksomhederne på:



Den danske praksis for fortolkning og vurdering af sundhedsanprisninger er strengere end i andre

medlemsstater, hvilket medfører, at danske virksomheder er underlagt ulige konkurrencevilkår



De danske regler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og kosttilskud er strengere

end andre medlemsstater og medfører begrænsninger for virksomhedernes produktsortiment på

det danske marked



Den danske fortolkning og administration af fælles EU-regler om information og vejledning, der er

henvendt til forbrugere omfatter i Danmark også information henvendt til fagpersoner eller andre

virksomheder. Det er erhvervets opfattelse, at andre medlemsstater ikke fortolker de fælles EU-

regler om information henvendt til forbrugere til også at omfatte fagpersoner eller andre

virksomheder og at den danske fortolkning medfører begrænsninger for de danske

virksomhedernes muligheder for at informerer, vejlede og markedsfører produkter til andre

virksomheder og fagpersoner og dermed ulige konkurrencevilkår.

6.1

Bedømmelse af 2 cases vedrørende sundhedsanprisninger

For at vurdere om der eksisterer forskelle i bedømmelsespraksis mellem Danmark og de fire udvalgte

medlemsstater, har PA indsamlet vurderinger og bedømmelser af to konkrete cases (to godkendte

sundhedsanprisninger). For de to cases er der angivet i alt 16 alternative og/eller supplerende

anprisninger, som de fem medlemsstater har vurderet lovligheden af.

De fem medlemsstater har bedømt sundhedsanprisningerne efter deres egen bedømmelsespraksis.

Bedømmelsen er efterfølgende drøftet med hver medlemsstat under besøgene hos medlemsstaterne

fødevaremyndigheder.

De to cases og 16 alternative og/eller supplerende anprisninger og bedømmelser fremgår af tabel 6.1

og 6.2.

De to godkendte sundhedsanprisninger er eksempler på typiske sundhedsanprisninger og er udvalgt

og sammensat af forskellige typer og former for anprisninger med henblik på at udgøre et

repræsentativt udsnit af ofte forekommende sundhedsanprisninger. De valgte otte forskellige

anprisninger for hver case antages at være realistiske alternative formuleringer og/eller supplerende

anprisninger, herunder tilknyttede uspecifikke sundhedsanprisninger, som benyttes for godkendte

sundhedsanprisninger og kan derfor formodes at udgøre et dækkende billede af mulige situationer,

som bedømmes i Danmark og de fire sammenlignede medlemsstater.

Nedenfor sammenlignes bedømmelserne fra de fem medlemsstater af hver af de to cases og de

væsentligste overvejelser og hensyn i hver medlemsstats bedømmelse udledes med henblik på at

vurdere, om der er væsentlige forskelle i bedømmelsen af den enkelte anprisning og i

bedømmelsespraksis som helhed.

I Nederlandene bedømmes sundhedsanprisninger i et samarbejde med erhvervet, og de

nederlandske myndigheder har uddelegeret bedømmelsen af anprisninger til en bestyrelse bestående

af erhvervsorganisationer og reklamebranchen. Fødevaremyndigheden fører tilsyn/kontrol med

bestyrelsens afgørelser og bedømmelser. Nederlandene har derfor ikke foretaget vurderinger og

bedømmelse af de cases.

De fem medlemsstaters bedømmelse af Case A

Medlemsstaterne har bedømt otte alternative formuleringer til den EU-godkendte sundhedsanprisning

“Vitamin D contributes to the maintenance of normal bones”.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Sammenligningen af bedømmelsen af de alternative formuleringer til ovenstående

sundhedsanprisning viser, at der er forskelle i bedømmelsen af de otte anprisninger, da alene tre ud af

de otte anprisninger bedømmes ens i de fire medlemsstater, jf. tabel 6.1.

Ses der på det samlede billede, er der alene mindre forskelle mellem de fire medlemsstaters

bedømmelsespraksis, da tre ud af fire medlemsstater har bedømt fire anprisninger til at være inden for

rammerne af EU-lovgivningen, og fire anprisninger vurderes at være for vidtgående.

Slesvig-Holsten har bedømt fem til at være inden for rammerne af EU-lovgivningen og tre til at være

for vidtgående.

Generelt tager de fem medlemsstater alle udgangspunkt i de følgende tre kriterier:



Den alternative formulering af anprisningen skal have den samme betydning som den godkendte

anprisning – anprisningen ikke må være stærkere i sin anprisning end den godkendte formulering

af anprisningen



At supplerende oplysninger enten er inden for rammerne af ”samme betydning” eller ikke er

vildledende. Hvis supplerende oplysninger ikke vurderes at være en sundhedsanprisning, er der

videre rammer for anprisningen, så længe den overholder de generelle regler om vildledende

mærkning



Ved tilknyttede uspecifikke anprisninger – skal disse anprisninger være tilstrækkeligt relateret til

den godkendte anprisning.

Tabel 6.1. Case A – Alternative anprisninger tilknyttet den godkendte sundhedsanprisning

EU-godkendt sundhedsanprisning:

Storbritannien

“Vitamin D helps to maintain normal bones”

“good for the bones”, “bone health”

“Vitamin D is a fat-soluble vitamin.”

“Vitamin D helps to absorb calcium, which

plays a part in bone mineralization.”

“Vitamin D contributes to strengthen

normal bones”

a)“makes you feel well”, b)“stronger bones”

a) ikke OK

b) ikke OK

“Bone formation takes approximately 4 to 6

months to complete.”

“Osteocytes represent terminally

differentiated osteoblasts and function

within syncytial networks to support bone

structure and metabolism.”

Ikke ok

“Vitamin D contributes to the maintenance of normal bones”

Nederlandene

I Nederlandene

foretages vurderingen

og bedømmelsen af

sundhedsanprisninger af

en uafhængig bestyrelse

bestående af

erhvervsorganisationer,

repræsentanter fra

reklamebranchen.

Fødevaremyndigheden

fører tilsyn/kontrol med

bestyrelsens afgørelser

og bedømmelser.

Ikke ok

a) ikke OK

b) ikke OK

a) OK

b) ikke OK

a) ikke OK

b) ikke OK

Ikke OK

Ikke ok

Ikke OK

Slesvig-Holsten

Sverige

Danmark

Overordnet sammenligning

4 OK og 4 ikke OK

5 OK og 3 ikke OK

4 OK og 4 ikke OK

Kilde: De nationale fødevaremyndigheder

Det skal bemærkes, at Slesvig-Holsten i langt højere grad end de tre andre medlemsstater lægger

vægt på, at anprisningen ikke må ”vække angst” hos forbrugeren, og om den er faktuelt/ikke faktuelt

korrekt ved vurderingen af anprisningerne.

Et eksempel herpå er i bedømmelsen af den alternative anprisning ”Good for the bones” og ”Bone

health”, som Slesvig-Holsten ikke bedømmer som lovlig, men som de tre andre medlemsstater

bedømmer som lovlig.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

De tre medlemsstater, herunder Danmark, som bedømmer anprisningen til at være lovlig begrunder

bedømmelsen med, at der er tale om en anprisning af uspecifik karakter, som er tilstrækkeligt relateret

til den godkendte sundhedsanprisning.

Baggrunden for den slesvig-holstenske bedømmelse er, at anprisningen kan give forbrugeren den

opfattelse, at produktet er nødvendigt for at opretholde en god sundhedstilstand og modsat vække

”angst”, hvis produktet ikke benyttes.

Ligeledes kan Slesvig-Holstens bedømmelse af anprisningerne

”Bone formation takes approximately

4 to 6 months to complete”

og ”Osteocytes

represent terminally differentiated osteoblasts and function

within syncytial networks to support bone structure and metabolism”

som lovlige henføres til, at

anprisningen ikke giver forbrugeren den opfattelse, at produktet er nødvendigt for at opretholde en

god sundhedstilstand, men alene er en faktuel oplysning.

Modsat bedømmer de tre andre medlemsstater anprisningerne til at være ulovlige grundet deres

specifikke beskrivende karakter af fysiologiske processer, som ligger uden for den EU-godkendte

anprisning af D-vitamin.

De fem medlemsstaters bedømmelse af Case B

Medlemsstaterne har bedømt otte alternative formuleringer til den EU-godkendte sundhedsanprisning:

“EPA and DHA contribute to the normal function of the heart”.

Tabel 6.2. Case B – Alternative anprisninger tilknyttet den godkendte sundhedsanprisning

EU-godkendt sundhedsanprisning:

Storbritannien

“EPA and DHA make the heart

function normally.”

a)“optimizes heart health”, b)“will

strengthen your heart”, c)“makes your

heart beat”

“A double-walled sac called the

pericardium encases the heart, which

serves to protect the heart and

anchor it inside the chest.”

"Cardiology is the medical speciality

that deals with cardiac diseases and

abnormalities.”

“EPA and DHA play a part in making

the heart function normally.”

a)“good for your heart”, b)“supports

the heart”, c)“a picture of a heart”

“Eicosapentaenoic acid (EPA or also

icosapentaenoic acid) is an omega-3

fatty acid.”

“The heart has the size of a fist

located just behind and slightly left of

the breastbone.”

Ikke ok

“EPA and DHA contribute to the normal function of the heart”

Nederlandene

I Nederlandene

foretages vurderingen

og bedømmelsen af

sundhedsanprisninger af

en uafhængig bestyrelse

bestående af

erhvervsorganisationer,

repræsentanter fra

reklamebranchen.

Fødevaremyndigheden

fører tilsyn/kontrol med

bestyrelsens afgørelser

og bedømmelser.

Ikke ok

Slesvig-Holsten

Ikke ok

Sverige

Ikke ok

Danmark

Ikke ok

Overordnet sammenligning

4 OK og 4 ikke OK

2 OK og 6 ikke OK

3 OK og 5 ikke OK

4 OK og 4 ikke OK

Kilde: De nationale fødevaremyndigheder

Sammenligningen af de ovenstående sundhedsanprisninger viser, at der også her er forskelle mellem

den slesvig-holstenske bedømmelse og de tre andre medlemsstaters. Forskellen i bedømmelserne

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

kan som beskrevet i ovenstående Case A henføres til forskellen mellem den slesvig-holstenske og de

tre andre medlemsstaters, herunder den danske, bedømmelsesmetode, hvor Slesvig-Holsten lægger

større vægt på, at anprisningen ikke må ”vække angst”, og om den er faktuelt/ikke faktuelt korrekt.

Herudover er der forskel på bedømmelsen af den alternative anprisning ”The heart has the size of a

fist located just behind and slightly left of the breastbone”, mellem Sverige, som bedømmer

anprisningen som ulovlig og Danmark og Storbritannien, som bedømmer den som lovlig.

Forskellen i bedømmelse af anprisningen mellem medlemsstaterne kan ikke henføres til forskelle i

bedømmelsesmetode, da alle tre medlemsstater benytter den samme bedømmelsesmetode.

Denne forskel viser, at der i bedømmelsen, uanset om den samme bedømmelsesmetode benyttes, er

en grad af subjektivitet afhængig af blandt andet konteksten, som bedømmelsen foretages i, og som

indvirker på bedømmelsen af en anprisning.

6.2

Regler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og

kosttilskud i de fem medlemsstater

For at bedømme om der eksisterer forskelle på reglerne for tilsætning af vitaminer og mineraler til

fødevarer og kosttilskud, er Danmark og de fire medlemsstater blevet spurgt om deres praksis

vedrørende maksimumsgrænser.

Tabel 6.3 viser de nationale regler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og kosttilskud i

de fem medlemsstater.

Tabel 6.3. Overblik over regler for tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og kosttilskud i de fem

medlemsstater

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Alene

maksimumsgrænser

for fedtopløselige

vitaminer A og D

Sverige

Danmark

Nationale

maksimumsgrænser

for tilsætning af

mineraler og

vitaminer til fødevarer

Nationale

maksimumsgrænser

for tilsætning af

mineraler og

vitaminer til

kosttilskud

Ingen

maksimumsgrænserr,

anbefalinger til niveauet

af vitaminer og mineraler

Maksimumsgrænser for

fedtopløselige vitaminer

A og D og anbefalinger

til niveauet af andre

vitaminer og mineraler

Ingen

maksimumsgrænser

Maksimumsgrænser

for både mineraler og

vitaminer baseret på

konkret

risikovurdering

Ingen

maksimumsgrænser,

anbefalinger til niveauet

af vitaminer og mineraler

Ingen

maksimumsgrænser

Ingen

maksimumsgrænser

Ingen

maksimumsgrænser

Maksimumsgrænser

for både mineraler og

vitaminer

Kilde: De nationale fødevaremyndigheder

Det ses af tabel 6.3, at Danmark, Slesvig-Holsten og Nederlandene i mere eller mindre udbredt grad

har maksimumgrænser for tilsætningen af vitaminer og mineraler til fødevarer, mens Storbritannien og

Sverige ikke har maksimumsgrænser for hverken tilsætning af vitaminer eller mineraler til fødevarer.

Det er alene Danmark, som har maksimumsgrænser for tilsætning af vitaminer og mineraler til

kosttilskud.

6.3

Regler for vejledning til henholdsvis forbruger og

fagperson/andre virksomheder

Forordning (EF) Nr. 1924/2006 fastsætter regler og krav til informationer og anprisninger om fødevarer

til forbrugere. Det fremgår af denne forordning, at reglerne finder anvendelse på ernærings- og

sundhedsanprisninger i kommercielle meddelelser, uanset om det er i form af mærkning, præsentation

eller reklame for fødevarer, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

De danske virksomheder har ønsket en sammenligning af de fem medlemsstaters fortolkning og

forvaltning af reglerne i forordning (EF) Nr. 1924/2006 i forhold til, om medlemsstaterne fortolker

forordningen således, at den også omfatter informationer og sundhedsanprisninger, der ikke direkte er

henvendt til forbrugere men til fagpersoner, fx sundhedspersonale, eller andre virksomheder.

PA har indhentet oplysninger om fortolkning og forvaltningspraksis i forhold til informationer og

anprisninger henvendt til henholdsvis fagpersoner og andre virksomheder i de fem medlemsstater,

som fremgår af tabel 6.4.

Danmark, Slesvig-Holsten og Nederlandene har fortolket Forordning (EF) Nr. 1924/2006 således, at

information og sundhedsanprisninger anvendt for fødevarer er omfattet af forordningen, herunder

materiale til fagpersoner og andre virksomheder, og at der således ikke gøres forskel på information til

forbrugere, fagpersoner eller andre virksomheder. Storbritannien og Sverige vurderer modsat, at

informationer til andre virksomheder ikke direkte er omfattet af forordningen. Storbritannien vurderer

endvidere, at informationer til fagpersoner ikke er omfattet af forordningen. Derfor kan regler og krav til

informationer og sundhedsanprisninger til både fagpersoner og andre virksomheder afvige fra de

forordningsfastsatte regler og krav, der gælder for forbrugere. Dette forudsætter dog, at forbrugerne er

hindret adgang til de informationer, som er henvendt til fagpersoner og andre virksomheder, fx

gennem adgangskoder til hjemmesider.

Tabel 6.4. Overblik over regler for vejledning til henholdsvis forbruger og fagperson eller andre

virksomheder

Storbritannien

Nederlandene

Slesvig-

Holsten

Ingen differentiering

mellem regler for

information til

forbrugere og til

fagpersoner

Ingen differentiering

mellem regler for

information til forbrugere

og til andre

virksomheder

Ingen differentiering

mellem regler for

information til

forbrugere og til andre

virksomheder

Sverige

Danmark

Forskel i krav og

regler til hhv.

forbrugere og til

fagpersoner

Forskel i krav og

regler til hhv.

forbrugere og til

virksomheder

Ja, hvis forbrugere er

hindret adgang til

informationen, fx ved

adgangskode til

hjemmeside mv.

Ja, hvis forbrugere er

hindret adgang til

informationen, fx ved

adgangskode til

hjemmeside mv.

Ingen differentiering

mellem regler for

information til forbrugere

og til fagpersoner

Ingen differentiering

mellem regler for

information til

forbrugere og til

fagpersoner

ja, hvis forbrugere er

hindret adgang til

informationen, fx ved

adgangskode til

hjemmeside mv.

Ingen differentiering

mellem regler for

information til

forbrugere og til

fagpersoner

Ingen differentiering

mellem regler for

information til

forbrugere og til

andre virksomheder

6.4

Opsummering og sammenligning

Sammenligning mellem den danske og de fire udvalgte medlemsstaters regler og forvaltning

vedrørende tilsætning af vitaminer og mineraler, samt sundhedsanprisninger har givet anledning til

følgende observationer:



De fem medlemsstater benytter overordnet set de samme kriterier ved bedømmelse af

anprisninger. Dog lægger Slesvig-Holsten i større grad end de øvrige medlemsstater vægt på, om

en anprisning vækker angst, og om supplerende oplysninger er faktuelt korrekte



Der er en grad af subjektivitet i bedømmelsen af anprisninger, som blandt andet afhænger af

konteksten, som bedømmelsen foretages i, og som indvirker på bedømmelsen af en anprisning



Nederlandene har indgået et samarbejde med erhvervet og uddelegeret bedømmelsen af

anprisninger til en bestyrelse bestående af erhvervsorganisationer og reklamebranchen.

Fødevaremyndigheden fører tilsyn/kontrol med bestyrelsens afgørelser og bedømmelser



Der er ikke væsentlige forskelle i bedømmelsen af anprisninger mellem de fem medlemsstater, og

Danmark er ikke hårdere i håndhævelsen af EU-reglerne end de andre medlemsstater

Det skal dog bemærkes, at en nederlandsk erhvervsorganisation (Dutch Food and Groceries Association) som har besvaret

spørgeskemaet oplever at der gøres forskel på regler for information til forbrugere og til sundhedspersonale.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen



De fire andre medlemsstater har alle lempeligere krav til tilsætning af vitaminer og mineraler til

fødevarer og kosttilskud end Danmark



Sverige og Storbritannien har lempeligere krav til information og anprisninger, der er henvendt til

fagpersoner og andre virksomheder, såfremt det er sikret, at forbrugere ikke har adgang til disse

informationer.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

BYRDEOMRÅDE 5:

EKSPORTCERTIFIKATER

Sammenligningen af den danske og de fire udvalgte medlemsstaters ansøgnings- og

udstedelsesproces af eksportcertifikater har givet følgende observationer:



Nederlandene, Storbritannien og Sverige har i modsætning til Danmark

digitaliseret ansøgningsprocessen for eksportcertifikater, som alene foregår digitalt

via hjemmeside eller mail



Nederlandene udsteder som det eneste af medlemsstaterne i analysen individuelt

formulerede eksportcertifikater til virksomheder mod betaling.

Eksportcertifikater udstedes, når en virksomhed ønsker at eksportere fødevarer til lande uden for EU

(tredjelande), og modtagerlandet ønsker dokumentation for, at fødevarerne lever op til

oprindelseslandets nationale regler og krav til fødevaresikkerheden.

Eksport til ikke EU-medlemsstater er reguleret af EU-lovgivning , og som udgangspunkt har EU

forhandlingsretten med tredjelande om eksportbetingelser for hele EU. I de tilfælde, hvor EU ikke har

forhandlet fælles eksportbetingelser på plads, kan de enkelte medlemsstater forhandle direkte med

tredjelandene og indgå bilaterale aftaler om eksportbetingelser. Disse individuelle aftaler bortfalder

dog i det øjeblik, hvor EU forhandler andre betingelser med samme tredjeland. På nuværende

tidspunkt har EU kun forhandlet fælles eksportbetingelser med en håndfuld lande på plads, hvorfor

eksportbetingelser og eksportcertifikater typisk er reguleret gennem bilaterale aftaler mellem de

enkelte EU-medlemsstater og tredjelande.

Ved samhandel af fødevarer mellem EU-medlemsstater er der ikke krav om udstedelse af certifikater.

Dog udstedes samhandelscertifikater i stort omfang, idet mange fødevarer samhandles mellem EU-

lande, inden de eksporteres endeligt ud af EU. I disse tilfælde vil myndigheden i afsenderlandet, som

skal udstede eksportcertifikat til tredjelandet have brug for baggrundsattestation attesteret af

myndighederne i det EU-land, hvor fødevaren er produceret.

Overordnet kan eksportcertifikaterne opdeles i tre typer:

Certificering af ikke-partispecifikke fødevarer

Certificering af partispecifikke fødevarer

Certificering af eksport til tredjeland med særlige krav til myndighedsforsegling og eventuel

dokumentation af de eksporterede fødevarer.

For certifikattype a og b gælder det, at der ikke skal foretages fysisk kontrol af de eksporterede

fødevarer ved eksport. Fødevaremyndigheden dokumenterer alene, at fødevarene lever op til den

almindelige fødevaresikkerhed i EU og oprindelseslandet, der er sikret gennem den nationale

risikobaserede kontrol.

Certifikattype b adskiller sig fra type a ved større krav til informationer om produktets oprindelse og

sporbarhed, som skal anføres på certifikatet.

Kontrolforordningen (Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004) og Rådets Direktiv 96/93/EF af 17.

december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter og bekendtgørelse nr. 121 af 12/02/2007.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Ved udstedelse af certifikattype c, skal fødevaremyndigheden, udover kravene i certifikattype b,

foretage fysik kontrol og forsegling af den enkelte fødevareeksport.

Generelt skal alle tre typer eksportcertifikater være udstedt på officielt papir forsynet med et

vandmærke og original myndighedsunderskrift for at dokumenterer troværdigheden af certifikatet for

tredjeland.

Det betyder, at eksportcertifikater som udgangspunkt skal være et originalt fysisk dokument, der følger

de eksporterede fødevarer til fortoldning i tredjelandet.

Byrder for danske virksomheder i forbindelse eksportcertifikater

De deltagende virksomheder og erhvervsorganisationer har peget på processen for ansøgning og

udstedelse af eksportcertifikater som særligt byrdefuld.

Konkret peger virksomhederne på:



Manuel sagsgang ved ansøgning og udstedelse af eksportcertifikater medfører meget papirarbejde

og omkostninger til transport, da hele processen foregår manuelt og på fysisk papir med

indlevering og afhentning hos fødevaremyndigheden



Ufleksible standardcertifikater hindrer eksport, fx i forbindelse med berigede fødevarer som ikke er

lovlige Danmark, men som er lovlige i destinationslandet, og som derfor ikke kan få udstedt

eksportcertifikat. Dette hindrer eksporten og skaber ulige konkurrencevilkår for danske

virksomheder sammenlignet med medlemsstater hvor der udstedes mere fleksible

eksportcertifikater eller berigelse af fødevarer er mindre restriktivt.

7.1

Beskrivelse af de fem landes ansøgnings- og

udstedelsesproces for eksportcertifikater

PA har kortlagt den generiske proces for ansøgning og udstedelse af eksportcertifikater i de fem

medlemsstater med fokus på interaktionen mellem myndighed og virksomhed og de elementer heri,

som har betydning for virksomhedernes byrder i forbindelse med udstedelse af eksportcertifikater.

Fokus har ikke været på myndighedernes interne sagsgange, herunder intern koordinering i

forbindelse med fremskaffelse af relevante oplysninger om den ansøgende virksomhed eller

gennemførelse af relevante kontroller i forbindelse med godkendelse og udstedelse af certifikatet.

Overordnet er alle fem medlemsstater underlagt de samme krav til eksportcertifikater fra tredjelande

og har derfor alle de samme trin og processer i forbindelse med udstedelses- og

ansøgningsprocessen af eksportcertifikater, jf. figur 7.1.

Figur 7.1. Generisk ansøgnings- og udstedelsesproces for eksportcertifikater

Kilde: De nationale fødevaremyndigheder

Surveyen af de fem medlemsstaters proces for ansøgning og udstedelse af eksportcertifikater viser, at

ansøgnings- og udstedelsesprocessen grundlæggende er tilrettelagt på én af to forskellige måder, der

medfører forskelligt niveau for virksomhedernes byrder:

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Al information mellem virksomhed og myndighed udveksles fysisk med manuelle processer og i

papirform

Ansøgning gennemføres elektronisk via hjemmeside og udstedelse sker fysisk med manuelle

processer og i papirform.

I Danmark og Slesvig-Holsten er ansøgnings- og udstedelsesprocessen tilrettelagt alene med fysisk

ansøgning ved indlevering af ansøgningen til den lokale fødevaremyndighed senest dagen inden

eksporten afsendes.

I Sverige, Nederlandene og Storbritannien er ansøgningsprocessen gjort elektronisk uden fysisk

indlevering af ansøgning til fødevaremyndigheden.

Udstedelsesprocessen er tilrettelagt ens i de fem medlemsstater og de udstedte certifikater enten

afhentes hos fødevaremyndigheden eller sendes til virksomheden med post.

Digitalansøgning i både Nederlandene, Sverige og Storbritannien skal som hovedregel ske senest tre

dage før eksporten gennemføres. I Nederlandene kan ansøgning/rekvirering af fysisk kontrol og

forsegling (certifikattype c) foretages frem til om morgenen dagen inden eksport.

Alle tre medlemsstater har dog etableret procedurer til dag til dag udstedelse med afhentning af

certifikatet hos myndigheden, når nødvendigt, efter samme model som i Danmark og Slesvig-Holsten.

Elektronisk sagsbehandlingssystem i Nederlandene

Nederlandene har endvidere etableret et elektronisk sagsbehandlingssystem til ansøgning og sagsbehandling af

eksportcertifikater (Client Export), hvor eksportvirksomhederne er oprettet i systemet og har adgang til at udfylde

eksportcertifikaterne online. De oplysninger, som myndighederne allerede har om virksomheden, blandt andet

vedrørende gennemførte kontroller i virksomheden, udfyldes automatisk af systemet. Systemet letter den interne

sagsgang hos både myndighed og virksomheder, da en række oplysninger ikke skal koordineres og kontrolleres i

forbindelse med udstedelses af eksportcertifikatet. Systemet er finansieret gennem gebyret for udstedelse af

eksportcertifikaterne, og omkostningen til systemet er derfor finansieret af virksomhederne, jf. afsnit 7.1.2

nedenfor.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der er forventning om, at EU på længere sigt udvikler et fælles EU-

system, eventuelt i form af udvidelse af det eksisterende TRACES-system, som er EU-Kommissionens

elektroniske database til registrering af informationer om og udstedelse af certifikater og dokumenter i forbindelse

med samhandel med levende dyr, visse animalske produkter, import af levende dyr og animalske produkter. Der

kan understøtte koordineringen af oplysninger i forbindelse med eksport og udstedelses af eksportcertifikater.

7.1.1

Fleksibilitet i formuleringen af eksportcertifikater

Danske virksomheder har peget på manglende fleksibilitet i standardcertifikaterne som en hindring for

eksporten. Særligt i forbindelse med berigede fødevarer, som ikke er lovlige Danmark som følge af

særregler men er lovlige i destinationslandet og andre EU-medlemsstater. På grund af

standardteksten ”produktet er frit omsætteligt i EU/oprindelseslandet” kan der ikke udstedes

eksportcertifikat til denne type fødevarer og kosttilskud.

I Nederlandene udsteder myndighederne fleksible eksportcertifikater, hvor individuelle ønsker til

formuleringer i certifikatet fra virksomhederne indgår. Prisen for udviklingen af disse individuelle

certifikater er 4.800 kr. (650 Euro). Herefter kan virksomheden benytte det individuelle certifikat ved

udstedelse af certifikat til fremtidige eksporter til samme pris som standardcertifikater (450 kr.).

Det er dog uklart om myndigheder i Nederlandene vil udstede eksportcertifikater, hvor nationale regler

for fx tilsætning af vitaminer og mineraler ikke er overholdt. Nederlandene har vide regler for tilsætning

af vitaminer og mineraler til fødevarer og kosttilskud og har derfor ikke oplevet problemstillingen.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

De fire andre medlemsstater, herunder Danmark udsteder alene standardcertifikater. Der kan dog

udarbejdes nye standardcertifikater, såfremt virksomheden kan dokumentere nye eller ændrede krav

fra tredjelandet.

7.1.2

Betaling for eksportcertifikater

Tabel 7.1 viser priserne for udstedelse af eksportcertifikater i de fem medlemsstater. Det ses af

tabellen, at Danmark opkræver en mindre betaling for udstedelse af eksportcertifikater uden fysik

kontrol end Nederlandene, men en højere betaling end i Sverige. Betalingen for eksportcertifikater i

Danmark og Slesvig-Holsten er på et sammenligneligt niveau.

Betalingen for eksportcertifikater med fysisk kontrol er sammensat meget forskelligt på tværs af de

fem medlemsstater, og eventuelle prisforskelle eller ligheder vil afhænge kontrollens varighed.

Tabel 7.1. betaling for udstedelse af eksportcertifikater

Storbritannien

Eksportcertifikat

uden

fysisk

kontrol af

fødevarerne

Ingen betaling til de

centrale myndigheder

men betaling til

embedsdyrlægen

som selv fastsætter

prisen.

Ingen betaling til

myndigheden men

betaling til dyrlægen

som underskriver.

Nederlandene

450 kr. pr.

certifikat

Slesvig-Holsten

75-150 kr. pr.

kvarter afhængig

af medarbejder-

type

Sverige

Ingen betaling

Danmark

99 kr. pr.

certifikat

Eksportcertifikat

med

fysisk

kontrol af

fødevarerne

Startgebyr på

1.150 pr. og

efterfølgende 280

kr. pr. kvarter

75-150 kr. pr.

kvarter afhængig

af medarbejder-

type

260 kr. pr.

certifikat

99 kr. pr.

certifikat

+507 kr. pr.

kvarter

Kilde: De nationale fødevaremyndigheder

I Storbritannien opkræver myndigheden ikke betaling for udstedelse af eksportcertifikater men

virksomhederne betaler embedsdyrlægen for godkendelse og underskrift af certifikatet. Betalingen

reguleres ikke af myndigheden og er derfor en sag mellem virksomheden og embedsdyrlægen. PA

skønner, at betalingen er højere end prisen i Danmark på 99 kr. pr. certifikat.

7.2

Opsummering og sammenligning

Sammenligning mellem den danske og de fire udvalgte medlemsstaters proces for ansøgning og

udstedelse af eksportcertifikater til fødevarevirksomheder har givet anledning til følgende

observationer:



Nederlandene, Storbritannien og Sverige har digitaliseret ansøgningsprocessen for

eksportcertifikater, som alene foregår digitalt via hemmeside eller mail



Nederlandene udsteder individuelt formulerede eksportcertifikater til virksomheder mod betaling



Prisen for eksportcertifikater uden fysik kontrol er lavere i Danmark end i Storbritannien og

Nederlandene men højere end i Sverige som opkræver betaling for udstedelsen



Prisen for eksportcertifikater med fysisk kontrol er sammensat meget forskelligt på tværs af de fem

medlemsstater, og eventuelle prisforskelle eller ligheder vil afhænge kontrollens varighed.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

OVERBLIK OVER KONTROLLER OG

ANMÆRKNINGER I FORBINDELSE MED

OVERTRÆDELSER

Sammenligningen af den danske og de fire udvalgte medlemsstaters kontroltryk og

overtrædelser har givet følgende observationer:



Der er en væsentligt mindre andel kontroller med anmærkninger i detailsektoren i

Danmark end i de fire andre medlemsstater



Der gennemføres flere kontroller pr. detailvirksomhed i Danmark end i de fire

andre medlemsstater



Der gennemføres flere kontroller pr. engrosvirksomhed i Danmark, Slesvig-

Holsten og Sverige end i Storbritannien og Nederlandene



I forhold til det samlede antal anmærkninger giver Danmark, Slesvig-Holsten og

Nederlandene omtrent samme antal alvorlige anmærkninger i form af påbud,

forbud, bøder, fratagelse af autorisation og anmeldelse til politiet men væsentligt

flere end Storbritannien og Sverige.

PA har kortlagt antallet af fødevarekontroller og overtrædelser af fødevarelovgivningen i Sverige,

Nederlandene, Slesvig-Holsten, Storbritannien og Danmark for året 2012 gennem indhentning af

datamateriale via spørgeskemaer udsendt til de fem medlemsstater samt opfølgende interviews. Data

omfatter kontroller og anmærkninger i både detailsektoren og engrossektoren fordelt på henholdsvis:



Antal gennemførte kontroller



Antal kontroller med anmærkninger (samlet kontrolresultat)



Antal anmærkninger givet ved kontrollen (delresultater eller samlet resultat)



Opdeling af anmærkninger efter sanktionstype



Antallet af fødevarevirksomheder/kontrolobjekter.

Overtrædelser er registreret i form af de håndhævelsesforanstaltninger eller anmærkninger, som

myndighederne har givet som følge af overtrædelserne. Det drejer sig om indskærpelser, påbud,

forbud, administrative bøder samt fratagelse af autorisation eller registrering.

Statistikken udgør således et godt billede af antal kontroller og anmærkninger fordelt på sektor og type

af overtrædelse. Det udgør derfor et anvendeligt grundlag for sammenligning af niveau og omfang af

kontroltrykket og overtrædelser i fødevarevirksomheder på tværs af de fem medlemsstater.

Det samlede datamateriale fremgår af Bilag A.

Det skal bemærkes, at der kan være forskel på, hvornår myndighederne opfatter et forhold som en

overtrædelse, og hvornår det registreres som en overtrædelse, ligesom der kan være forskel på,

hvordan myndighederne agerer i forhold til konstaterede overtrædelser. Der kan også være forskel på,

hvor hurtigt og i hvor lang tid myndighederne bruger eskalerende sanktionering. Det skal fx

bemærkes, at i Danmark bliver bagatelagtige overtrædelser registreret som ingen anmærkninger og

dermed ikke som overtrædelser. I flere af de andre medlemsstater kan dette dog også være tilfældet.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

8.1

Overblik over det samlede antal kontroller og overtrædelser

Det gennemsnitlige antal kontroller pr. fødevarevirksomhed viser, hvor mange kontroller

myndighederne i gennemsnit gennemfører i en fødevarevirksomhed årligt.

Af nedenstående figur 8.1.a fremgår det, at der er forskelle ift., hvor ofte fødevaremyndighederne i de

fem medlemsstater kontrollerer en fødevarevirksomhed . I Danmark kontrolleres

fødevarevirksomhederne i gennemsnit mere end en gang årligt. I Slesvig-Holsten og Sverige

kontrolleres fødevarevirksomhederne lidt under en gang årligt. Fødevaremyndighederne i

Storbritannien og Nederlandene gennemfører kontrol i fødevarevirksomhederne ca. hvert andet år.

Således gennemføres der næsten tre gange så mange kontroller i fødevarevirksomhederne i

Danmark sammenlignet med Nederlandene og næsten dobbelt så mange sammenlignet med

Storbritannien.

På tværs af de fem medlemsstater gennemføres der således klart flest kontroller pr. virksomhed i

Danmark, og de danske fødevarevirksomheder oplever derfor det største kontroltryk. Kontroltrykket er

udelukkende opgjort som antal kontroller. Tidsforbruget til kontrol er ikke vurderet og varierer

formentlig.

Figur 8.1. Gennemsnitligt antal kontroller pr. fødevarevirksomhed

anmærkninger (samlet kontrolresultat) – 2012

8.1.a. Gennemsnitligt antal kontroller pr. fødevarevirksomhed

8.1.b. Andelen af kontroller med anmærkninger

samt andelen af kontroller med

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

1,1

0,8

0,6

0,4

0,8

60%

50%

40%

30%

20%

10%

16,0%

25,4%

26,5%

47,5%

46,1%

Kilde: Fødevaremyndighederne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene, Storbritannien og Danmark og egne beregninger

Af figur 8.1.b fremgår det, at andelen af kontroller med overtrædelser i Danmark er væsentligt lavere

end i de fire andre medlemsstater. I Danmark konstateres der kun overtrædelser i ca. 16% af

kontrollerne, mens der i Storbritannien og i Sverige konstateres overtrædelser i op mod halvdelen af

de gennemførte kontroller.

I Danmark opdeles et supermarked med bager, slagter og almindelige dagligvarer i tre kontrolobjekter og tæller derfor som tre

fødevarevirksomheder i statistikken. Ligeledes opgøres antallet af kontroller i antal kontrolrapporter og ikke på

virksomhedsniveau, således at virksomheden i dette eksempel får tre kontrolrapporter - en for hvert kontrolobjekt. Det er ikke

umiddelbart muligt at afgøre, hvilke kontrolobjekter der udgør en virksomhed, da de ikke entydigt er knyttet sammen i

databasen i Danmark. I de andre medlemsstater er kontroldata opgjort pr. virksomhed med en kontrolrapport pr. virksomhed.

Det kan betyde en skævvridning i forhold til antal virksomheder og ved opgørelse af anmærkninger på kontrolniveau og

delresultatniveau. PA vurderer, at den potentielle skævvridning vil være lille, når der ses på det relative niveau mellem antal

virksomheder/kontrolobjekter og antal kontroller/kontrolrapporter.

I de danske data er kun medtaget ordinær og ekstra kontrol. Kontroller der udelukkende omfatter fx daglig kontrol ved

slagtning, kontrol ved eksport af kød og kødprodukter til visse tredjelande, kontrol med visse typer import samt økologikontrol

indgår ikke i opgørelsen med mindre de er gennemført sammen med den øvrige fødevarekontrol (ordinær og ekstra kontrol).

Der kan også være mindre forskelle i opgørelserne for de andre medlemsstater. PA vurderer, at disse mindre forskelle ikke har

en størrelse, der kan påvirke det samlede billede af de fem medlemsstaters kontrolstatistik.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Således er andelen af kontroller med anmærkninger ca. tre gange så høj i Storbritannien og Sverige

sammenlignet med i Danmark og op mod dobbelt så høj i Slesvig-Holsten og Nederlandene

sammenlignet med i Danmark.

Der kan der være en række forskellige årsager til den lavere andel af kontroller med anmærkninger i

Danmark, herunder:



Forskel i tilgangen til den risikobaserede kontrol i medlemsstaterne – fordelingen af kontroller på

henholdsvis virksomheder med få overtrædelser og virksomheder med mange overtrædelser. Jf.

kapitel 3 kan den danske tilrettelæggelse af den risikobaserede kontrol muligvis medføre flere

kontroller i virksomheder med god regelefterlevelse sammenlignet med de fire andre

medlemsstater og dermed medvirke til, at andelen af kontroller med anmærkninger er mindre i

Danmark



Forskel i varigheden og omfanget af kontrolbesøgene mellem de fem medlemsstater – en mere

grundig kontrol finder flere overtrædelser og omvendt



En forebyggende effekt af et vist kontroltryk i Danmark (kan dog ikke kvantificeres)



Systematisk opfølgende kontrol efter alle kontrolbesøg med anmærkninger – jf. kapitel 3

gennemfører Danmark systematisk opfølgende kontrol på alle overtrædelser, indtil kontrolresultatet

er uden anmærkninger. Denne praksis vil øge andelen af kontroller uden anmærkninger og derfor

medføre, at andelen af kontroller med anmærkninger reduceres. Slesvig-Holsten udfører dog også

systematisk opfølgende kontrolbesøg og har den næst laveste andel kontroller med anmærkninger.



At det alene er i Danmark, at kontrolresultat skal være synligt for virksomhedens kunder, medfører

et større incitament til regelefterlevelse for de danske virksomheder sammenlignet med

virksomhederne i de fire andre medlemsstater



Bedømmelsesmetode og -niveau, herunder forskel i grænsen for, hvornår en overtrædelse

betragtes som en bagatel og dokumenteres under ingen anmærkninger på kontrolrapporten



Endelig kan en generelt bedre regelefterlevelse i de danske virksomheder medvirke til en mindre

andel kontroller med anmærkninger i Danmark.

Der er således en række faktorer, som kan forklare forskelle i niveauet for overtrædelser mellem de

fem medlemsstater. Det er PA’s opfattelse, at den danske Smiley-ordning med krav om synligt

kontrolresultat i forretningen er en væsentlig årsag til den lavere overtrædelsesfrekvens i Danmark

sammenlignet med de fire andre medlemsstater .

Fordeling af anmærkninger/sanktionstyper

Ved konstaterede overtrædelser på et kontrolbesøg kan der i Danmark gives følgende

anmærkninger/sanktioner:



Indskærpelse



Påbud eller forbud



Bøder, fratagelse af autorisation eller registrering, politianmeldelse.

Sanktioner givet på et kontrolbesøg kan opgøres på to forskellige måder:



Delresultat – registrering af den enkelte sanktion for hvert område/emne som kontrolleres på

kontrolbesøget. Det vil sige der kan registres flere sanktioner ved det samme kontrolbesøg



Samlet resultat – registrering af den mest alvorlige sanktion samlet for kontrolbesøget.

Fødevarestyrelsen har dog tidligere analyseret, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem kontroltryk og

overtrædelsesniveau (smiley-fordeling) i detailsektoren. I analysen indgik ikke alle detailbrancher.

Siden Smiley-ordningens indførelse i 2002 har andelen af overtrædelser pr. kontrol i Danmark være faldende, fra ca. 30% i

2002 til ca. 16% i 2012.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

I Storbritannien og Sverige sker registreringen på delresultat, jf. tabel 8.2.a. I Slesvig-Holsten og

Nederlandene registreres alene det samlede resultat, jf. tabel 8.2.b. I Danmark registres både

delresultater og det samlede resultat, jf. tabel 8.2.a og tabel 8.2.b.

Figur 8.2. Fordeling af anmærkninger/sanktioner på type og andel

8.2.a. Andel kontroller med anmærkninger/overtrædelser (delresultat)

– 2012

8.2.b. Andel kontroller med anmærkninger/overtrædelser (samlet resultat)

Kilde: Fødevaremyndighederne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene, Storbritannien og Danmark og egne beregninger

Det ses af figur 8.2, at andelen af alvorlige anmærkninger defineret som påbud, forbud, bøder,

fratagelse af autorisation, anmeldelse til politiet mv. er mindre i Storbritannien og Sverige end i

Danmark, mens andelen af kontroller med alvorlige anmærkninger i Danmark er næsten på samme

niveau som i Slesvig-Holsten og i Nederlandene .

Der kan også her være forskellige årsager hertil, herunder omfanget af risikobaseret kontrol,

bedømmelsespraksis, sanktionssystemet, grundighed af kontrollen mv.

8.2

Overblik over kontroller og anmærkninger ved overtrædelser

fordelt på henholdsvis detail- og engrossektor

Det samlede antal kontroller og anmærkninger ved overtrædelser kan opdeles på henholdsvis

detailsektoren og engrossektoren.

Det ses af figur 8.3.a, at der generelt gennemføres flere kontroller pr. virksomhed i engrossektoren

end i detailsektoren i de fem medlemsstater.

Detailsektoren udgør langt den største andel – 88-95% – af den samlede fødevaresektor i de fem

medlemsstater, og andel kontroller pr. virksomhed i de enkelte medlemsstater er derfor næsten

identisk med fordelingen i tabel 8.1.a.

I engrossektoren er billedet anderledes, og Danmark, Slesvig-Holsten og Sverige gennemfører ca. lige

mange kontroller pr. engrosvirksomhed årligt. Nederlandene og særligt Storbritannien gennemfører

færre kontroller i engrossektoren end i de tre øvrige medlemsstater.

Ligeledes er der stor overensstemmelse i fordelingen af andel kontroller med overtrædelser i

detailsektoren og andel kontroller med overtrædelser i fødevaresektoren samlet i de fem

medlemsstater, jf. figur 8.3.b og 8.1.b.

I Storbritannien er indskærpelser og påbud opgjort samlet, og i Nederlandene er påbud, forbud og indskærpelser opgjort

samlet. I nærværende opgørelse er påbud i Storbritannien og påbud/forbud i NL opgjort under kategorien ”Indskærpelser”,

hvorfor fordelingen mellem kategorien ”Påbud/forbud” og ”Indskærpelser” for Storbritannien og Nederlandene ikke hver for sig

men alene samlet kan sammenlignes med de fire andre medlemsstater.

I Storbritannien er påbud og i Nederlandene påbud og forbud registreret under indskærpelser. Fødevarestyrelsen formoder, at

disse vil have nogenlunde samme andel som i de øvrige medlemsstater.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Figur 8.3. Gennemsnitligt antal kontroller pr. fødevarevirksomhed samt andel kontroller med

anmærkninger – 2012

8.3.a. Antal kontroller pr. virksomhed i hhv. detail- og engrossektoren

8.3.b. Andel kontroller med anmærkninger i hhv. detail- og engrossektoren

1,6

1,3

1,4

70%

60%

50%

48,2%

61,3%

1,2

0,8

0,4

0,0

1,1

0,8

0,6

0,4

0,9

0,7

44,1%

40%

30%

20%

10%

15,9%

21,8%

16,6%

6,3%

35,6%

27,3%

27,2%

Detailsektor

Engrossektor

Detailsektor

Engrossektor

Kilde: Fødevaremyndighederne i Sverige, Slesvig-Holsten, Nederlandene, Storbritannien og Danmark og egne beregninger

I engrossektoren er andelen af kontroller med anmærkninger for overtrædelser mindre end i

detailsektoren i Storbritannien, Nederlandene og særligt i Slesvig-Holsten. I Danmark er der næsten

samme andel virksomheder med anmærkninger i engrossektoren og detailsektoren. Det er alene i

Sverige, at der er en større andel kontroller med overtrædelser i engrossektoren end i detailsektoren.

På tværs af de fem medlemsstater er der en markant mindre andel kontroller i engrossektoren med

anmærkninger i Slesvig-Holsten end i de andre fire medlemsstater. Særligt i forhold til Sverige hvor

der er op mod ti gange flere kontroller med anmærkninger for overtrædelser end i Slesvig-Holsten.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

MULIGE INITIATIVER TIL NEDBRINGELSE

AF FØDEVAREVIRKSOMHEDERNES

BYRDER

I dette kapitel beskrives elementer fra administrationen af de fælles EU-regler i

Sverige, Nederlandene, Slesvig-Holsten og Storbritannien, som kan overvejes

implementeret i den danske administration med henblik på at reducere byrder og

ulige konkurrencevilkår for danske fødevarevirksomheder.

De nedenfor oplistede elementer er taget direkte fra de fire sammenlignede medlemsstaters

administration og forvaltning og udgør alene en række forskellige muligheder, der skal tjene som

inspiration til mulige elementer, som kan reducere byrder og ulige konkurrencevilkår for danske

fødevarevirksomheder. Initiativerne og deres konsekvenser vil kræve yderligere analyse og

kvalificering før eventuel implementering i den danske administration.

Øget risikobaseret kontrol

Beskrivelse

Det er PA’s vurdering, at det med fordel kan overvejes at øge det risikobaserede

kontrolsystem i Danmark ved at benytte elementer fra den kædekontrol og de

tredjepartscertificeringer, som anvendes i Storbritannien og Nederlandene.

Reduktion af byrder i form af færre kontrolbesøg og/eller kontrolomfang for virksomheder

med høj regelefterlevelse vil dels bestå af reduceret direkte betaling for kontrollen for

engrosvirksomheder og dels af reduktion af de interne ressourcer, der skal stå til rådighed,

mens kontrollen pågår.

Det er PA’s umiddelbare vurdering, at ovenstående tiltag vil kunne gennemføres, uden at

den generelle fødevaresikkerhed vil blive negativt påvirket i Danmark, såfremt de frigjorte

ressourcer i forbindelse med reducering af kontrollen i virksomheder med god

regelefterlevelse benyttes til andre indsatser med det formål at styrke regeloverholdelsen.

Det kunne eksempelvis være i form af vejledning eller kontrol af virksomheder med ringe

regeloverholdelse/mange overtrædelser.

En øget risikobaseret kontrol ved benyttelse af tredjepartscertificeringer og kædekontrol vil

isoleret set reducere antallet af kontroller og derfor Fødevarestyrelsens ressourceforbrug.

Hertil kommer eventuelle etableringsomkostninger til udvikling og implementering af nye

procedurer og kontrolsystemer samt efterfølgende drift af kontrollen. Den samlede effekt for

ressourceforbruget vil derfor afhænge af den konkrete model for hhv. kontrol af

virksomheder med tredjepartscertificering og kædekontrollen. Det skal bemærkes, at

eksempelvis Nederlandene har implementeret kædekontrol som et element til optimering af

ressourceanvendelsen i fødevaremyndigheden.

Byrder og

konkurrencevilkår

Fødevaresikkerhed

Ressourceforbrug

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Styrkelse af vejledningsindsatsen

Beskrivelse

Det er PA’s vurdering, at det med fordel kan overvejes at styrke vejledningen af danske

virksomheder i overholdelse af regler og krav yderligere ved at benytte elementer fra den

vejledning, som gennemføres i de fire sammenlignede medlemsstater, herunder:



Løbende afholdelse af foredrag og kurser for virksomheder i et samarbejde mellem

myndigheder og erhvervsorganisationer om, hvordan virksomhederne overholder regler og

krav i fødevarelovgivningen



Øget fokus på vejledningens effekt på regelefterlevelsen og fødevaresikkerheden med

inspiration fra Storbritanniens initiativer på området, herunder én til én vejledning udover

kontrolsituationen, startpakker og konkrete anvisninger på regeloverholdelse (assured

guidance). Ligeledes vil vejledning af virksomheder med ringe regelefterlevelse og

nystartede virksomheder samt konkrete, detaljerede og fokuserede vejledninger kunne

reducere virksomhedernes byrder i forbindelse med forståelse og udvikling af metoder for

regelefterlevelse.

Det er PA’s vurdering, at afholdelse af foredrag og kurser for virksomheder i, hvordan de

overholder regler og krav i fødevarelovgivningen, vil skulle indebære, at erhvervsorganisationer

aktivt indgår i et samarbejde i forbindelse med udvælgelse af relevante områder i

fødevarelovgivningen samt planlægning og gennemførelse af arrangementerne.

Byrder og

konkurrencevilkår

Mere vejledning vil reducere de ressourcer, som den enkelte virksomhed bruger på at forstå og

udvikle metoder til regelefterlevelse, herunder krav til indretning og omkostninger enten til

ekstern rådgivning eller påbud om ombygning ved kontrolbesøg.

Det er PA’s vurdering, at ovenstående tiltag isoleret set vil bidrage til at styrke

fødevaresikkerheden. Eventuel styrkelse af vejledningsindsatsen bør dog ske under behørig

hensyntagen til en eventuel effekt for kontrolindsatsen og den afledte effekt på

virksomhedernes regelefterlevelse.

Isoleret set vil en styrkelse af vejledningsindsatsen indebære et øget ressourceforbrug. En

eventuel styrkelse af vejledningsindsatsen skal derfor nøje overvejes i sammenhæng med

eventuelt afledte konsekvenser for kontrolindsatsen og Fødevarestyrelsens samlede indsats

og ressourceforbrug. I den sammenhæng kan finansieringen også ses i sammenhæng med

initiativet om øget risikobaseret kontrol, hvor eventulle frigjorte ressourcer fra kontrollen af

virksomheder med god regelefterlevelse kan benyttes til andre indsatser med det formål at

styrke regeloverholdelsen, herunder øget vejledning.

