FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Tak for spørgsmålet.

Jeg ser frem til, at vi her i dag kan få en god

drøftelse af regeringens tiltag målrettet nydanske

kvinders deltagelse i uddannelsessystemet, på

arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.

For der er ingen tvivl om, at uddannelse, job og

samfundsdeltagelse er nøglefaktorerne, når det

kommer til en vellykket integration af nydanskere,

herunder også nydanske kvinder.

Før jeg går videre med at supplere

uddannelsesministerens beskrivelse af, hvilke tiltag

regeringen har taget for at fremme integrationen

af de nydanske kvinder, vil jeg gerne starte med at

beskrive, hvordan det går de nydanske kvinder i

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/4-15 om regeringens initiativer i forhold til at fremme indvandrerkvinders position i det danske samfund, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Der er de seneste år sket en markant positiv

udvikling i uddannelsesniveauet blandt de

nydanske kvinder.

I indeværende skoleår ser vi for første gang, at

andelen af 16-19-årige nydanske kvinder, som ikke

er i uddannelse, er lavere end for øvrige kvinder.

De nydanske piger har så at sige overhalet de

øvrige kvinder indenom.

Vi ser også en anden meget interessant tendens:

Flere unge indvandrere og efterkommere end unge

med dansk oprindelse bryder den negative sociale

arv og begynder på en uddannelse, selvom begge

deres forældre er uden for arbejdsstyrken. Og her

er det igen kvinderne, der går forrest.

Hvis vi derimod ser nærmere på

indvandrerkvindernes beskæftigelsesgrad, så viser

tallene os desværre et mindre positivt billede end

på uddannelsesområdet.

For de fleste nationalitetsgrupper er

beskæftigelsesfrekvensen nemlig højere blandt

indvandrermændene end blandt

indvandrerkvinderne. Denne kønsproblematik

gælder i øvrigt også for personer med dansk

oprindelse. Og for alle indvandrere – uanset om vi

taler om mænd eller kvinder – er

beskæftigelsesfrekvensen generelt alt for lav.

Det er naturligvis ikke godt nok!

For hvis vi skal lykkedes med at integrere de

nydanske kvinder – så er vejen gennem arbejde af

afgørende betydning. Det ved jeg, at I er enige

med mig i.

Regeringen gør så noget ved det.

For med regeringens nye integrationsudspil, siger

vi klart og tydeligt til de nye flygtninge og

familiesammenførte, der kommer til landet –

ligesom vi også siger det til de nydanskere, som

har boet i Danmark længe: I skal bidrage! Vi stiller

krav og forventer, at enhver giver en hånd med

det, de kan. Til gengæld giver vi en hånd til dem,

der har brug for det, for at komme ind på

arbejdsmarkedet.

Som spørgerne ved, så fremsætter regeringen

meget snart et lovforslag, som udmønter store

dele af regeringens udspil. Jeg håber, at Venstre vil

påtage sig ansvaret og stemme for lovforslaget –

og med det fokus, Venstre har på at få de

nydanske kvinder i job, forventer jeg det sådan set

også.

Men regeringens udspil indeholder også mere end

ændringer af integrationsprogrammet. Vi har også

med udspillet blandt andet sat fokus på en

hurtigere afklaring af nyankomne flygtninges

uddannelsesmæssige kompetencer, ligesom vi har

sat et ekstra fokus på inddragelsen af

civilsamfundet i integrationsprocessen.

For det er enormt vigtigt, at vores nye medborgere

bliver en aktiv del af samfundslivet og dermed

kommer godt og hurtigt ind i fællesskabet.

Regeringens integrationsudspil indeholder også et

partnerskab på integrationsområdet – som vi

indgik med KL lige før påske. I partnerskabet

inviterer vi kommunerne til at drage nytte af

bedste viden om, hvad der virker.

Og med partnerskabet løfter vi i fællesskab med

kommunerne integrationsindsatsen, således at

flere nydanskere – også kvinderne – opnår en mere

vellykket integration.

Regeringens integrationsudspil skal ses i

sammenhæng med de generelle reformer, som

regeringen har iværksat på uddannelses- og

beskæftigelsesområdet. De reformer er nemlig

også integrationsreformer.

Her tænker jeg eksempelvis på regeringens reform

af førtidspensionsområdet, som indebærer, at

unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal

have tilkendt førtidspension, men i stedet skal

have en tidlig og tværfaglig indsats gennem

ressourceforløb.

Vi ser allerede nu, at reformen begynder at virke:

Tilgangen af ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere til førtidspension er faldet. Det er en

enorm vigtig udvikling, fordi de ikke-vestlige

indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret

i førtidspensionssystemet. Det er blandt andet et af

de områder, hvor regeringen – i modsætning til

den borgerlige regering – har handlet.

Jeg vil også gerne nævne regeringens indsats over

for ægtefælleforsørgede indvandrere, hvor

regeringen sammen med satspuljepartierne i 2012

afsatte ca. 45 mio. kr. til initiativer, der styrker den

beskæftigelsesfaglige indsats overfor gruppen.

Puljemidlerne skal bidrage til at bringe

ægtefælleforsørgede ikke-vestlige indvandrere –

hvoraf mange er kvinder – tættere på

arbejdsmarkedet samt bidrage til at bryde eventuel

isolation.

Også i regeringens perspektiv- og handlingsplan

på ligestillingsområdet har vi sat fokus på at

nedbryde barrierer og skabe lige muligheder for

deltagelse i samfundet, i uddannelsessystemet og

på arbejdsmarkedet – uanset køn eller oprindelse.

Jeg har nu malet med den store pensel, men jeg vil

også gerne benytte lejligheden til at fortælle om

nogle af regeringens mindre initiativer, der særligt

er rettet mod de nydanske kvinder.

Selvom jeg indledningsvist nævnte, at det går

rigtig mange nydanske kvinder godt i Danmark –

særlig i forhold til uddannelse – så ved vi også, at

der findes mere isolerede nydanske kvinder, som

har brug for at få tilført viden om og forståelse for

det danske samfund. Derfor støtter regeringen en

række initiativer, der er med til at fremme netop

dette.

Et godt eksempel er ”Bydelsmødrene”. Hos

Bydelsmødrene rekrutteres og uddannes lokale

kvinder til at opsøge og støtte isolerede kvinder.

Fordi bydelsmødrene bor tæt på de isolerede

kvinder og taler mange forskellige sprog, har de en

helt særlig mulighed for at tale med kvinderne og

bygge bro til blandt andet lokalsamfundet og

kommunen.

Evalueringer af bydelsmødrenes indsats viser, at

bydelsmødrene opfylder et stort behov hos de

kvinder og familier, de har kontakt med. Og at det

er behov, som kvinderne og familierne ikke før har

haft mulighed for at få opfyldt. Det handler bl.a.

om helt grundlæggende at få viden om det danske

samfund fx at få viden om, hvordan danske

institutioner fungerer. At få kendskab til egne

muligheder og rettigheder. Og det handler om at

bryde isolationen og få hjælp til at danne netværk.

Evalueringerne viser, at efterspørgslen på

bydelsmødrenes rådgivning og hjælp er

overvældende stor.

Regeringen gennemførte også i efteråret 2013

kampagnen ”Alles valg”, der havde til hensigt at få

flere nydanskere, herunder særligt kvinderne, til at

stemme ved kommunalvalget.

Resultaterne af kampagnen talte deres tydelige

sprog. Ved opgørelsen af valgdeltagelsen viste det

sig, at valgdeltagelsen var steget med ca. 3,5

pct.point for indvandrerne og med næsten 7

pct.point for efterkommerne.

Jeg har ved flere lejligheder sagt, at et af de

absolut største ligestillingsproblemer i Danmark er

den manglende kønsligestilling i nogle etniske

minoritetsmiljøer. Det er de miljøer, hvor piger og

kvinder fratages deres mulighed for at bestemme

over eget liv og egen krop.

En af løsningerne på denne udfordring er

uddannelse. Uddannelse er en grundsten i et

selvstændigt og selvvalgt liv. En uddannelse gør

det muligt at blive økonomisk uafhængig af andre

og stå på egne ben. En uddannelse har derfor også

betydning for ligestillingen mellem kønnene.

Men uddannelse gør det ikke alene. Der er stadig

veluddannede unge kvinder, der oplever at skulle

leve op til forældede og undertrykkende traditioner

og normer. Disse kvinder magter – trods god

uddannelse – ikke at bryde med familien. Det kan

være en meget ensom og angstfyldt proces at være

helt alene, selv om du kan forsørge dig selv.

Derfor ønsker regeringen også at øge ligestillingen

blandt nydanskere på anden vis end ved at satse

på uddannelse og arbejde alene. Regeringens

nyeste ligestillingsinitiativ er en pulje til fremme af

viden og dialog om ligestilling, social kontrol og

seksualitet blandt nydanske unge og deres

forældre.

Syv konkrete projekter rundt omkring i landet er

ved at starte op. I projekterne skabes dialog

mellem de unge og deres forældre om rettigheder

og forældreskab.

Også i regi af regeringens nationale strategi mod

æresrelaterede konflikter har vi sat en række

initiativer i gang, der, ved holdningsbearbejdning

og forebyggelse, skal rykke ved forældede

holdninger til kønsroller og ligestilling mellem

kønnene.

Vi har blandt andet etableret et landsdækkende

dialogkorps af unge og forældre, der går i dialog

med andre unge og forældre om kønsroller,

rettigheder og ligestilling, ligesom vi sidste vinter

gennemførte en kampagne på de sociale medier.

Som det fremgår af min tale i dag, så har

regeringen iværksat en lang række initiativer, der

skal forbedre integrationen af de nydanske

kvinder. Vi tager udfordringerne alvorligt, og vi

handler på dem.

Men betyder det så, at vi er i mål? At vi ikke

behøver at gøre mere? Nej, det gør det naturligvis

ikke. Vi står stadig over for en række udfordringer.

Men regeringen tager naturligvis gerne handsken

op og fortsætter derfor ufortrødent sit arbejde. Jeg

hilser dog også meget gerne dialog og ideer til,

hvordan vi kan gøre det endnu bedre, velkommen.

Derfor ser jeg frem til, at vi her i eftermiddag

netop har tiden til dette.

Tak for ordet.