PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt

Side 1 af 4

Notat

Til

Fra

Dato

Kontroludvalget

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening

13. februar 2015

Forslag til kommende regler for økologisk biavl

1. Bigården skal som udgangspunkt placeres centralt på en økologisk bedrift.

2. Godkendelse forudsætter, at der i forbindelse med den økologiske ejendom er

tilstrækkelige godkendte nektar- og pollenkilder til at dække biernes behov.

3. Det er andelen af godkendte nektar- og pollenkilder inden for en tre km radius der

afgør om et areal kan godkendes til økologisk biavl. Ikke-økologiske arealer i omdrift

inden for en radius af tre km forhindrer som udgangspunkt ikke økologisk biavl. Se

dog særlige forhold for rapsmarker.

4. Der skal være konstant adgang til godkendte trækkilder over hele sæsonen.

5. Godkendte nektar- og pollenkilder defineres som ”økologiske afgrøder og

beplantning, vild bevoksning og/eller afgrøder, der behandles efter miljøskånsomme

metoder”.

6. Der udarbejdes et godkendelsessystem, der ud fra andelen og kvaliteten af

godkendte nektar- og pollenkilder inden for en tre km radius afgør hvor mange bier

der kan placeres på bedriften.

7. Vurderingen foretages som udgangspunkt årligt ud fra økologens markplaner og

naturarealer i området. Placering af bistader og autorisationsansøgning godkendes af

NaturErhvervstyrelsen. Produktionen kontrolleres årligt.

8. Der skal tages særlige hensyn til ikke-økologiske rapsmarker. Inden for en radius af

1500 m fra bistadernes placering, må der ikke findes ikke-økologisk raps, med

mindre der dyrkes tilsvarende økologiske afgrøder tættere på bistaderne.

9. Dokumentation for at der ikke dyrkes ikke-økologisk raps vil forudsætte kontakt til og

de landmænd der dyrker jord inden for den fastsatte radius. 1500 m radius inkluderer

et areal på 707 ha.

10. Bistaderne skal hovedsageligt være bygget af naturlige materialer, der ikke giver

nogen risiko for forurening af miljøet og biavlsprodukterne. AU bør vurderer, om

styropor eller polyutheranskum kompromitterer honningens kvalitet eller biernes

sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 2 af 4

Bigården og den økologisk bedrift (ad 1)

Synergien mellem biavlen og den økologiske bedrift er positiv, og som udgangspunkt vil

vegetationen omkring den økologiske bedrift være attraktiv for bierne. En væsentlig del af

biernes aktivitet vil derfor være omkring den økologiske bedrift. Samtidig bidrager

samarbejdet positivt til billedet af den mangfoldige økologiske bedrift. Økologiske bigårde

kan dog fortsat placeres udenfor økologiske bedrifter, hvis nærområde og fødekilder lever

op til krav og forventninger.

Biernes fødegrundlag og indsamling (ad 2,3,4 og 5)

Godkendelse forudsætter, at der i forbindelse med den økologiske ejendom er

tilstrækkelige godkendte nektar- og pollenkilder til at dække biernes behov. Der skal være

konstant adgang til godkendte trækkilder over hele sæsonen.

Godkendte nektar- og pollenkilder defineres som ”økologiske afgrøder og beplantning,

vild bevoksning og/eller afgrøder, der behandles efter miljøskånsomme metoder”.

Erfaringer fra ICROFS projektet BEEFARM inddrages løbende,

http://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/beefarm/.

Det er andelen af godkendte nektar- og pollenkilder inden for en tre km radius der afgør

om et areal kan godkendes til økologisk biavl. Ikke-økologiske marker i omdrift med

begrænset relevans for honningbiernes nektar- og pollenopsamling, er ikke begrænsende

for godkendelse. Se oversigt over primære bi-venlige planter i bilag I. Honningbiens

fødegrundlag_rapport_juni_2011_AU. Med fokus på de relevante trækkilder inden for

radius leves der op til forordningens krav om, at der ved placering af bigårde skal sikres,

at nektar- og pollenkilderne i en radius på 3 km fra bigården i det væsentlige består af

økologiske afgrøder og vild bevoksning og/eller afgrøder, der behandles efter

miljøskånsomme metoder.

Der er tale om et kompromis, da bierne i de fleste tilfælde også vil trække på ikke-

økologiske planter, men honningen vil i langt det væsentlige være baseret på indsamling

fra økologiske eller andre godkendte planter.

Autorisation og kontrol (ad 6 og 7)

Den økologiske biavl autoriseres gennem et godkendelsessystem, der ud fra andelen og

kvaliteten af godkendte nektar- og pollenkilder inden for en tre km radius afgør, hvor

mange økologiske bier der kan placeres på bedriften. Det er biavlerens ansvar, at

redegøre for hvor mange bifamilier der kan ernæres af godkendte nektar og pollenkilder

indenfor rimelig trækradius. Vurderingen af de godkendte nektar og pollenkilder inden for

relevant radius forestås af biavleren og godkendes af NaturErhvervstyrelsen i forbindelse

med autorisation.

Det er biavlerens ansvar at tilpasse mængden af bier til økologens sædskifte og de

egnede trækkilder. Antallet af bifamilier på bedriften kan derfor variere fra år til år. Til

vurdering har Danmarks Biavlerforening udarbejdet et forslag til skema og oversigt over

egnede trækkilder på den enkelte bedrift fra 1. marts – 31. oktober, bilag II. Skemaets

udformning kan tilpasses og kvalificeres løbende i forhold til kontrol i samarbejde med

NAER og evt. AU. Til autorastionsansøgningen og til vurderingen af egnede trækkilder

kan desuden anvendes afgrøde og radiuskort. Se bilag III. Erfaringer fra ICROFS

projektet BEEFARM inddrages løbende.

Økologikontrollen af biavlen bør foregå i blomstringsperioden. Til kontrollen kan

kontrolløren anvende afgrødekort med indtegnede godkendte fødekilder og radius.

Biavlsprodukter må jf. KFO artikel 38, stk. 3 først sælges med henvisning til den

økologiske produktionsmetode, hvis reglerne for økologisk produktion har været

overholdt i mindst et år.

Særlige forhold for raps (ad 8 og 9)

For at minimere andelen af ikke-godkendte nektar og pollenkilder skal der tages særlige

hensyn til ikke-økologiske rapsmarker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 3 af 4

Inden for en radius af

1500 m

fra bistadernes placering, må der derfor ikke findes ikke-

økologisk raps , med mindre der dyrkes tilsvarende økologiske afgrøder tættere på

bistaderne. Andelen af eventuel økologisk raps skal tilpasses antallet af bifamilier. AU bør

kvalificere, hvor mange bifamilier der rimeligvis kan trække på 1 ha raps.

Ifølge notatet fra Aarhus Universitet ”Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af

blomstrende arealer og arealernes afstand fra bistade” (bilag IV) har forsøg vist en

gennemsnitlig trækafstand på 1500 m og en maksimal trækafstand på 10 km ved blandet

landbrug og naturlig bevoksning, og en gennemsnitlig trækafstand på 127 m ved

rapsmarker. Vi er bevidste om, at bierne vil hente nektar og pollen fra større afstande og

fra ikke-godkendte kilder, men anser ovenstående som et godt kompromis, der både kan

sikre produktion af mere økologisk honning og leve op til økologiens høje troværdighed.

Hvis der er konventionel raps inden for 1500 m radius, og tættere på bierne end

økologisk raps, kan honningen ikke sælges som økologisk, men evt. med anvisning om

”Honning fra bier på et økologisk landbrug – bierne har trukket på en blanding af

økologisk og ikke-økologiske afgrøder” eller lignende, hvis anprisningen kan godkendes

af myndighederne. Det er væsentligt, at bierne kan opretholde deres økologiske status,

selv om honningen et enkelt år ikke kan sælges som økologisk.

Kløverfrømarker er også attraktive for bier, men udgør årligt en meget begrænset del af

det samlede landbrugsareal. I 2014 blev der dyrket ikke-økologisk kløverfrø på 2404 ha,

svarende til 0,09% af det samlede landbrugsareal. Derudover blev der dyrket 1050 ha

med økologisk kløverfrø. Produktionen af kløverfrø er i vid udstrækning egnsbestemt, og

det kan på den baggrund overvejes, om specifikke områder ikke bør kunne autoriseres til

økologisk biavl, hvis der i en sammenhængende periode er en relativ høj forekomst af

ikke-økologiske kløverfrømarker. Forekomst af kløverfrøproduktion kan vurderes af

NaturErhvervstyrelsens kortmateriale.

Udviklingen og troværdigheden bag den økologiske biavl evalueres løbende.

Biernes sundhed og forurening af honning

Ifølge Rådsforordningen (834/2007) bør økologiske bigårde ligge i tilstrækkelig afstand

fra kilder, der kan medføre forurening af biavlsprodukterne eller forringe biernes sundhed.

Hensigten er detailreguleret i KFO (889/2009). I relation til ovenstående forslag antages

det, på trods af det konventionelle landbrugs brug af pesticider, at de danske biers

sundhed generelt er tilfredsstillende, og at forureningen af dansk honning generelt er på

et acceptabelt niveau. I forhold til vurdering af biernes sundhed kunne motorveje og

særlige industrier inkluderes som element i autorisationsansøgningerne, jf. beskrivelserne

og forureningskilder i Økologivejeledningen kapitel 21.1.

Materialer til bistaderne (ad 10)

Bistaderne skal hovedsageligt være bygget af naturlige materialer, der ikke giver nogen

risiko for forurening af miljøet og biavlsprodukterne. Som udgangspunkt skal rammer og

tavler være lavet af naturlige materialer. Magasinerne kan være lavet af f.eks. træ, hård

styropor eller polyutheranskum, med mindre at AU eller andre mener, at disse materialer

kan forurene honningen.

Hvordan får vi omlægningen i gang?

Autorisationen af økologisk biavl kan virke uoverskuelig med de særlige krav til raps.

Derfor bør der arbejdes med omlægningstjek, og etableres værktøjer der gør det

overskueligt at redegøre for godkendte nektar- og pollenkilder med relevans for bierne.

Afgrøde- og markkort fra NaturErhvervstyrelsen kan efter den årlige indberetning

redegøre for afgrødesammensætning inden for hhv. 1500 og 3000 m radius. Kortene

viser også, hvilke lodsejere der har marker inden for 1500 m radius af bistaderne, og

giver dermed et overblik over, hvilke landmænd som biavleren skal i kontakt med, hvis

han ønsker at kende afgrøderne for den kommende vækstsæson.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notat

Side 4 af 4

Mere økologisk raps er en løsning

Konventionel raps er den overskyggende udfordring for mere økologisk honning, og der

er derfor behov for flere marker med økologisk rasp der kan ”nulstille” den konventionelle

raps. SEGES, Økologi har i de seneste år arbejdet med flere projekter med det formål at

øge dyrkningen af raps i Danmark.

Vi bør i erhvervet etablere projekter, der understøtter samarbejde mellem biavler og

landmænd. Hvordan kan vi etablere mere økologisk raps på de bedrifter, der huser

økologiske bier? Hvilke synergier opstår mellem forskellige produktioner og kan biernes

bestøvningsarbejde opveje noget af den risiko der stadig er ved økologisk raspdyrkning?

Kan der etableres projekter der kan skubbe produktionen i gang?