Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 16. marts 2015
Sagsnr.: 29585
Dok.nr.: 786836
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 169 (FLF alm. del) stillet den 17.
februar 2015 efter ønske fra Réne Christensen (DF)
Spørgsmål nr. 169:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17/1-15 fra Anders Højen, Herning, om bæredyg-
tig lammeproduktion og biprodukter og kontrollen/godkendelsen heraf, jf. FLF alm. del – bilag
150.”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at styrelsen på baggrund af Anders Højens henvendelse af 14.
januar 2015 har undersøgt problemstillingen om opbevaring af lammeskind nærmere og fastslået,
at huder og skind, som er godkendt til konsum, faktisk ikke er omfattet af biproduktforordningens
bestemmelser.
Fødevarestyrelsen har derfor skrevet til Anders Højen den 12. februar 2015 og orienteret ham om,
at opbevaring og garvning af lammeskindene, ikke forudsætter iværksættelse af de kontrolaktivite-
ter, som Fødevarestyrelsen tidligere havde orienteret ham om, og som han beskriver i sin
henvendelse. Anders Højen kvitterede samme dag og oplyste bl.a., at han var meget tilfreds med
Fødevarestyrelsens udmelding.
Det tilføjes, at Fødevarestyrelsen har lagt information på sin hjemmeside om, at huder og skind,
som er godkendt til konsum, ikke er omfattet af biproduktforordningens bestemmelser. Informati-
onen er også givet videre til Fødevarestyrelsens veterinærenheder og Kødkontrol, der kontrollerer
overholdelsen af biproduktforordningen.”
Dan Jørgensen
/ Frederikke Thye
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk