FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om SU-mulighederne for danske studerende ved udenlandske universiteter og andre videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 20. marts 2015 har udvalget efter ønske fra Per Stig Møller (KF) stillet mig

følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 206 (Alm. del)

Vil ministeren give et overblik over SU-mulighederne for danske studerende ved

udenlandske universiteter og andre videregående uddannelser, og herunder klargø-

re, hvilke planer ministeren har for at øge fleksibiliteten i ydelserne for danske

studerende, så flest mulige danske studerende opmuntres til at tage en del af deres

studietid i udlandet?

Svar

Det er et centralt mål i regeringens uddannelsespolitik, at 50 pct. af alle dimitten-

der på videregående uddannelser i 2020 skal have taget en del af deres studie i

udlandet, enten igennem praktik- eller studieophold. Internationalt udsyn er afgø-

rende for den studerendes muligheder på et arbejdsmarked, der i stigende grad

også er internationalt.

Danske unge kan tage den ordinære SU med til uddannelse i udlandet. Der er der-

udover mulighed for at søge udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieaf-

giften til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvilket fremgår af SU-loven (§ 46 a).

Det maksimale årlige udlandsstipendium svarer til taxametertilskuddet til en til-

svarende uddannelse i Danmark og kan søges både til studieophold og til en hel

videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.

Regeringen har i 2013 indført udlandsstudielån, der giver studerende muligheder

for at låne op til 100.000 kr. til dækning af studieafgifter ud over udlandsstipendi-

et., samt forenklet administrationen af udlandsstipendieordningen.

Studerende ved de danske videregående uddannelsesinstitutioner har mulighed for

at opnå stipendie til studie- og praktikophold i udlandet både via Erasmus+ pro-

grammet og via Nordplus-programmet. De to programmer opererer med forskelli-

ge krav til opholdets længde og krav om ECTS alt efter om der er tale om studieop-

hold eller praktikophold. Endvidere er der forskel på stipendiets størrelse.

Danske studerende har desuden mulighed for at søge legater i lande, som Danmark

har bilaterale aftaler med. Denne mulighed går under navnet Kulturaftalerne og

omfatter længerevarende studieophold og korte sprogkurser. Kulturaftalerne er pt.

15. april 2015

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/007980-04

Side

1/2

FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om SU-mulighederne for danske studerende ved udenlandske universiteter og andre videregående uddannelser, til uddannelses- og forskningsministeren

under omlægning, bl.a. således at de længerevarende studieophold fremover forbe-

holdes lande uden for Europa. Det er planen at forny aftalerne med de lande, som

Danmark gennem en årrække har samarbejdet med om udveksling: Kina, Japan,

Egypten, Israel og Rusland. Fra 2016 planlægges kredsen af lande udvidet med de

lande, hvor Danmark har innovationscentre: Brasilien, Indien, Sydkorea og USA.

For at fremme studerendes muligheder for at komme på studie- eller praktikophold

i udlandet har regeringen lanceret internationaliseringshandlingsplanen ”Øget

indsigt gennem globalt udsyn” fra juni 2013.

Handlingsplanen indeholder en række initiativer, der skal sikre så få strukturelle og

formelle barrierer som muligt. Der er bl.a. indført automatisk merit for alle for-

håndsgodkendte ophold gennem reform af SU-systemet og rammerne for studie-

gennemførelse. Det er desuden en målsætning, at der etableres attraktive og nemt

tilgængelige udvekslingstilbud i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner,

samt at alle uddannelser indeholder mobilitetsvinduer (et semester eller mere, hvor

der ikke er obligatoriske fag, som afholder den studerende fra at rejse).

De videregående uddannelsesinstitutioner arbejder generelt på at opbygge og vide-

reudvikle en række strategiske samarbejds- og udvekslingsaftaler med udenlandske

uddannelsesinstitutioner. Institutionerne har blandt andet mulighed for at indtæn-

ke udlandsstipendieordningen ved indgåelse af samarbejdsaftaler med udenland-

ske uddannelsesinstitutioner med deltagebetaling, hvor institutionerne ikke har

kunnet opnå nok gensidige udvekslingspladser.

Undersøgelser viser, at mange studerende har den opfattelse, at studieophold i

udlandet er svære at organisere, hvilket afholder dem fra at forsøge. For at forenkle

organiseringen og processen ved udlandsophold, har Styrelsen for Videregående

Uddannelser i 2013 relanceret hjemmesiden GribVerden.dk, som er et værktøj

målrettet de studerende. Det er desuden et vigtigt budskab, at studie- og praktik-

ophold i udlandet ikke nødvendigvis er et år i Australien, men også kan være to-tre

ugers sommerskole eller et semester i Europa via Erasmus+.

Jeg synes, at de studerende har mange gode muligheder for at komme ud, og mu-

lighederne er meget fleksible. Styrelsen for Videregående Uddannelser har løbende

dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner om, hvordan vi i fællesskab

løfter internationaliseringen af uddannelserne og motiverer flere unge til at tage på

studie- eller praktikophold i udlandet. Regeringen har med L 131, der blev fremsat i

februar i år, bl.a. foreslået at udvide de maritime uddannelsesinstitutioners mulig-

heder for at deltage i internationale uddannelsessamarbejder. Derudover har jeg

ikke aktuelle planer om justeringer i regelgrundlaget, men jeg lytter gerne til yder-

ligere forslag eller ideer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Side

2/2