Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. december 2014 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 98 (Alm. del)
Det fremgik af uddannelsesminister Morten Østergaards redegørelse om større
sammenhæng i det videregående uddannelsessystem (R11, april 2012), at der skulle
igangsættes et udviklingsarbejde på masteruddannelses-området.
Ministeren bedes oplyse, hvad status er på dette udviklingsarbejde.
Svar
Som opfølgning på Sammenhængsredegørelsen (april 2012) iværksatte Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet et udviklingsarbejde på masterområdet. Som led heri
gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af, om master-
uddannelserne imødekommer arbejdsmarkedets behov.
Undersøgelsen konkluderer, at masteruddannelserne samlet set i høj grad indfrier
de forventninger og motiver, deltagerne har haft i forbindelse med at starte på en
masteruddannelse. Samtidig vurderer både deltagere og aftagere, at masteruddan-
nelsesforløbet har bidraget til en højere kvalitet i deres jobmæssige opgaveløsning.
Yderligere overvejelser om behov for udvikling af det videregående efter- og vide-
reuddannelsesområde skal ses i sammenhæng med de analyser og anbefalinger,
som Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsud-
valget) har præsenteret i to rapporter, hvoraf den seneste blev offentliggjort den 24.
november 2014.
Udvalget har i deres lancering af rapporterne lagt op til debat og dialog med ud-
dannelsesinstitutionerne om forslagene. Det er en dialog og debat, som regeringen
vil følge tæt, ligesom jeg også selv vil tage initiativ til dialog med uddannelsesinsti-
tutionerne og andre relevante aktører omkring de enkelte temaer og forslag.
18. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/022621-04
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1