Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1497748_0001.png
Borgmester
Kim Valentin
[email protected];
[email protected]
København, den 18. februar 2015
Sagsnr.: 29416
Dok.nr.: 776943
Kære Kim Valentin
Tak for din henvendelse vedr. de lukkede områder i Kattegat.
Du har sendt din henvendelse til både miljøministeren og mig. Jeg har aftalt med miljø-
ministeren, at jeg svarer for os begge.
Jeg er helt enig med dig i, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få genoprettet torskebe-
standen i Kattegat og genskabt grundlaget for et bæredygtigt torskefiskeri. Da vi lukke-
de for fiskeriet i vigtige gydeområder for torsken i det sydøstlige Kattegat var det et led
i disse bestræbelser. Samtidigt blev vi sammen med svenskerne enige om, at vi skulle
evaluere lukningerne efter en årrække.
Den evalueringsrapport som danske og svenske forskere har udarbejdet konkluderer
bl.a., at vi med fordel kan se på en model, hvor det permanent lukkede område åbnes
en del af året. Det har man også fra ministeriets side taget op med de svenske myndig-
heder gentagne gange på såvel minister- samt embedsmandsniveau. Hver gang har
man fra dansk side opfordret de svenske myndigheder til at få justeret den dansk-
svenske aftale om de lukkede områder i Kattegat. Desværre har man fra svensk side
været ret uvillige til at se på en justering af aftalen, men det gentagne danske pres har
nu ført til, at man er enedes om at nedsætte en dansk-svensk arbejdsgruppe, der blandt
andet skal se på mulighederne for at opnå enighed om justering af de dansk-svenske
områder til beskyttelsen af torsken. Det forventes, at et første møde i arbejdsgruppen
vil blive afholdt i marts måned.
Jeg håber på, at vi kan finde en balanceret og fornuftig løsning for de lukkede områder
og fiskeriet i hele Kattegat, der giver fiskerne nogle gode muligheder for at drive et
bæredygtigt fiskeri.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk