Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 25. marts 2015
Sagsnr.: 29802
Dok.nr.: 790247
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 194 (FLF alm. del) stillet den 10.
marts 2015 efter ønske fra Kristian Jensen (V)
Spørgsmål nr. 194:
”Ministeren bedes oplyse, om vurderingen af ansøger hviler på meget faste opfattelser af,
hvilke produkttyper der kan være fuldkornsprodukter, og at disse opfattelser kan virke
hæmmende for virksomheder, der ønsker at benytte visse ernæringsanprisninger, f.eks.
fuldkornsmærket.”
Svar:
Fuldkornslogoet er en frivillig ordning. Logoet er en visualisering af en officiel kostanbefaling
(kostrådet ”Vælg fuldkorn”). Fødevarevirksomheder har mulighed for at bruge logoet i
forbindelse med markedsføringen af et konkret produkt, der opfylder de fastlagte kriterier.
”Fuldkorn” er en beskrivelse af en hel fødevarekategori (korn), hvor man fremhæver, at hele
kornet er anvendt.
Fuldkornslogoet kan anvendes af medlemmer af Fuldkornspartnerskabet på produkter, der
opfylder de af Fuldkornspartnerskabet fastsatte kriterier, herunder kriterier for
fuldkornsindhold. Det er producentens eget ansvar at overholde retningslinjerne i
Fuldkornslogomanualen. Fødevarestyrelsen skal således ikke godkende ansøgninger om brug
af logoet, men kan i forbindelse med fødevarekontrol kontrollere, om mærket bruges korrekt.
En anprisning af fuldkornsindhold i en fødevare er ikke omfattet af definitionen på en
ernæringsanprisning jf. forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer
1
.
Brug af ernæringsanprisninger er EU-reguleret og findes i bilaget til anprisningsforordningen.
En virksomheds anprisning af fuldkornsindhold vil derfor skulle vurderes i forhold til de
almindelige mærknings- og vildledningsregler.
Dan Jørgensen
/ Frederikke Thye
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
af fødevarer med senere ændringer.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk