PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af den 14. november 2014 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 73 (Alm. del - bilag 44)

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. november 2014 fra Hans

Krab Koed og Niels Mølgaard vedr. prøveformer i læreruddannelsen, jf. FIV

alm. del - bilag 44.

Svar

I følgeskrivelsen og de fremsendte bilag fra censorformandsskabet rejses en række

problematikker omkring kompetencemålsprøven i udvalgte af læreruddannelsens

fag.

Jeg vil fremhæve følgende hovedproblematikker i henvendelsen:

Behovet for særskilt at kunne vurdere de lærerstuderendes skriftlige kom-

petencer i sprogfagene og matematik.

Udfordringer med at bedømme kompetencemålsprøvens to delprøver,

herunder udfordringer med at give tilbagemeldinger på de studerendes

præstation.

4. december 2014

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Bredgade 43

1260 København K

Tel.

7231 7800

Fax

7231 7801

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

3404 2012

14/021076-06

Censorformandsskabet foreslår, at disse udfordringer løses ved, at prøvebestem-

melsen for de udvalgte fag lægges om, så der i stedet for to delprøver med én samlet

karakter er to prøver (en skriftlig og en mundtlig) med hver sin karakter.

Jeg er helt enig med censorformandsskabet i, at det selvfølgelig ikke går an, at læ-

rerstuderende får tildelt undervisningskompetence i fag, som de ikke har demon-

streret, at de reelt kan undervise i. Jeg er dog ikke overbevist om, at forslaget fra

censorformandsskabet er den rette løsning på problemet.

Forslaget, som det er præsenteret, bryder umiddelbart med t0 væsentlige princip-

per for den nye læreruddannelse.

For det første er der princippet om, at kompetencemålsprøven angår afdækningen

af, om den studerende har de kompetencer, der skal til for at kunne undervise i sit

fag i folkeskolen.

Side

1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis vi følger censorformandsskabets anbefaling, som det er præsenteret, flyttes

fokus fra kompetenceafdækning af, om den studerende kan undervise i f.eks. faget

dansk til en færdighedstest af, om den studerende helt grundlæggende behersker

dansk. Sidstnævnte forhold burde være afdækket længe inden kompetencemåls-

prøven, hvilket jeg vil komme tilbage til.

For det andet bygger den nuværende bekendtgørelse på et princip om, at prøve-

former bør udarbejdes af professionshøjskolerne selv. Ideen her er, at professions-

højskolerne løbende udvikler prøveformer, som i stadig større grad knytter an til

den undervisningspraksis, som de studerende ideelt set skal demonstrere, at de

behersker.

Hvis vi følger censorformandsskabets anbefaling, som det er præsenteret, betyder

det, at disse udvalgte undervisningsfag vil være fanget i den gamle læreruddannel-

ses prøve-regime, som bestod af en skriftlig og mundtlig prøve.

Det ærgrer mig, at man allerede nu, hvor vi lige er gået i gang med at implementere

den nye læreruddannelse, ønsker de gamle prøveformer tilbage. Og det ærgrer mig,

at censorformandsskabet og professionshøjskolerne ikke er gået i dialog om, hvor-

dan man kan løse udfordringen med de lærerstuderendes skriftlige færdigheder i

lyset af de mange muligheder, som den nye læreruddannelse åbner for.

Personligt synes jeg, det er utilfredsstillende, at de studerende kan komme helt

frem til kompetencemålseksamen uden at have bevist deres skriftlige færdigheder,

når skriftlighed netop er så centralt for disse undervisningsfag. Og den nye lærer-

uddannelse indeholder allerede en løsning på denne udfordring.

Der er f.eks. muligheden for at udarbejde prøver for et eller en flerhed af moduler-

ne i de pågældende undervisningsfag, jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens § 18

stk. 2. Modsat kompetencemålsprøverne kan en modulprøve sætte fokus på f.eks.

skriftlige færdigheder.

En oplagt mulighed er, at man for de udvalgte undervisningsfag prøver de stude-

rendes skriftlige færdigheder efter, at de har været igennem et eller flere af de så-

kaldt ’nationale moduler’ i undervisningsfagene. Moduler som er fælles for alle

læreruddannelser.

En sådan modulprøve kunne være med en karakterbedømmelse, som vil fremgå af

eksamensbeviset, og som vil være underlagt de almindelige prøveregler, herunder

reglen om tre prøveforsøg (eksamensbekendtgørelsens § 6 stk. 3) og reglen om

udskrivning af uddannelsen, hvis vedkommende opbruger sine prøveforsøg uden at

bestå (adgangsbekendtgørelsens § 36, 3. pkt.). Med andre ord, hvis vedkommende

ikke behersker modulprøvens krav, kan den studerende ikke fortsætte på lærerud-

dannelsen.

Denne løsning vil have flere fordele i forhold til nærværende problematik.

For det første vil modulprøven kunne forholde sig 100 pct. til spørgsmålet om

skriftlig færdighed. Prøven vil altså ikke skulle forholde sig til de mere undervis-

ningsorienterede kompetencemål, hvilket skaber et klarere bedømmelsesgrundlag.

Side

2/3

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For det andet vil det betyde, at vi opdager de studerende, der ikke behersker de

nødvendige skriftlige færdigheder som f.eks. grammatik og retstavning betydeligt

tidligere i uddannelsen. Der er jo ingen grund til at være længere tid på uddannel-

sen end højst nødvendigt, hvis man ikke har eller hurtigt kan tilegne sig de basale

færdigheder, som er en forudsætning for reelt at kunne undervise i de fag, man har

valgt.

For det tredje betyder denne løsning, at man i prøveformerne til den afsluttende

kompetencemålsprøve kan koncentrere sig om, at de studerende rent faktisk be-

hersker de kompetencer, der er nødvendige for at kunne undervise. Det var jo det,

som var tanken med hele kompetencemålsstyringen i uddannelsen. Det vil også

betyde, at det vil være lettere for censorerne at kunne give en klar bedømmelse og

for de studerende at forstå bedømmelsen af deres præstation.

Den nye læreruddannelse er ny på rigtig mange måder, og det er bestemt en læ-

ringsproces. Reformen kræver, at vi tænker nyt omkring prøver, og at vi får øje på

de mange muligheder, som den fleksible struktur lægger op til. Og jeg mener ikke,

at vi skal til at regulere forhold i læreruddannelsesbekendtgørelsen, som med fordel

kan håndteres i studieordningerne.

Styrelsen for Videregående uddannelser har oplyst mig, at man allerede er i kon-

struktiv dialog med Danske Professionshøjskoler og censorformandsskabet om

problematikken, og at man bl.a. drøfter ovenstående løsningsmodel.

Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke skal være opmærksomme på, hvad den nye

læreruddannelse har af konsekvenser. Det er netop baggrunden for, at forligskred-

sen i forbindelse med aftalen om reformen af læreruddannelsen blev enige om et

evalueringsprogram. For det første skal der gennemføres en evaluering af kompe-

tencemålsstyringen parallelt med første gennemløb af uddannelsen. Den evalue-

ring, forventer jeg, ligger klar i slutningen af 2015. For det andet skal uddannelsen

samlet evalueres efter det første gennemløb i 2017.

Jeg mener, at vi skylder at give uddannelsen en chance for at virke og afvente resul-

taterne af disse evalueringer, før vi ændrer på de grundlæggende elementer, som

den nye læreruddannelse bygger på.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Side

3/3