Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Lene Espersen (KF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 54 (Alm. del - bilag )
På hvilke uddannelser vil optaget skulle forøges som følge af ændret dimensione-
ring, og hvor finder ministeren, at der mangler optag af studerende til arbejdsmar-
kedet, og hvor meget skal karaktergennemsnittet sænkes, for at dimensioneringen
ikke bliver en spareøvelse, men derimod flytter de studerende derhen hvor efter-
spørgslen er?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet er i disse uger i kontakt med alle de institu-
tioner, som skal tilpasse optaget på nogle uddannelser i de kommende år. I den
proces kan institutionerne drøfte ønsker til uddannelser, hvor de gerne vil øge op-
taget. Og de ønsker vil ministeriet så behandle.
Grænsekvotienten fremkommer, når der er flere kvalificerede ansøgere end pladser
på uddannelsen. I så fald er grænsekvotienten lig det karaktergennemsnit, som den
optagne med det laveste karaktergennemsnit har. Grænsekvotienten afhænger
derfor af, hvor mange kvalificerede ansøgere der er til uddannelsen i forhold til
pladser, og af ansøgernes karaktergennemsnit.
At man begrænser optaget på nogle uddannelser, vil betyde at grænsekvotienterne
på disse uddannelser øges, hvis søgningen til disse uddannelser falder mindre end
optaget.
Og hvis man øger optaget på nogle andre uddannelser, vil det betyde, at grænse-
kvotienterne på disse uddannelser sænkes, hvis søgningen til disse uddannelser
stiger mindre end optaget.
24. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/019365-04
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1