Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 16. marts 2015
Sagsnr.: 29615
Dok.nr.: 788227
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 174 (FLF alm. del) stillet den 23.
februar 2015 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 174:
”Kan ministeren bekræfte, at ud af søerne med svære skuldersår, er det kun 41 pct. der er sat i
sygesti, mens 59 pct. fortsat står i farestalden, dvs. fortsat er i produktion på trods af, at det er i
direkte modstrid med Fødevarestyrelsens retningslinjer for området?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg
kan henholde mig til:
”Af Fødevarestyrelsens opgørelse over antallet af lette og svære skuldersår hos søer opgjort i 1229
sobesætninger i perioden 1. juni til 31. august 2013 fremgår det, at i alt 37 pct. af CHR-numrene
har mindst én so med svært skuldersår. Ud af de besætninger, der har søer med svære skuldersår,
findes 59 pct. af disse i farestalden og 41 pct. i sygestierne. Opgørelsen er foretaget af de
praktiserende dyrlæger i perioden 1. juni – 1. august 2013 jf. min besvarelse af FLF alm. del spm.
72.
Fødevarestyrelsens retningslinjer er naturligvis, at alle dyr der synes at være syge eller
tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling.
Bl.a. på baggrund af ovennævnte opgørelse har Fødevarestyrelsen stort fokus på
skuldersårsproblematikken. Fødevarestyrelsen har bl.a. i 2014 udarbejdet en ny vejledning til
vurdering af skuldersår, der anvendes i forbindelse med kontrollen. Fødevarestyrelsen igangsætter
derudover en kontrolkampagne i foråret 2015, der skal fokusere på håndtering af skuldersår,
herunder rettidig indsættelse i sygesti. Kontrolkampagnen bliver gennemført forår og sommer
2015.”
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk