Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 8. januar 2015
Sagsnr.: 28845
Dok.nr.: 763814
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 122 (FLF alm. del) stillet den 11.
december 2014
Spørgsmål nr. 122:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes danske fiskere skal forholder sig til eventuelle kontroller
af discard udført af ikke-danske kontrolmyndigheder, jf. ministerens tilsagn om at ”Vores
kontrollører vil ikke tage bødeblokken frem” i FiskeriTidende.dk den 19. september 2014 samt
oplyse, om ministeren har taget initiativer, der sikrer, at vores nabolande er bekendte med den
danske praksis vedrørende bødeudskrivning og respekterer den.”
Svar:
Baggrunden for udtalelserne i den nævnte artikel i FiskeriTidende er den lovmæssige usikkerhed,
som er forbundet med indførelsen af landingsforpligtelsen, der får virkning fra 1. januar 2015.
Denne usikkerhed bunder i, at følgelovgivningen til landingsforpligtelsen (den såkaldte
omnibusforordning) ikke er på plads fra 1. januar.
EU-Kommissionen har erkendt denne tilstand og anbefalet alle medlemslande at udvise fornuft i
situationer, hvor der er regelsammenstød eller uklarhed om reglerne, indtil alle regelændringer er
på plads. Danmark deltager i en række internationale samarbejder om fiskerikontrol, både i EU-
regi og regionalt omkring Østersøen og Nordsøen. I disse fora sker der både erfaringsudveksling og
koordinering af kontrolopgaver med henblik på at minimere forskelsbehandling af
medlemslandenes fiskere. F.eks. har landene omkring Østersøen udarbejdet fælles vejledende
retningslinjer for fiskeri under discardforbuddet. Generelt er det fra de forskellige samarbejdsfora
indtrykket, at medlemslandene må forventes at udøve en pragmatisk kontroltilgang, så længe
følgelovgivningen ikke er på plads.
Dan Jørgensen
/ Henry Damsgaard Lanng
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
fvm@fvm.dk
www.fvm.dk