Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1495401_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 9. februar 2015
Sagsnr.: 29428
Dok.nr.: 776198
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 165 (FLF alm. del) stillet den 6. februar
efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 165:
”Ministeren bedes fremsende en redegørelse, der beskriver hvad DTU foretager i forbindelse med
DTU’s vurdering af eventuelle kombinationseffekter generelt, og hvad DTU konkret har fortaget sig
til brug for vurderingen af eventuelle kombinationseffekter for så vidt angår de stoffer, der er
omtalt i FLF alm. del – bilag 133-135 og 137.”
Svar:
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Der forskes internationalt og på DTU Fødevareinstituttet i kombinationseffekter, og der eksisterer
et betydeligt vidensgrundlag, når det gælder kombinationseffekter af pesticidrester. Der findes
imidlertid ikke på nuværende tidspunkt en systematisk harmoniseret metode til at vurdere
eventuelle kombinationseffekter af grupper af pesticider.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af kombinationseffekter i forbindelse med
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer foretager DTU
Fødevareinstituttet – på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af
pesticidrester hos den danske befolkning – en foreløbig vurdering af risikoen, hvor der tages højde
for kombinationseffekter.
Fremgangsmåden, som DTU Fødevareinstituttet anvender, indtil en harmoniseret metode
foreligger, giver et overslag over, hvorvidt der ved et givet forslag til maksimalgrænseværdier for
pesticidrester kan være problemer i forhold til kombinationseffekter. Udgangspunktet er, at
pesticidrester, der tilhører samme gruppe af stoffer, og som viser sig at give samme effekter, må
”deles” om ADI (det acceptable daglige indtag), idet der samtidig bør tages højde for den danske
befolknings faktiske eksponering af de pågældende stoffer. Når man pt. vurderer
maksimalgrænseværdier for pesticidrester, ser man på enkeltstoffer, og man vurderer, om
indholdet overskrider ADI ved indtag af samtlige af de afgrøder, hvortil stoffet må anvendes.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495401_0002.png
Overslagsberegningen, som DTU Fødevareinstituttet foretager, tager således hånd om
tilstedeværelsen af flere stoffer med samme effekt.
Følgende elementer indgår i DTU Fødevareinstituttets risikovurdering for indtaget af pesticider,
hvor der tages højde for kombinationseffekter i forbindelse med fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester:
Fase 1
1. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) beregnede indtag af et konkret stof
vurderes i forhold til ADI under danske forhold, hvor både børn og voksnes indtag indgår i
vurderingen.
2. Hvis det samlede indtag af det konkrete stof er lavere end ca. 20 pct. af ADI, anses det som
meget lidt sandsynligt, at der kan være problemer med kombinationseffekter.
Hvis indtaget udgør mere end ca. 20 pct. af ADI, kan følgende forfinede vurderinger være
relevante:
Fase 2
1. Det vurderes, hvorvidt stoffet kan tilhøre en gruppe, hvor der kan være additiv effekt. Det
vil sige, at den samlede effekt kan forudses ud fra det samlede indtag af de enkelte stoffer.
2. Hvis dette er tilfældet, foretages der en konkret vurdering af indtaget set i lyset af stoffets
toksikologi, antallet af stoffer i gruppen med additive effekter samt sandsynligheden for, at
den danske befolkning udsættes for stofferne. Vurderingen vil være baseret på de
umiddelbart tilgængelige data.
I forbindelse med vurderingen af eventuelle kombinationseffekter for så vidt angår de stoffer, der
er omtalt i FLF alm. del – bilag 133-135 og 137, har DTU benyttet den ovenfor beskrevne
procedure.
Den Europæiske Fødevareautoritet EFSA og DTU Fødevareinstituttet vurderer, at dosis-addition vil
være en tilstrækkelig metode til at beskytte forbrugernes sundhed. Det vil sige, at stofferne ikke
forstærker hinanden, og at den samlede effekt kan forudses ud fra det samlede indtag af de
enkelte stoffer. Dette kaldes for en ”kumulativ” effekt.”
Dan Jørgensen
/ Louise Juul
2