Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 10. november 2014
Sagsnr.: 28129
Dok.nr.: 743271
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20 (FLF alm. del) stillet den 16.
oktober 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 20:
”Hvornår forventer ministeren, at alle søer kan gå i løsdrift – også i farestalden?”
Svar:
Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin, som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 19 (FLF
alm del), omfatter en målsætning om, at alle søer skal gå i løsdrift på sigt.
Fødevareministeriet styrker derfor tilskuddet til frivillig omlægning til løsdrift i farestalden med
sammenlagt 100 mio. kr. i 2014 og 2015. Samlet set vil tilskuddet kunne resultere i ca. 16.600
nye stipladser, hvilket vil betyde, at omkring 6 pct. af diegivende søer kan fare i løsdrift. Det svarer
til, at omkring 60.000 søer vil kunne fare i løsdrift om året, og at knap 2 mio. pattegrise kan blive
født i løsdrift.
Derudover træder der den 1. januar 2015 et krav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen i kraft.
Kravet gælder for nybyggeri fra 1. januar med en overgangsperiode for allerede eksisterende
byggeri.
Der kan ikke gives en eksakt dato for, hvornår alle søer forventes at gå i løsdrift.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk