Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1514990_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 31. marts 2015
Sagsnr.: 29743
Dok.nr.: 791805
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 188 (FLF alm. del) stillet den 3. marts
2015 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 188:
”Vil ministeren oplyse, om de aflivninger af pattegrise der foregår på optagelser lagt på nettet bl.a.
af TV2 News er lovlige efter danske regler (http://nyhederne.tv2.dk/2015-02-25-staerke-billeder-
saadan-bliver-smaagrise-aflivet)?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at dyreværnsloven foreskriver, at den, der vil aflive et dyr, skal
sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Derudover beskriver
aflivningsforordningen
1
, metoden ”slag i hovedet” som et hårdt og præcist slag i hovedet, der
forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen.
Med forbehold for den usikkerhed, der kan være ved ikke at have overværet aflivningen og ikke
efterfølgende at kunne undersøge pattegrisen, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at flere af de
aflivninger, der vises i de optagelser, som er lagt på nettet af TV2 News, hverken er i
overensstemmelse med dyreværnslovens
2
bestemmelser om aflivning af dyr eller med
aflivningsforordningens krav til metoden ”slag i hovedet”. Her tænkes især på de situationer, hvor
pattegrise gentagne gange slås mod forskelligt inventar, hvor slaget ser ud til at ramme andre dele
af kroppen end hoved og nakke, og derfor ikke medfører, at grisen dør hurtigt og smertefrit.”
1
Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på
aflivningstidspunktet, Bilag I, Kapitel I, Tabel 1, nr. 6.
2
Dyreværnslovens § 13, stk. 1.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dan Jørgensen
/ Kasper Rasmussen
2