Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
1484125_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 8. januar 2015
Sagsnr.: 28845
Dok.nr.: 763815
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 123 (FLF alm. del) stillet den 11.
december 2014
Spørgsmål nr. 123:
”Ministeren bedes redegøre for sin holdning til den norske tilgang til ”dødelighed”, som er fastlagt
som ”døde eller døende” i relation til discard, herunder om en lignende definition kan anvendes i
dansk sammenhæng.”
Svar:
Ifølge norsk lovgivning gælder der for fiskeri i norsk økonomisk zone et forbud mod udsmid
(discard) af ”døde eller døende” fisk. Denne tilgang har imidlertid den svaghed, at der ikke er en
klar definition af ”døende”, og det derfor bliver en subjektiv vurdering, om en fisk er døende.
I EU's lovgivning om landingsforpligtelsen (discardforbud) er der valgt en mere enkel og præcis
tilgang, idet alle fangster af arter underlagt fangstbegrænsninger (kvoter) med tiden skal bringes i
land, uanset om fiskene er levende, døende eller døde. Med denne definition undgås subjektive
vurderinger af, om en fisk er døende.
EU-lovgivningen på fiskeriområdet er direkte gældende i Danmark og eventuelle nationale regler
skal være i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Da EU-lovgivningen ikke skelner mellem, om
fiskene er levende eller ”døde eller døende”, er det ikke muligt at indføre den norske tilgang i
dansk lovgivning.
Dan Jørgensen
/ Henry Damsgaard Lanng
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk