Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1521385_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København,
Sagsnr.: 29999
Dok.nr.: 802167
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 232 (FLF alm. del) stillet den 24. marts
2015 efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V)
Spørgsmål nr. 232:
”Påtænker ministeren i samarbejde med sundhedsministeren at fokusere på såvel human-MRSA
som dyre-MRSA i forhandlingerne om MRSA-problematikken i Danmark? Hvis ministeren ikke
påtænker at køre et parallelt forløb med sundhedsministeren, skal det så ses som udtryk for, at
ministeren ikke anerkender en mulig sammenhæng mellem human-MRSA og dyre-MRSA?”
Svar:
Jeg har via Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indhentet bidrag fra Statens Serum Institut,
som jeg henholder mig til:
”MRSA kan inddeles i forskellige undergrupper (CC typer), hvoraf husdyr-MRSA refererer til
bestemte typer, hvor det er konstateret, at der kan ske smitte mellem dyr og mennesker
(zoonotisk). Den mest kendte husdyr-MRSA er CC398, der relaterer sig til svin.
Alle typer af MRSA giver overordnet set de samme sundhedsudfordringer, dvs. mulighed for
sværere infektioner med reducerede behandlingsmuligheder som følge af resistens.
Danmark har siden 1960’erne haft en meget aktiv politik på MRSA området og derved holdt
forekomsten af alvorlig MRSA sygdom samt hospitalserhvervet MRSA på et meget lavt niveau.
Anbefalingerne er løbende justeret efter de udfordringer, der er set. Således udgav Sundhedssty-
relsen en National MRSA Vejledning i 2006 som respons på et større hospitalsudbrud samt den
stigende forekomst af samfundserhvervet MRSA. Denne er efterfølgende justeret i 2012 som følge
af tilkomsten af et selvstændigt reservoir i husdyr (husdyr-MRSA), som giver anledning til
spredning til mennesker.
De danske forholdsregler har stor effekt, hvilket ses i et fortsat meget lavt niveau af MRSA
erhvervet på sygehuse (en af de laveste i verden) trods vedvarende introduktion af human-MRSA i
Danmark (samfundserhvervet MRSA) samt den stigende forekomst af husdyr MRSA fundet hos
mennesker.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om fokusering på såvel human-MRSA som dyre-MRSA i forhandlingerne om MRSA-problematikken i Danmark, til fødevareministeren, kopi til ministeren for sundhed og forebyggelse
Netop som følge af at husdyr-MRSA har en selvstændig introduktion og reservoir, har man i
Danmark valgt også at adressere husdyr-MRSA som et selvstændigt problem, der i øvrigt
koordineres med andre MRSA initiativer. Siden 2007 er dette arbejde bl.a. koordineret i Koordina-
tionsgruppe /Forum for husdyr MRSA, hvor både Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstil-
synet, SSI og DTU-Food deltager. Desuden har der løbende – og senest med en bevilling fra
Fødevareministeriet i 2014 – været afsat midler til en række tværfaglige forskningsprojekter, der
bl.a. også skal afdække sundhedsrelaterede problemstillinger i relation til husdyr MRSA.
Initiativerne understreger, at man fra såvel ekspert- som myndighedsside fortsætter den danske
tradition om at arbejde ud fra et ”one health” perspektiv.”
Dan Jørgensen
/ Anne Lerche
2