Fødevaresikkerhed

Ressourceforbrug

Øget samarbejde med erhvervet om sundhedsanprisninger

Beskrivelse

PA vurderer, at et tættere samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet om bedømmelse

af den enkelte sundhedsanprisning vil kunne øge forståelsen for og dialogen om kriterier og

regler for bedømmelse af sundhedsanprisninger blandt andet med inspiration fra

Nederlandenes samarbejde med erhvervet om vurdering af sundhedsanprisninger.

Det er PA’s vurdering, at et tættere samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og erhvervet om

vurdering og bedømmelse af sundhedsanprisning vil kunne reducere uoverensstemmelser

mellem virksomhed og myndighed ved at øge virksomhedernes forståelse for

Fødevarestyrelsens bedømmelsespraksis. Dette vil kunne medvirke til færre iterationer og

dermed reducerede byrder for virksomhederne ved udarbejdelsen af anprisninger.

Et øget samarbejde vil ikke indebære ændringer af nuværende bedømmelsespraksis, og derfor

vurderer PA, at det ikke vil have negative konsekvenser for fødevaresikkerheden.

Isoleret set vil en øget inddragelse af erhvervet kunne medføre et større ressourceforbrug til

koordinering og mødeaktiviteter. Omvendt vil antallet af klager og sagsbehandling heraf

formentligt blive reduceret. Nettoeffekten på Fødevarestyrelsens ressourceforbrug er derfor ikke

entydigt, men det er PA’s vurdering, at den under alle omstændigheder vil være begrænset.

Byrder og

konkurrencevilkår

Fødevaresikkerhed

Ressourceforbrug

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Øget digitalisering af ansøgningsprocessen for eksportcertifikater

Beskrivelse

Det er PA’s vurdering, at ansøgningsprocessen for eksportcertifikater kan effektiviseres

gennem digitalisering af ansøgningsprocessen ved internetbaseret ansøgning eller pr. mail..

I Nederlandene, Sverige og Storbritannien, foregår ansøgningsprocessen alene digitalt via

hjemmeside eller mail.

En øget digitalisering vil reducere eller helt afskaffe virksomhedernes manuelle sagsgange

ved ansøgning af eksportcertifikater og reducere virksomhedernes omkostninger til transport

ved indlevering af ansøgningen hos fødevaremyndigheden og derfor lette byrderne for den

danske fødevareeksport.

En øget digitalisering vil ikke indebære ændringer idet materielle grundlag for udstedelse af

eksportcertifikater, og derfor vurderer PA, at initiativet ikke vil have negative konsekvenser

for fødevaresikkerheden.

Ved etablering af internet-/hjemmesidebaseret ansøgningsproces vil der skulle indkøbes

eller udvikles en portal eventuelt med et sagsfordelings- eller sagshåndteringssystem, der

fordeler ansøgningerne til rette regionale fødevareafdeling eller person. Omkostningerne til

et sådant system vil afhænge af systemets opsætning og funktionalitet.

Ved etablering af mailbaseret ansøgningsproces vil etablerings- og driftsomkostningerne

efter PA’s vurdering være mere begrænsede.

Byrder og

konkurrencevilkår

Fødevaresikkerhed

Ressourceforbrug

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

BILAG B: SAMLET DATAMATERIALE FOR

KONTROLSTATISTIK I DE FEM

MEDLEMSSTATER

Antal

virksomheder/

kontrolobjekter

55.850

634.709

30.448

86.275

106.350

2=3+4

Antal kontroller

Antal kontroller Antal kontroller

uden

med

anmærkninger anmærkninger

51.727

199.202

18.053

36.254

30.183

9.836

180.384

6.146

31.016

10.895

Antal og type sanktion / overtrædelse

Forbud /

Bøder, fratagelse

påbud

autorisation,

anmeldelse til politiet

13.482

714

1.446

8.197

455

1.184

180.340

892

1.438

4.923

260

963

73.938

4.701

8.566

1.915

Indskærpelse

/ advarsl

Øvrige

9 = 5+6+7+8

Sum af

sanktioner

15.642

9.836

182.670

6.146

78.734

10.481

61.563

379.586

24.199

67.270

41.078

Heaf detailsektor

Antal

virksomheder/

kontrolobjekter

49.366

599.880

28.765

80.604

100.000

2=3+4

Antal kontroller

Antal kontroller Antal kontroller

uden

med

anmærkninger anmærkninger

44.486

186.196

15.964

33.226

25.883

8.399

173.202

6.005

26.225

9.695

Indskærpelse

/ advarsl

52.885

359.398

21.969

59.451

35.578

Antal og type sanktion / overtrædelse

Forbud /

Bøder, fratagelse

påbud

autorisation,

anmeldelse til politiet

11.825

515

1.328

171.091

822

1.289

69.519

7.566

4.422

1.710

Øvrige

9 = 5+6+7+8

Sum af

sanktioner

13.668

173.202

74.026

9.276

Heraf engrossektor

Antal

virksomheder/

kontrolobjekter

6.484

34.829

1.683

5.671

6.350

2=3+4

Antal kontroller

Antal kontroller Antal kontroller

uden

med

anmærkninger anmærkninger

7.241

13.006

2.089

3.028

4.300

1.437

7.182

141

4.791

1.200

Indskærpelse

/ advarsl

8.678

20.188

2.230

7.819

5.500

Antal og type sanktion / overtrædelse

Forbud /

Bøder, fratagelse

påbud

autorisation,

anmeldelse til politiet

1.657

199

118

9.249

149

4.419

1.000

279

205

Øvrige

9 = 5+6+7+8

Sum af

sanktioner

1.974

9.468

4.708

1.205

Kontrolstatistikken vedrører året 2012 (Storbritannien 1. april 2012 til 31.marts 2013).

I Storbritannien er påbud opgjort under ”Indskærpelser/advarsler”.

I Nederlandene er påbud og forbud opgjort under ”Indskærpelser/advarsler”.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

Corporate headquarters

123 Buckingham Palace Road

London SW1W 9SR

United Kingdom

Tel: +44 20 7730 9000

paconsulting.com

This document has been prepared by PA

on the basis of information supplied by the

client and that which is available in the public

domain. No representation or warranty is given

as to the achievement or reasonableness

of future projections or the assumptions

underlying them, management targets,

valuation, opinions, prospects or returns,

if any. Except where otherwise indicated,

the document speaks as at the date hereof.

We are an employee-owned firm of over 2,500 people,

operating globally from offices across North America,

Europe, the Nordics, the Gulf and Asia Pacific.

We are experts in energy, financial services, life sciences

and healthcare, manufacturing, government and public

services, defence and security, telecommunications,

transport and logistics.

Our deep industry knowledge together with skills in

management consulting, technology and innovation

allows us to challenge conventional thinking and

deliver exceptional results with lasting impact.

CONFIDENTIAL – between PA and Fødevarestyrelsen

This document is confidential to the

organisation named herein and may not

be reproduced, stored in a retrieval system,

or transmitted in any form or by any means,

electronic, mechanical, photocopying or

otherwise without the written permission

of PA Consulting Group. In the event that

you receive this document in error, you

should return it to PA Consulting Group,

123 Buckingham Palace Road, London

SW1W 9SR. PA accepts no liability

whatsoever should an unauthorised recipient

of this document act on its contents.