PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 18. marts 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 203 (Alm. del)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. marts 2015 fra København

Universitet om udgiftsneutralitet og bygningstilskud i relation til bygningsmæssigt

selveje, jf. FIV alm. del – bilag 148.

Svar

SEA-ordningen blev blandt andet indført for at give brugerne af statens bygninger

et incitament til at effektivisere og rationalisere lokaleanvendelsen. Dette skete ved,

at institutionerne skulle betale husleje for at anvende de lokaler, som staten tidlige-

re havde stillet vederlagsfrit til rådighed.

I den forbindelse blev universiteterne kompenseret med en bevilling svarende til

den huslejebetaling, der blev indført, den forventede udgift relateret til den indven-

dige vedligeholdelse af eksisterende bygninger samt for planlagte udgifter til alle-

rede vedtagne byggeprojekter (f.eks. KUA 1, 2, og 3). SEA-ordningen var således -

ud fra et institutionsperspektiv - udgiftsneutral i udgangsåret.

Institutionens bevillinger skulle fremover dække huslejen, og institutionerne havde

således mulighed for at frigøre midler til andre aktiviteter ved at rationalisere og

effektivisere den samlede lokaleanvendelse og dermed nedbringe sin husleje.

Der har ikke i SEA-ordningen været tiltænkt en løbende en-til-en kompensation af

universiteternes huslejeregninger. Der har været lagt op til et spillerum for det

enkelte universitets prioritering mellem bygningsudgifter og øvrige udgifter.

SEA-ordningen lægger således op til, at ledelsen på de enkelte universiteter forhol-

der sig til det fremtidige lokalebehov og tilrettelægger en strategi for bygningsud-

viklingen, som er økonomisk bæredygtig.

Dermed ikke sagt, at SEA-ordningen ikke kan forbedres. Der er derfor igangsat en

reform af SEA-ordningen. Reformarbejdet adresserer bla. spørgsmålet om afskriv-

ninger på bygningsmassen, jf. svar på FIV alm. del spørgsmål 185.

KU fremfører i sit brev til udvalget (bilag 148) en række betragtninger, som jeg

herunder vil kommentere enkeltvist.

Den 13. april 2015

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/007659-02

Side

1/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad udfasning af særbevilling til Københavns Universitet 2001-2011

Ved indførelsen af SEA-ordningen blev der lavet en overgangsordning for alle uni-

versiteterne, der løb i 10 år. Overgangsordningen skulle sikre, at differencen mel-

lem huslejebevilling og forventet husleje blev indfaset over en lang periode, så der

var tid til tilpasninger.

Det Københavns Universitet i sin henvendelse til udvalget omtaler som en særbe-

villing til KU, er den generelle overgangsordning, som SEA-ordningen blev imple-

menteret med. Den lange indfasningsperiode har givet Københavns Universitet tid

og mulighed for at planlægge arealeffektiviseringer. KU har udarbejdet en sådan

plan, jf. akt 151 af 28. maj 2003 vedrørende indgåelse af lejemål af det tidligere

Københavns Kommunehospital til etablering af Center for Sundhed og Samfund og

akt 148 af 22. juni 2006 vedrørende gennemførelse af en samlet udviklings- og

moderniseringsplan for Københavns Universitet.

Derudover blev der indgået en særaftale med Københavns Universitet om særbevil-

ling til betaling af husleje på Det Bioteknologiske Center på Tagensvej, samt til

KUA2 og KUA3. Der blev desuden givet en underskudsgaranti til KU, som blev

udløst, hvis universitetet fik et underskud på SEA-ordningen.

Tilskuddet til Det Bioteknologiske Center på Tagensvej og underskudsgarantien

blev udmøntet på finansloven for 2008 som en merbevilling på ca. 7 mio. kr. årligt

fuldt indfaset vedr. Tagensvej og ca. 30 mio. kr. årligt vedr. underskudsgarantien.

Disse merbevillinger udfases ikke og er fortsat en fast del af Københavns Universi-

tets bevillinger.

Ad taxameterreform i 2007

Der blev i 2007 gennemført en taxameterreform med henblik på at skabe et mere

enkelt og gennemskueligt bevillingssystem. Reformen indebar en ny samlet uddan-

nelsestakst til erstatning for de tre tidligere takster; undervisnings-, fællesudgifts-

og bygningstakst. Reformen var udgiftsneutral i udgangsåret.

Det fremgår af udviklingen i enhedsomkostningerne, at Københavns Universitet

modtog omkring 1.000 kr./STÅ (2007-pl) mere i 2007 end i 2006. Reformen betød

altså ikke en ”afskaffelse af huslejebevilling”, men en samlet bevillingsforøgelse.

Herudover har takst 1 siden 2010 været forhøjet med 5.000 kr./STÅ.

Så selvom huslejetilskuddet ikke længere fremgår eksplicit af finansloven, har ta-

xameterreformen og forhøjelsen af takst 1 bidraget til, at Københavns Universitet

har fået flere taxameterindtægter.

Ad overheadreform

Formålet med overheadreformen i 2008 og 2009 var at opnå en mere gennemsig-

tig styring af forskningsudgifterne, jf. aftale af 1. marts 2008 om opfølgning på

globaliseringsaftalerne mellem Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre. Universiteterne havde i forvejen rejst problem-

stillingen, at der ikke var fuld omkostningsdækning ved forskningsprojekter i kon-

kurrencestrengen, da man ved globaliseringsstrategien forventede en markant

stigning i andelen af forskningsmidler i konkurrencestrengen i forhold til basismid-

lerne.

Side

2/4

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overheadreformen betød, at det forskningsråd eller den fond, der havde ansvaret

for at uddele en forskningsbevilling, også skulle betale de fulde omkostninger til de

forskningsprojekter, som der blev givet bevilling til. Dermed kunne et forsknings-

råd eller en fond ikke overvælte omkostninger på universiteterne. På denne måde

fik universiteterne fuld rådighed over egne forskningsbevillinger.

På baggrund af universiteternes regnskaber blev det beregnet, at følgeudgifterne

udgjorde 44 procent. Med et løft i overheadsatsen til 44 procent til at dække følge-

udgifterne blev ønsket fra universiteterne imødekommet.

Overheadreformen blev indført i to trin.

Først blev der i 2008 indført en generel overheadsats på 35 pct. på forskningstil-

skud i konkurrencestrengen. Omlægningen blev finansieret ved en omprioritering

af eksisterende forskningsmidler, herunder det daværende overhead på 20 pct., det

daværende bygningsoverhead på 12,65 pct. samt yderligere 2,35 pct., der primært

blev finansieret af universiteternes omstillingsreserve og forskningsrådene.

Dernæst blev overheadsatsen i 2009 øget fra 35 til 44 pct. finansieret af globalise-

ringsreserven. Forskningsbevillinger, der allerede var bevilligede, blev efterregule-

ret til den højere sats. Der var således tale om en forøgelse i bevillingerne til univer-

siteterne.

Med hensyn til det tidligere medfinansieringsbidrag universiteterne fik, når de

modtog midler fra private fonde eller EU, så blev den pulje permanent fordelt pro-

portionalt til universiteterne.

Det er korrekt som KU beskriver, at flere private fonde ikke medfinansierer byg-

ninger og administration, men det er til enhver tid op til universitet at prioritere,

om man kan modtage og medfinansiere disse donationer. Omvendt er Mærsk-

tårnet ved Panum vel også et godt eksempel på, at der kan rejes private midler til

bygningsudgifter.

Ad fjernelse af funktionel forældelse

Funktionel forældelse er et teknisk begreb, der tager højde for den specifikke funk-

tionalitet og indretning af en bygning. Der er typisk tale om grundlæggende byg-

nings- eller indretningsmæssige forhold, hvor den eksisterende indretning ikke

længere er egnet eller ikke opfylder nyeste påbud i relation til de funktioner, ind-

retningen oprindeligt skulle løse.

Som det også fremgår af svaret på FIV alm. del spørgsmål 186, er muligheden for

funktionel forældelse ikke fjernet. Tværtimod er der i perioden 2010-2017 afsat 3

mia. kr., som finansieres af ejendomsvirksomhedens interne overskud, til at imø-

degå funktionel forældelse ved en modernisering af universiteternes laboratoriefa-

ciliteter for i alt 6 mia. kr., hvor de resterende 3 mia. er finansieret af globalise-

ringsmidlerne. Da det interne overskud i perioden fra 2010 til 2017 således i meget

vidt omfang er disponeret til genopretning af laboratoriefaciliteterne, er det finan-

sielle råderum for at gennemføre en nedskrivning meget begrænset.

Ad overskudskrav

Side

3/4

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved SEA-ordningens etablering fik ejendomsvirksomheden en gæld svarende

til 100 pct. af ejendomsporteføljens værdi. For blandt andet at opnå en bedre sty-

ring af ejendomsvirksomheden og for at opnå en bedre sammenhæng mellem ejen-

domsporteføljens værdi og gæld, er det efterfølgende blevet besluttet, at belånings-

graden fra 2007 og frem som udgangspunkt skal udgøre 80 pct. af ejendomsporte-

føljens værdi, jf. akt. 5 af 5. oktober 2006.

Reduktionen i belåningsgraden betød, at ejendomsvirksomheden - alt andet

lige - vil få årlige overskud, og som konsekvens heraf blev der på finansloven fastsat

et overskudskrav. Overskudskravet bliver fastsat på en sådan måde, at den ønskede

belåningsgrad på 80 pct. opnås på mellemlang sigt.

Overskudskravet har derfor ingen betydning for universiteternes huslejeniveau, da

det handler om en omlægning af interne statslige overførsler.

Opsamling

Samlet har KU modtaget en stigende bevilling i perioden, herunder også til husleje.

Der har ikke i SEA-ordningen været tiltænkt en løbende en-til-en kompensation af

universiteternes huslejeregninger. Universiteterne er kompenseret i udgangspunk-

tet med en tiårig overgangsordning efter en model, som er aftalt mellem ministeriet

og rektorkollegiet.

Hvor midlerne til husleje tidligere blev udmøntet som overhead på forskningsmid-

ler og bygningstaxameter, er de nu indarbejdet i det samlede uddannelsestaxame-

ter og i forskningsbevillingerne. Det er således op til KUs ledelse at prioritere, hvor-

ledes lokaler og midler hertil anvendes. Den langsigtede udvikling i bygningsudgif-

terne afhænger - både for de bygningsselvejende institutioner og de, der er omfattet

af SEA-ordningen – først og fremmest af de strategiske prioriteringer, som institu-

tionerne foretager i forhold til den bygningsmasse, institutionerne råder over.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Side

4/4