Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1519022_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 15. april 2015
Sagsnr.: 29933
Dok.nr.: 796633
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 209 (FLF alm. del) stillet den 19. marts
2015 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 209:
”Vil ministeren bekræfte, at NaturErhvervstyrelsen har haft en fast praksis om, at lysåbne arealer
ikke er støtteberettiget selv om, at der afgræsses eller tages slæt?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra NaturErhvervstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Det er korrekt, at NaturErhvervstyrelsens praksis generelt er, at lysåbne arealer i skov ikke er
støtteberettigede. Dette skyldes, at direkte støtte kun kan udbetales for landbrugsarealer, der
fortrinsvis anvendes til en landbrugsaktivitet. De fleste åbne arealer beliggende i skov bruges
primært i forbindelse med skovdriften eller som græsningsområde for vildtet. Typisk er disse
arealer også underlagt fredskovspligt. Sådanne arealer benævner NaturErhvervstyrelsen i daglig
tale som ”lysåbne arealer”.
Åbne arealer beliggende i skov kan dog godt være støtteberettigede, hvis de fortrinsvis anvendes
til en landbrugsaktivitet. Hvis det kan dokumenteres, at arealets hovedanvendelse eksempelvis er
landbrugsmæssige formål såsom at producere foder til kvæg ved afgræsning eller slæt, så vil
arealet kunne modtage direkte arealstøtte, uanset dets beliggenhed i skov.”
Dan Jørgensen
/Line Andersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk