Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1512135_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 25. marts 2015
Sagsnr.: 29821
Dok.nr.: 790484
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 195 (FLF alm. del) stillet den
10. marts 2015 efter ønske fra Kristian Jensen (V)
Spørgsmål nr. 195:
”Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at en virksomhed ikke kan mærke sin
fødevare med, at den f.eks. indeholder fuldkorn, fordi virksomhedens produktform ikke
passer ind under de eksisterende ernæringsanprisninger?”
Svar:
En anprisning af fuldkornsindhold i en fødevare er ikke omfattet af definitionen på en
ernæringsanprisning, jf. forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer
1
.
”Fuldkorn” er en beskrivelse af en hel fødevarekategori (korn), hvor man fremhæver, at hele
kornet er anvendt. Hvorvidt det er tilladt at anvende anprisninger som ”indeholder fuldkorn” mv.,
vil blive vurderet ud fra de generelle mærknings- og vildledningsbestemmelser.
Fuldkornslogoet er en visualisering af en officiel kostanbefaling (kostrådet ”Vælg fuldkorn”) og kan
anvendes af medlemmer af Fuldkornspartnerskabet og anvendes på produkter, der opfylder de af
Fuldkornspartnerskabet fastsatte kriterier. Det er producentens eget ansvar at overholde
retningslinjerne i manualen til Fuldkornslogoet.
Dan Jørgensen
/ Frederikke Thye
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og
sundhedsanprisninger af fødevarer med senere ændringer
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk