PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enhed/initialer: CME

Sagsnr.: 29847

Dok.nr.: 794933

Den 11. marts 2015

UDKAST

Tale til Samråd H om landbrugets økonomiske situ-

ation i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri, onsdag den 11. marts 2015

(Det talte ord gælder)

Spørgsmål H

”Ministeren bedes redegøre for den aktuelle meget vanskelige

økonomiske situation, som dansk landbrug er i, som følge af

bl.a. den russiske handelsboykot og den generelt pressede si-

tuation på verdensmarkedet også set lyset af forventningerne

til den nærmeste fremtid, således som de er beskrevet i

”Prognose for landbrugets økonomiske resultater 2014-2016”

og artiklerne ”Landbruget ventes at få et blodrødt 2015” og

”Jyske Bank-topchef: Landbrug i værste krise i min tid”, og i

forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for sine overve-

jelser, herunder hvilke initiativer ministeren vil tage samt sta-

tus på implementeringen af fødevarevækstaftalen

fra foråret 2014”

Svar:

Tak for ordet.

Jeg har stor respekt for vores landmænd, der hver dag

knokler for at få tingene til at hænge sammen, selvom

fremtidsudsigterne kan se svære ud. I øjeblikket er der

store udfordringer, men der er også lyspunkter.

På Djursland arbejder der en ung mælkeproducent ved

navn Jacob Therkildsen. Han er blevet færdig som agrar-

økonom i sommer – i en tid hvor pengene bestemt ikke

hænger på træerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men med kapital fra pensionsselskabet AP pension har Ja-

cob kunnet trække i arbejdstøjet. AP-pension har købt

kvægejendommen – og Jacob forpagter jorden og står for

driften.

Med regeringens lovændring har vi gjort det lettere for

flere landmænd at gøre ligesom Jacob. Og det er vigtigt,

for der er brug for ny kapital i erhvervet.

Landbruget er presset på indtjeningen, og det kan mær-

kes i rigtig mange landmandsfamilier.

I regeringen tager vi situationen meget alvorligt, og vi

handler!

Vi har senest sikret vores trængte svineproducenter en

ekstra håndsrækning.

Siden efteråret har vi arbejdet stenhårdt på at få EU-

Kommissionen til at give støtte til midlertidig oplagring af

svinekød. En ordning landbruget også har efterspurgt.

Kommissionen har strittet imod, men fra i forgårs er det

blevet muligt at søge om støtte til midlertidig oplagring –

og der er allerede stor ansøgning fra landmændenes slag-

terier: Ansøgninger for ca. 5.750 tons pr. i dag til et sam-

let støttebeløb på ca. 10,7 mio. kr.

Ordningen vil tage presset af markedet og give vores svi-

nekødsproducenter et tiltrængt pusterum.

Og regeringens arbejde for at sikre landbrugets interesser

stopper ikke her. Jeg har netop sendt et personligt brev

til Landbrugskommisæren med ideer til forenklinger af

EU’s landbrugspolitik.

Det skal for eksempel ikke være et EU-krav, at eftergrø-

der

skal

etableres ved frøblandinger. Og det skal heller

ikke være sådan, at landmændenes marker

skal

besigti-

ges ved fysisk kontrol flere gange i løbet af året. Det kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lyde teknisk, men det er noget, der betyder meget for

landmændene i det daglige.

Den økonomiske situation:

Hvad angår landbrugets økonomiske situation, er det sto-

re problem en kombination af høj gæld og lave afreg-

ningspriser.

Københavns Universitet forventer, at landbrugets samle-

de indkomst i 2015 bliver negativ med et minus på ca. en

halv milliard kr. Det er en nedgang på ca. 6,3 mia. kr. i

forhold til 2014.

Nedgangen skyldes primært fald i afregningspriserne på

svinekød og mejeriprodukter.

Årsagen er den direkte og indirekte virkning af det russi-

ske importforbud, en stigende produktion i andre ver-

densdele samt mindre efterspørgsel fra Kina.

Det har presset verdensmarkedspriserne voldsomt nedad,

og det har ramt landmændene hårdt.

Landbrugets egne prognoser for 2015 viser, som i tidlige-

re år, en meget stor spredning i driftsresultaterne mellem

de bedste og de dårligste landmænd.

Landbruget vurderer selv, at omkring 1700 heltidsland-

bedrifter er truet økonomisk. Det svarer til ca. 15 pct. af

alle heltidsbedrifter.

Disse bedrifter er kendetegnet ved for høj gæld i forhold

til indtjening. Samtidig er de typisk belastet af dyr bank-

gæld og gæld i kreditinstitutter – ofte afdragsfrie lån med

variabel rente.

Og netop gældsætningen tynger store dele af landbruget

i den nuværende situation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I midten af 1990’erne lå dansk landbrugs samlede gæld

på lidt over 100 milliarder kr. Men i 00’erne eksploderede

gælden nærmest.

I 2005 var gælden vokset til ca. 225 milliarder kr., og i

2010 var gælden på svimlende ca. 350 milliarder kr.

Og den voldsomme låntagning var kun mulig, fordi man

kunne stille sikkerhed i de store prisstigninger på jord. Og

fordi bankerne havde pengene liggende løst i lommerne.

Det er selvfølgelig helt indlysende, at den voldsomme

gældsforøgelse i 00’erne ikke er noget, der gør livet lette-

re for landmændene, når de nu oplever fald i afregnings-

priser og indtjening.

Regeringsinitiativer:

Fra regeringens side arbejder vi hårdt og målrettet på at

hjælpe dansk landbrug videre.

Og det gør vi uden samtidig at kompromittere hensynet

til miljø og hensynet til dyrevelfærd, som blandt andet

sikrer, at udlandet efterspørger vores produkter i stor stil.

Jeg har allerede nævnt vores arbejde for støtte til oplag-

ring af svinekød – og arbejdet med forenkling af regel-

sættet for landbrugsstøtten.

Men vi er også opmærksomme på, at landbruget har brug

for investeringer her og nu for at udvikle og forbedre

produktionen.

Derfor har vi afsat 300 millioner kr. til tilskud til moderni-

sering af stalde og miljøteknologi under landdistriktspro-

grammet i 2015. Det kommer både gartnere, kvægavle-

re, svineproducenter og fjerkræproducenter til gode. Næ-

ste ansøgningsrunde åbner her den 19. marts.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for kvægsektoren leverede vi i sommer en bred po-

litisk aftale, hvor vækst, miljø og dyrevelfærd går hånd i

hånd. En sektor, som har meldt ud, at de vil kunne pro-

ducere 65.000 flere slagtekalve og producere en femtedel

mere mælk (altså 20 % mere frem til 2020).

Med aftalen blev der sikret et væsentligt investeringstil-

skud på 104 mio. kr., og i denne måned åbner vi op for

yderligere 100 mio. kr. – altså 100 af de 300 mio. kr., vi

samlet yder i investeringsstøtte i år.

Ydermere blev vilkårene for opfedning af kalve væsentlig

forbedret ved at indføre en ny koblet-støtte på 180 mio.

kr. årligt. Fra juli sidste år gælder også, at der skal være

mindst én sengebås pr. ko. Det er ikke bare godt for

malkekøerne men også for bundlinjen: Bedre trivsel giver

mere mælk!

Derudover har regeringen sat fuldt tryk på opfølgningen

på Vækstplan for Fødevarer.

Vi har skabt nye finansieringsmuligheder i Vækstfonden

og Landbrugets Finansieringsbank.

Landbrugets Finansieringsbank kan blandt andet medvir-

ke til økonomisk rekonstruktion af dygtige og effektive

landmænd med for stor gæld. Og nyetablerede land-

mænd kan nu få særlige etableringslån i Vækstfonden.

Og der er efterspørgsel på de nye lånemuligheder: Siden

oktober har Vækstfonden givet tilsagn for mere end halv-

delen af midlerne i etableringslåneordningen.

Vi har som nævnt også ændret landbrugsloven, så det

bliver lettere at tiltrække eksterne investeringer til er-

hvervet.

Det kan både på kort og lang sigt være en driver for kon-

solidering og udvikling af dansk landbrug.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nu kan midler fra eksempelvis de danske pensionskasser

lettere blive investeret i erhvervet. Og herigennem kan

landmændene rejse kapital til at udvikle deres bedrifter.

Lovændringen åbner helt nye muligheder for at tænke i

alternative ejerskabsformer ved siden af selvejet. Og det

er noget, jeg tror meget på.

Selvejet skal forblive – men for de landmænd der kan og

vil, er der alternativer. Som i eksemplet med Jacob fra

Djursland.

Jeg håber, at de nye muligheder bliver vekslet til innova-

tive partnerskaber og nye forretningsmodeller, der vide-

reudvikler og fremtidssikrer landbruget.

Vi taler om vores vigtigste eksporterhverv, og derfor skal

vi også sikre, at dansk landbrugs produkter er at finde på

supermarkedshylderne verden over.

Her gør regeringen en stor indsats. I september lancere-

de vi fødevareklyngens egen eksportstrategi. Og via talri-

ge eksportfremstød gør vi sammen med erhvervet, hvad

vi kan, for at åbne døre til nye eksportmarkeder.

Afslutning:

Afslutningsvis vil jeg understrege, at regeringen

vil

land-

bruget og

tror

på landbruget.

Vi har nogle af verdens dygtigste landmænd, og landbru-

get er en bærende søjle i vores velfærdssamfund.

Og det skal landbruget blive ved med at være. Men det

kræver udvikling med fokus på vækst og indtjening, miljø

og klima samt økologi og dyrevelfærd.

Selvom den økonomiske situation er vanskelig i øjeblik-

ket, skal vi holde fast i de langsigtede visioner for fødeva-

reproduktionen i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er visionsløst at sætte mange års indsats for miljøet

og for sikre, sunde og bæredygtige fødevarer over styr på

grund af en midlertidig afsætningskrise.

Det er netop de kvaliteter, der skal være med til at bære

dansk landbrug om på den anden side af den øjeblikkeli-

ge indtjeningskrise.

Tak for ordet.