Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. november 2014 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
4. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Spørgsmål nr. 89 (Alm. del)
Ministeren bedes oplyse, hvorfor Aalborg Universitet ikke har været inddraget i
beslutningen om at nedlægge humanistisk informatik?
Svar
Akkrediteringsrådet og Danmarks Akkrediteringsinstitution er fagligt uafhængige
af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Jeg har derfor ikke kendskab til den
konkrete sagsbehandling i forbindelse med behandlingen af de to bacheloruddan-
nelser i humanistisk informatik.
Det er dog fastsat i akkrediteringsloven (lov nr. 601 af 12. juni 2013), at Akkredite-
ringsrådets afgørelser om bl.a. uddannelsesakkreditering træffes på baggrund af
akkrediteringsrapporter, som er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et
akkrediteringspanel, som består af mindst tre personer, der tilsammen har erfaring
med den videregående uddannelsessektor generelt samt med international kvali-
tetssikring af uddannelser. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddan-
nelsens kvalitet og relevans, og Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på
baggrund heraf akkrediteringsrapporten, som ligger til grund for Akkrediteringsrå-
dets endelige afgørelse om akkreditering.
Akkreditering af uddannelser foretages ud fra de centralt fastsatte kriterier om
uddannelsesakkreditering i bilag 2 til akkrediteringsbekendtgørelsen (bekendtgø-
relse nr. 745 af 24. juni 2013).
Danmarks Akkrediteringsinstitution fastsætter selv procedurer for behandling og
vurdering af ansøgninger om uddannelsesakkreditering. Såvel procedure som vej-
ledning om uddannelsesakkreditering er offentlige.
Sagsbehandlingen i Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet
skal ligeledes følge reglerne i bl.a. forvaltningsloven og offentlighedsloven samt
almindeligt gældende forvaltningsretlige principper.
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/022488-08
Side
1/2