Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1498356_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01448
Den 19. februar 2015
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. januar
2015 stillet følgende spørgsmål nr. 146 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Bock (LA).
Spørgsmål nr. 146 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af den nitrat, der befinder sig i de
danske vandløb i månederne oktober til januar, der kan genfindes i det danske
vandmiljø i den efterfølgende sommer samt fremlægge dokumentation
for, hvorvidt den nitrat, der om sommeren formodes at befinde sig et sted i
Atlanterhavet, kan have nogen som helst indflydelse på det danske vandmiljø?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til:
”Den danske kvælstofudledning (overvejende i form af nitrat) fra landbrug og
spildevand er generelt af stor betydning for miljøtilstanden i mange danske fjorde
og kystvande. Dette bekræftes af beregninger udført af Aarhus Universitet og DHI
til brug for vandområdeplaner 2015-2021.
Langt hovedparten af kvælstofudledningen stammer fra landbruget, hvor gødning
udvaskes til vandmiljøet. Kvælstofudvaskningen, og dermed udledningen til fjorde
og åbne kystvande, varierer hen over året med vandafstrømningen. I
vintermånederne, hvor vandafstrømningen er størst, forekommer også den største
kvælstofudledning. Den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVANA) viser, at
kvælstofafstrømningen i månederne oktober til januar i gennemsnit udgør
omkring ca. 45 % af årsafstrømningen af kvælstof.
Kvælstof, som udledes i fjorde og kystvande, indgår som næringsstof for
produktionen af alger. I december og januar er algeproduktionen lille, bl.a. som
følge af at der kun er lidt lys til stede, mens produktionen begynder at stige kraftigt
i februar-marts måned. Det er forskningsmæssigt dokumenteret, at en stor del af
det dansk udledte kvælstof i vintermånederne vil være medvirkende til algevækst i
forårs- og sommermånederne i de danske marine vandområder
1
.
1
Iltsvind, Peter Bondo Christensen, Ole Schou Hansen og Gunni Ærtebjerg (red.), Danmarks
Miljøundersøgelser/Hovedland, (2004).
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den konkrete betydning det præcise sted i den enkelte fjord eller kystområde
afhænger bl.a. af, hvor kvælstof udledes det pågældende sted og opholdstiden i den
enkelte fjord eller kystområde. Kvælstof, som eksempelvis udledes til en fjord i det
sydlige Lillebælt, vil således opholde sig længere tid i de danske farvande, end
kvælstof, som udledes ved Skagen.
Kvælstof, som ikke enten bliver lagret eller omsat i havbunden, vil blive ført med
havstrømme ud af de indre danske farvande til Nordsøen/Atlanterhavet, hvor det
således ikke vil have indflydelse på miljøtilstanden i de danske fjorde og kystnære
områder. Samtidigt forekommer der havstrømme, som bringer vand fra
Nordsøen/Atlanterhavet ind i de indre danske farvande. Denne vekselvirkning af
kvælstof fra danske udledninger, som transporteres ud af de kystnære danske
vandområder, samtidig med der sker indstrømning af kvælstof til de danske
havområder fra udenlandske kilder, indgår i de beregninger fra
forskningsinstitutionerne, som udgør grundlaget for fastlæggelse af
indsatsbehovet og indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021. I den
sammenhæng er det væsentligt at understrege, at indsatsbehovet alene er fastlagt
med udgangspunkt i den andel, som stammer fra danske kilder.”
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2