Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 14. januar 2015
Sagsnr.: 28957
Dok.nr.: 764562
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 132 (FLF alm. del) stillet den 17.
december 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL)
Spørgsmål nr. 132:
”Er ministeren enig i, at den tidligere fravænning på 3-4 uger i den konventionelle produktion
kræver mere medicin end den senere fravænning eksempelvis 7 uger som i økologien, og at dette
må formodes at være hovedårsagen til, at erhvervet kun lover en halvering af tetracyklinforbruget
mod at erstatte med tiamulin, jf. http://ing.dk/artikel/fire-skarpe-til-landbruget-hvorfor-dropper-i-
ikke-helt-resistensfremmende-antibiotika-171713)?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Den gennemsnitlige fravænningsalder i Danmark i 2014 skønnes at være på 28 dage ifølge
oplysninger indhentet fra Videncenter for Svineproduktion (VSP).
Forskning viser, at når pattegrise fravænnes brat i en alder af 21 dage, sker der et umiddelbart
fald i tilvæksten. Desuden svækkes grisenes immunforsvar ved tidlig frem for sen fravænning,
hvilket øger risikoen for sygdomme. Det kan derfor ikke udelukkes, at en højere fravænningsalder
kan reducere risikoen for sygdom og dermed behovet for anvendelse af antibiotika til smågrise.
Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med erhvervets vurderinger vedrørende det udmeldte mål om
en halvering af tetracyklinforbruget til svin.”
Dan Jørgensen
/ Anne Lerche
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk