Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1416359_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 9. oktober 2014 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 8 (Alm. del)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. september 2014 fra Ryan Ferdi-
nandsen, og klargøre for udvalget, hvilken udvikling, der har været i sagen om evt.
genoptagelse af cand.pæd.psyk.-uddannelsen, herunder klargøre hovedproblem-
stillinger, partsinteresser og tidsperspektiver.
Svar
Som jeg også gjorde gældende på det åbne samråd i Udvalget for Forskning, Inno-
vation og Videregående Uddannelser den 4. februar 2014 om uddannelse af skole-
psykologer, er der i lyset af Aarhus Universitets vurdering af sagen efter min me-
ning behov for at finde andre løsninger.
Det er ikke ministeriet, men arbejdsgiverparten - KL - og uddannelsessektoren, der
kan og må finde en løsning.
På samrådet opfordrede jeg derfor KL til at overveje, om behovet for nyuddannede
ansatte i skolernes PPR-enheder kan dækkes af de eksisterende videreuddannel-
sesmuligheder såsom den 2-årige kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, selv
om den ikke giver psykologautorisation. I overvejelserne kunne også indgå en vur-
dering af udvikling af en ny 2-årig kandidatuddannelse til skolepsykolog, der kan
målrettes de specifikke behov i folkeskolen - i højere grad end kandidatuddannel-
sen i pædagogisk psykologi.
Nye uddannelser skal godkendes af ministeriet. Jeg har derfor forhørt mig i Styrel-
sen for Videregående Uddannelser og har forstået, at styrelsen ikke har modtaget
nogen ansøgning fra et universitet om en ny 2-årig kandidatuddannelse til skole-
psykolog.
For så vidt angår sagens hovedproblemstillinger og partsinteresser henviser jeg til
mit talepapir fra det åbne samråd, der blev oversendt til udvalget ved brev af 10.
februar 2014.
5. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/018010-04
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1