Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1430449_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2014 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 96 (Alm. del)
Ministeren bedes oplyse, hvilke erfaringer man har draget med
udviklingskontrakterne, og indgår disse erfaringer i overvejelserne med
ministerens dimensioneringsmodel?
Svar
Udviklingskontrakten er en flerårig aftale mellem den enkelte institution og ud-
dannelses- og forskningsministeren. I udviklingskontrakten opstilles en række mål,
der søges nået inden for kontraktperioden. Ministeren udpeger 3-5 pligtige mål,
der afspejler de samfundsmæssige målsætninger, og desuden udpeger institutio-
nerne 3-5 selvvalgte mål.
Jeg ser udviklingskontrakterne som et godt redskab i styringen af institutionerne.
Udviklingskontrakterne er med til at understøtte en tydelig og åben dialog mellem
ministeriet og den enkelte uddannelsesinstitution om strategi og prioritering af
målsætninger. Afrapporteringen og opfølgningen bidrager til at synliggøre og do-
kumentere institutionernes præstationer og resultater for omverdenen.
Udviklingskontrakter er dermed et godt supplement til de øvrige mere generelle
styringsinstrumenter for de videregående uddannelser som økonomi og økonomisk
tilsyn, love og regler – og dimensionering.
Jeg henviser desuden til mit svar på spørgsmål nr. 95.
4. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/022488-08
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1