Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 10. november 2014
Sagsnr.: 28129
Dok.nr.: 742907
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 24 (FLF alm. del) stillet den 16.
oktober 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 24:
”Hvordan er dyrevelfærd konkret blevet indarbejdet i månegrisprojektet?”
Svar:
I månegrisprojektet indgår, at der skal opføres en modelstald. Modelstalden skal rumme en
fuldskala konventionel slagtesvineproduktion, der viser muligheden for at måle emissioner og på et
rentabelt grundlag demonstrerer løsninger til reduktion af emissioner og høj dyrevelfærd.
Modelstalden tænkes opført med tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP).
Planen var oprindeligt, at GUDP skulle indkalde ansøgninger herom omkring årsskiftet 2014/2015.
Som konsekvens af Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin fra juni 2014 besluttede jeg
imidlertid i september 2014, at etableringen af modelstalden skulle have time-out. Dette med den
begrundelse, at en række igangværende GUDP-projekter, som omhandler dyrevelfærd i
svineproduktionen dermed kan nå at frembringe resultater, som muliggør en dyrevelfærdsmæssigt
ambitiøs modelstald. I tredje kvartal 2015 gør Fødevareministeriet status på de teknologiske
landvindinger, som kan forbedre dyrevelfærden, hvorefter GUDP forventes at indkalde ansøgninger
om modelstaldens etablering.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk