Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1420913_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. oktober 2014 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del - bilag)
”I forlængelse af Socialpædagogernes forslag til et nationalt forskningsprogram på
det socialpædagogiske område, bedes ministeren redegøre for, i hvilket omfang der
allerede i dag foretages forskning på (del)områderne, som foreslået i Socialpæda-
gogernes forskningsprogram, og herunder oplyse i hvilket regi denne forskning i
givet fald foretages, og hvor mange midler der er afsat til denne?”
Svar
Indholdet i Socialpædagogernes forslag til forskningsprogram retter sig i over-
skriftsform mod følgende tre områder:
1)
Organisations- og arbejdsformer:
Videnbaseret praksis, videnproduktion og
videnanvendelse i det socialpædagogiske arbejde. Hvordan videnbaseres det
socialpædagogiske arbejde i højere grad end i dag?
2)
Børn og unge:
Anbragte børn og unge, deres dannelse af relationer og netværk,
skolegang og fritidsliv. Hvordan skabes de bedste rammer for udsatte og an-
bragte børn og unge i hverdagen?
3)
Voksne mennesker med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer:
Sociale netværk og deltagelse i fællesskaber, uddannelse og arbejde. Hvordan
støttes der bedst op om disse mennesker, så de bedst mestrer egne liv og res-
sourcer?
Kortlægning af dansk social- og velfærdsforskning
Det er ikke i den eksisterende forsknings- og innovationsstatistik muligt at udtræk-
ke data på et detaljeringsniveau, som beskrevet ovenfor. I september 2012 offent-
liggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet imidlertid sammen med Social-
ministeriet en ”Kortlægning af dansk social- og velfærdsforskning”, som giver et
billede af forskningen på området baseret på 2009-tal. Kortlægningen blev afgræn-
set til kun at belyse samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning og inddrog
således ikke f.eks. sundhedsforskning eller teknisk hjælpemiddelforskning.
Af kortlægningen (s. 32) fremgår det, at ”De største tematiske forskningsområder
er udsatte børn og unge, integration samt sociale forhold på arbejdsmarkedet, og
analysen tyder på, at forskningen på disse områder er øget markant de seneste 10
år”. Samtidig viser kortlægningen, at de tematiske områder er meget spredt, og
gennemsnitligt beskæftiger ca. 2 årsværk sig pr. forskningsenhed med et tematisk
område. Det fremgår eksempelvis, at forskning og udvikling (FoU) inden for områ-
14. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/019021-02
Side
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420913_0002.png
det ”Udsatte børn og unge” er fordelt på ikke mindre end 35 forskellige forsknings-
enheder.
Af kortlægningen fremgår det desuden, at ”Udsatte børn og unge” (jf. område 2 i
Socialpædagogernes forslag til forskningsprogram) er det, af de opgjorte forsk-
ningsfelter, der har det største omfang med i alt 94 årsværk og ca. 80 mio. kr. i
FoU-udgifter. Størstedelen af forskningen findes på universiteterne (54 årsværk og
42 mio. kr.), mens ”Andre institutioner”, herunder f.eks. sektorforskning tegner sig
for næstmest (28 årsværk og 30 mio. kr.). Endelig tegner professionshøjskoler sig
for 11 årsværk og 8 mio. kr.
I kortlægningen er det særligt to områder, der synes at falde ind under
”Voksne
mennesker med funktionsnedsættelser og særlige sociale problemer”,
nemlig ”Ud-
satte voksne” og ”Personer med handikap”. 61 FoU-årsværk og 50 mio. kr. i FoU-
udgifter blev anvendt på området ”Udsatte voksne”, mens 34 FoU-årsværk og 29
mio. kr. i FoU-udgifter blev anvendt på området ”Personer med handikap”. Også på
disse områder gælder, at størstedelen af forskningen finder sted på universiteterne,
mens ”andre forskningsinstitutioner” tegner sig for en noget mindre andel. Endelig
tegner professionshøjskolerne sig for en forholdsvis begrænset del af den samlede
FoU-aktivitet på områderne.
Område 1 i Socialpædagogernes forslag til forskningsprogram ”Organisations-
og
arbejdsformer”
kan i nogen grad siges at gå på tværs af flere af de i kortlægningen
definerede forskningsfelter, men relaterer sig formentlig i særlig grad til forsk-
ningsfelter som ”Socialt arbejde” (25 FoU-årsværk og 30 mio. kr. i FoU-udgifter)
samt ”Velfærdssamfundets generelle organisering, styring og lovgivning” (64 FoU-
årsværk og 56 mio. kr. i FoU-udgifter).
Forsknings- og udviklingsmidler til de sociale områder
Midlerne til forskningen på de sociale områder kommer fra en lang række forskelli-
ge kilder. En del af midlerne kommer fra universiteternes basisforskningsmidler,
råd og fonde, forsknings- og evidensmidler på professionshøjskoler og erhvervs-
akademier, satspuljemidler samt kommunale og regionale tilskud.
Nye politiske aftaler om FoU-midler til området (oktober 2014)
Den 29. oktober 2014 blev det som led i aftale om fordeling af satspuljemidlerne
aftalt, at der over to år afsættes 6 mio. kr. til FoU inden for netop de områder, som
indgår i Socialpædagogernes forslag til forskningsprogram. Af aftalen fremgår det
således, at:
”Den sociale indsats over for udsatte børn, unge og familier, over for mennesker
med funktionsnedsættelse og med særlige sociale problemer skal bygge på viden
om, hvad der virker bedst. Satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte 6,0 mio.
kr. over to år til en analyse med henblik på at sikre et bedre videngrundlag for ud-
vikling af benchmarking på det sociale område. Samtidig udbydes der en pulje til
praksisnær forskning med henblik på yderligere at forbedre videngrundlaget på det
sociale område.”
Den 30. oktober 2014 blev det som led i aftalen om fordeling af forskningsreserven
aftalt, at der afsættes 25 mio. kr. til forskning, der ”skal styrke det socialpolitiske
videngrundlag med fokus på forskning i skoleforudsætninger og en tidlig indsats,
Side
2/4
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420913_0003.png
som kan bidrage til at løse udfordringer med at sikre et godt uddannelses- og dag-
tilbudssystem, således at alle, herunder børn og unge fra opløste hjem, har mulig-
hed for og anspores til at tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer. Ud-
satte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres, og flere udsatte un-
ge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.” Midlerne udmøntes af Danmarks
Innovationsfond.
Relaterede bevillinger i det forsknings- og innovationsbevilgende system
De bevillinger, der mest direkte relaterer sig til området i regi af det forsknings- og
innovationsbevilgende system, er uddelt af Det Frie Forskningsråd, der i perioden
2012-2014 har uddelt i alt 7 bevillinger af et samlet beløb på 18 mio. kr. til relatere-
de områder.
De syv projekter fokuserer på:
- Det stigende antal unge piger i alderen 15-19 år, der idømmes ubetingede
straffe og afsoner i sikrede institutioner
- Medborgerskab og inddragelse af udsatte grupper, herunder udsatte børn
og unge
- Betydningen af risikofyldte handlinger for anbragte unges overgang til vok-
senlivet
- Selvbestemmelsesret hos voksne uden selvbestemmelsesevne (udviklings-
hæmmede, hjerneskadede, demente mv.)
- Risikokulturer blandt danske unge
- Børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på konflikter
mellem børn, forældre, lærere, skoleledere, kommunal forvaltningspraksis
og lovgivning
- Hvordan professionsgrupper bidrager til at identificere, definere og inter-
venere i problemkomplekset 'børn der forstyrrer'.
De bevillinger, der har relateret sig til området i regi af det tidligere Det Strategiske
Forskningsråd (DSF) (nu Danmarks Innovationsfond), har været inden for de fi-
nanslovsbevillinger på i alt 135 mio. kr., der i perioden 2008-2012 har været afsat
til uddannelsesforskning og forskning i professionsuddannelsernes arbejdsfelt.
Størstedelen af disse midler har relateret sig til uddannelsesområdet.
DSF gav i 2008 en bevilling på ca. 12 mio.kr. til forskning i betydningen af økono-
miske, sociale og organisatoriske faktorer for erhvervelse af uddannelse med fokus
på de individuelle, familiemæssige og organisatoriske faktorer, som påvirker unges
uddannelseskompetencer, -valg og gennemførelse.
I 2009 bevilgede DSF ca. 40 mio. kr. til Center for Strategisk Uddannelsesforsk-
ning. Centeret forsker bl.a. i problemerne med at nå målsætning om, at 95 % fra og
med 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Et delprojekt vedrører dagtil-
bud og børns udvikling og identifikation af, hvilke faktorer i dagtilbud (dagpleje,
vuggestue og børnehave), der influerer børns udvikling og bestemmer det senere
uddannelsesforløb. Endvidere indgår negativ social arv generelt også i forskningen.
DSF har i 2010 bevilget ca. 11 mio. kr. til et forskningsprojekt, der fokuserer på
bedre håndtering af urolige elever i folkeskolen.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1420913_0004.png
Endelig har DSF i 2011 bevilget ca. 16 mio. kr. til et forskningsprojekt, som handler
om at støtte børns sproglige udvikling med det afsæt, at der er mange – især udsat-
te – børn, der begynder i skolen med for svage sproglige kompetencer.
I bilag 1 gives en tabel over forsknings- og udviklingsmidler til de sociale områder
uden for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Vedlagt er:
Bilag 1: Tabel over forsknings- og udviklingsmidler til de sociale områder uden
for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Med venlig hilsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Sofie Carsten Nielsen
Side
4/4