Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. december 2014 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 99 (Alm. del)
Det fremgår af redegørelsen, at udviklingsarbejdet bl.a. skal inddrage spørgsmålet
om sammenhæng til ph.d.-niveauet. Vil ministeren oplyse, hvordan man arbejder
med dette delspørgsmål, herunder hvilke eventuelle udfordringer og muligheder,
ministeren kan se for en bedre sammenhæng mellem masteruddannelse og ph.d.-
niveau?
Svar
Der pågår ikke et selvstændigt arbejde vedrørende sammenhængen mellem ma-
steruddannelse og ph.d.-uddannelse.
Herudover kan jeg oplyse, at adgang til ph.d.-uddannelsen ifølge ph.d.-
bekendtgørelsen niveaumæssigt skal baseres på en kandidatuddannelse. Det frem-
går ligeledes af ph.d.-bekendtgørelsen, at institutionen afgør, hvem der kan optages
som ph.d.-studerende. Det skal fremgå af institutionens regler, hvilke kriterier
institutionen lægger til grund for optagelsen.
Hovedreglen vil være, at ansøgere, der optages på ph.d.-uddannelsen, har en kan-
didatgrad, men universitetet kan ud fra en samlet vurdering af ansøgeren og af-
hængigt af de af universitetet fastsatte regler for optag på ph.d.-uddannelsen, opta-
ge en ansøger på ph.d.-uddannelsen på baggrund af andre, lignende uddannelses-
kvalifikationer. Det er det enkelte universitet, der foretager den faglige vurdering
af, om en ansøger er på kandidatniveau.
Master- og kandidatuddannelser er på samme niveau i Kvalifikationsrammen for
Videregående Uddannelse, men der er væsentlige forskelle mellem de to uddannel-
ser:
En kandidatuddannelse er ordinær videregående uddannelse, der bl.a. skal
kvalificere til videreuddannelse i form af ph.d.-uddannelse. En kandidatud-
dannelse er normeret til to års heltidsstudier (120 ECTS).
Masteruddannelser er efter- og videreuddannelse og skal dermed ikke kvalifi-
cere til anden videreuddannelse. Masteruddannelsen er normeret til et års stu-
dier (60 ECTS-point).
18. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/022621-04
Side
1/2