Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 24. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Lene Espersen (KF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 38 (Alm. del)
Vil ministeren oplyse, hvorledes de kommende udviklingskontrakter med de
videregående uddannelser konkret tænkes at understøtte regeringens målsætning
om, at 50 pct. af alle dimittender fra de videregående uddannelser
skal opnå et studie- og/eller praktikophold i udlandet i 2020 - herunder om
man påtænker at opstille klare delmål i forhold til antallet af danske studerende
i udlandet frem til 2020?
Svar
Som en del af indsatsen for at styrke kvaliteten og relevansen i uddannelserne skal
der satses strategisk på, at de studerende på de videregående uddannelser opnår
fagligt relevante og efterspurgte internationale kompetencer. Derfor gjorde jeg
internationalisering til et pligtigt mål i udviklingskontrakterne.
Udviklingskontrakterne vil derfor alle indeholde målepunkter, der understøtter
internationalisering af de videregående uddannelser, herunder f.eks. en styrkelse af
den udgående studentermobilitet. Det er de enkelte institutioner, der fremsætter
forslag til målepunkter, hvorefter de afklares yderligere i dialog med ministeriet.
I min dialog med uddannelsesinstitutionerne har jeg lagt op til, at de to handlings-
planer om internationalisering af videregående uddannelser (Øget
indsigt gennem
globalt udsyn
samt
Danmark - et attraktivt uddannelsesland)
kan fungere som
inspirationskatalog til, hvordan de videregående uddannelsesinstitutioner kan
målsætte arbejdet med øget internationalisering.
I forhold til målet i handlingsplanen
Øget indsigt gennem globalt udsyn
om, at 50
pct. af alle danske dimittender skal have været på studie- og/eller praktikophold i
udlandet i 2020, vil Uddannelses- og Forskningsministeriet følge udviklingen af
den udgående studentermobilitet i årene frem mod 2020.
Opfølgning på udviklingskontrakterne sker i form af en årlig afrapportering på de
opstillede indikatorer og milepæle. De udviklingskontrakter der aktuelt forhandles
dækker perioden 2015-2017.
14. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/019138-07
Side
1/2