Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. april 2015
Sagsnr.: 29939
Dok.nr.: 798052
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 223 (FLF alm. del) stillet den 19. marts
2015 efter ønske fra ikke medlem af udvalget Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål nr. 223:
”Ministeren bedes oplyse, om der i Danmark er godkendt veterinære
lægemiddelprodukter indeholdende aktivstoffet chlortetracyklin, som tillige indeholder
tetracyklin, og i bekræftende fald bedes navnene på produkterne oplyst, samt hvor stort
indhold af tetracyklin der lovlig må være i produkterne.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Fødevarestyrelsen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Sundhedsstyrelsen, der i lighed med tidligere udtalelser fra september og oktober 2014 har oplyst
følgende:
”Sundhedsstyrelsen har godkendt følgende markedsførte veterinære lægemidler, der indeholder
chlortetracyklin:
-
-
-
-
Aureosup vet., Oralt pulver 10 pct.
Aurofac, premix til foderlægemiddel, 100 mg/g
Aurovet, oralt pulver 100 mg/g
Chloromed, oralt pulver 150 mg/g
Ifølge den europæiske farmakopé (Ph.Eur.) må chlortetracyclinhydroklorid indeholde op til 6 pct.
tetracyclinhydrochlorid i råvaren. Dette er en rest, der er opstået i forbindelse med fremstillingen
ved fermentering. Indholdet i det færdige produkt kan være lidt forskelligt, og der er konkret
godkendt produkter, hvor op til 8 pct. af chlortetracyklin/tetracyklin blandingen må udgøres af
tetracyklin.
Herudover kan nævnes, at der er godkendt to kutanspray indeholdende chlortetracyklin.””
Dan Jørgensen
/ Kasper Rasmussen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk