Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Dato: 19. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCHO
Sags nr.: 1405924
Dok nr.: 1589922
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har den 13. oktober 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 13 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen
(EL).
Spørgsmål nr. 13:
’’Vil ministeren redegøre for, hvorfor dyrlæger ikke må bryde den ydre embal-
lage på lægemidler med henblik på opsplitning af pakningen i mindre dele, så
det kan undgås, at dyrlæger tvinges til at udlevere doser i op til 50-100 gange
det nødvendige, hvilket fører til uautoriseret videresalg af lægemidler og selv-
medicinering? ”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at jeg tager udvikling af antibiotikare-
sistens og udvikling af multiresistente bakterier meget alvorligt.
Fødevareministeren og jeg er netop nu ved at udarbejde en ny strategi for an-
tibiotikaområdet, som forventes lanceret primo 2015. Derudover har Det Nati-
onale Antibiotikaråd løbende fokus på, hvordan vi kan sætte ind over for det
stigende antibiotikaforbrug og udvikling af resistens hos mennesker og dyr.
Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet om dyrlægers mulighed for brydning af
lægemiddelpakninger indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan
henholde mig til.
Sundhedsstyrelsen er opmærksom på problemet med uhensigtsmæssige
pakningsstørrelser til dyr, herunder særligt i forhold til mindre kæledyr såsom
små hunde, katte, marsvin m.v.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at producenter af lægemidler
selv kan beslutte, hvilke pakningsstørrelser de markedsfører til humant og ve-
terinært brug i Danmark. I den anledning kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen
er ved at behandle en ansøgning om markedsføringstilladelse for et produkt,
der netop er præsenteret i forskellige pakningsstørrelser, hvor de mindste
pakninger er rettet specielt mod små dyr.
Sundhedsstyrelsen har i sit bidrag oplyst, at det ifølge lægemiddelloven ikke er
tilladt dyrlæger at omhælde og ompakke lægemidler. Sundhedsstyrelsen vur-
derer, at en ændring af den gældende lovgivning kan medføre en ukontrolleret
påvirkning af indholdet af lægemidler. De analyser og vurderinger af kvalitet og
holdbarhed for lægemidler, som fremstilleren har fortaget og dokumenteret, og
som myndighederne har ført tilsyn med, vil ikke længere være dækkende.