Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. april 2015
Sagsnr.: 29939
Dok.nr.: 798028
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 216 (FLF alm. del) stillet den 19. marts
2015 efter ønske fra ikke medlem af udvalget Torsten Schack Pedersen (V)
Spørgsmål nr. 216:
”Ministeren bedes oplyse om, der i den offentlige kontrol af antibiotika i slagtedyr ved mistanke om
anvendelse af lægemidler er hjemmel til at udtage prøver i slagtekroppe, og i bekræftende fald
bedes hjemlen til mistankekontrol oplyst, samt hvilke administrative instrukser og forskrifter, der
er udarbejdet i tilknytning til sådanne mistankekontroller.”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Fødevareloven
1
giver hjemmel til at udtage stikprøver i slagtekroppe ved den offentlige kontrol for
rester af antibiotika i slagtedyr, hvilket fremgår af Fødevarelovens § 54, stk. 3, der angiver, at
tilsynsmyndigheden som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit mod kvittering kan udtage eller
pålægge virksomheden at udtage prøver af fødevarer, herunder råvarer, halvfabrikata og
færdigvarer, is, vand, damp, luft, luftarter, materialer og genstande, bekæmpelsesmidler,
rengørings- og desinfektionsmidler m.v.. Endvidere fremgår det af Kødkontrolcirkulærets
2
§ 33,
stk. 2, at hvis der er mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal
prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse foretages i henhold til cirkulærets bilag 7, der angiver
procedurer herfor.
Fødevarestyrelsen kan videre oplyse, at styrelsen har følgende interne vejledninger, der beskriver
arbejdet med udtagning af stikprøver:
- Vejledning til udtagning af nyre fra slagtedyr (ikke fjerkræ) til analyse for antibiotika
og kemoterapeutika.
- Vejledning til udtagning af kød fra slagtedyr (ikke fjerkræ) til analyse for antibiotika
og kemoterapeutika.
- Vejledning om anvendelse af felter i LIMS ved opret offentlige prøver samt
skærmbilleder til brug ved opret prøver.
1
2
LBK nr. 467 af 15/05/2014: Bekendtgørelse af lov om fødevarer.
CIR1H nr. 9611 af 16/12/2011: Cirkulære om udøvelse af kødkontrol.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk