Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1518231_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. marts 2015 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 209 (Alm. del)
Vil ministeren indlede drøftelser med de store rederier og de respektive fagforenin-
ger om at oprette flere praktikpladser gennem trepartsmøder, evt. ved at blive eni-
ge om nogle mål, sådan som ministerens kollega, undervisningsministeren, har
gennemført med LO og DA?
Svar
Der foreligger allerede mål for rekrutteringen til de maritime uddannelser. Målene
er 200 skibsofficersstuderende og 75-100 pladser til ubefarne skibsassistenter med
henblik på uddannelse af kyst- og sætteskippere. Disse mål indgår i en politisk afta-
le om at fremme flere skibe under Dannebrog, der blev indgået mellem V, DF, RV
og K den 30. marts 2007. Jeg mener ikke, at der er grund til at lave en ny aftale.
Danmarks Rederiforening har i februar i år på en konference oplyst, at målene er
mere end opfyldt. Jeg kan konstatere, at der også i 2014 var vækst i den uddannel-
sesaktivitet på danske skibe, der udløser tilskud. Der er udbetalt 17,3 mio.kr. i til-
skud til praktik i danske skibe i 2014. Det er mere end 15 pct. over det tilsvarende
tal for 2013. Sammenligner man med 2012, er væksten mere end 25 pct.
Tallene viser, at danske rederier øger uddannelsesaktiviteten i deres skibe, fordi de
har behov for det. Erhvervets behov skal styre fordelingen af uddannelsespladser,
og der er ikke noget godt alternativ. For få pladser i forhold til behovet kan bremse
væksten på grund af arbejdskraftmangel. Et krav om for mange pladser vil påføre
det danske erhverv en ekstraomkostning, som også vil bremse væksten. Men det er
klart, at ethvert erhverv skal se uddannelse og praktikpladser i et langsigtet per-
spektiv. Det er en investering i fremtiden, som rederierhvervet også skal være be-
vidst om.
14. april 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/008214-04
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1