Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. april 2015
Sagsnr.: 29933
Dok.nr.: 796640
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 213 (FLF alm. del) stillet den 19. marts
2015 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 213:
”Under henvisning til NaturErhvervstyrelsens afgørelse den 6. marts 2015, j.nr.: 14-0013049, er
træffet afgørelse om, at et lysåbent areal kan få landbrugsstøtte, og så vidt vides, afgræsses
landbrugsarealet af kvier. Vil ministeren bekræfte, at NaturErhvervstyrelsen har ændret praksis, så
landbrug fremover kan få støtte til lysåbne arealer, hvor der pågår afgræsning og slæt? ”
Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 209, hvoraf forskellen mellem ikke-støtteberettigede,
lysåbne arealer i skov og støtteberettigede landbrugsarealer i skov fremgår. Jeg kan desuden
oplyse, at NaturErhvervstyrelsen i denne sammenhæng har anvendt den samme praksis siden
2005. Ifølge denne praksis er landbrugsarealer beliggende i skov støtteberettigede, hvis de drives
til landbrugsmæssige formål som afgræsning eller slæt. Det er dog en forudsætning, at
landbrugsaktiviteten kan dokumenteres. I den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, j.nr.:
14-0013049, har NaturErhvervstyrelsen modtaget dokumentation for, at et areal beliggende i skov
afgræsses med kvier i 2014, hvorfor der er blevet betalt støtte for arealet i 2014.
Dan Jørgensen
/Line Andersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk