Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 16. april har udvalget efter ønske fra Rasmus Prehn (S) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål nr. 221 (Alm. del)
Vil ministeren oversende en opdateret oversigt over beskæftigelsen hos de færdig-
uddannede fra de kunstneriske uddannelser? Listen bedes opgjort på de enkelte
uddannelsessteder og på beskæftigelsessituationen efter 1 år, 3 år, 5 år herunder
om der er tale om uddannelsesrelevant arbejde, eller anden beskæftigelse.
Svar
Tabel 1 og 2 i appendiks viser den gennemsnitlige ledighed for årgange af dimitten-
der fra de kunstneriske uddannelser 1, 3 og 5 år efter endt uddannelse fordelt på
uddannelsesinstitutioner. Tabellerne omfatter de kunstneriske uddannelser under
Uddannelses- og Forskningsministeriet og de kunstneriske uddannelser under
Kulturministeriet. Jeg besvarer spørgsmålet på begge ministres vegne. Som sam-
menligningsgrundlag for uddannelserne under Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet er vedlagt en tilsvarende opgørelse af ledigheden for alle kandidater fra mi-
nisteriets uddannelser.
En af styrkerne ved anvendelse af bruttoledigheden som indikator er, at dimitten-
dernes status opgøres som antal fuldtidsledige personer over en periode frem for
kun at se på dimittendernes status på et givet tidspunkt af året, som det tidligere
har været praksis i beskæftigelsesopgørelser. Målinger af bruttoledigheden er der-
for mindre følsomme over for sæsonudsving og afspejler til gengæld med større
tydelighed dimittendernes tendens til løse, kortvarige ansættelser.
Opgørelsen er derfor baseret på målinger af dimittendernes ledighed frem for be-
skæftigelse.
Det er ikke muligt på baggrund af registerbaserede data at afdække, hvorvidt ind-
holdet i de uddannedes beskæftigelse er relevant i forhold til deres uddannelse.
13. maj 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/009947-06
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/4