Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Fra:
Ministeren
Sendt:
18. september 2014 11:39
Til:
Emne:
Svar på henvendelse vedr. reformen af rammerne for studiegennemførelse
Kære Katja Ebbesen
Tak for din henvendelse ved e-mail af 19. august 2014, hvori du stiller en række spørgsmål om afskaffelse af
muligheden for supplering med henblik på at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse. Jeg har fået
din henvendelse oversendt fra undervisningsministeren.
Et af initiativerne i reformen af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse vedrører afskaffelse af
de hidtidige regler om supplering mellem bachelor og kandidat, dvs. supplering efter afsluttet
bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse. Afskaffelse af
supplering mellem bachelor og kandidat forudsatte en ændring af universitetsloven og indgik derfor også i
den lovændring, der blev vedtaget i juni 2013 som opfølgning på den politiske aftale af 18. april 2013 om
reformen.
Partierne bag SU-reformen var enige om, at der havde udviklet sig en praksis på universiteterne, hvor
suppleringsaktiviteterne havde fået et utilsigtet og for stort omfang. Suppleringsaktiviteter mellem
bachelor- og kandidatuddannelsen er studietidsforlængende, hvilket ikke harmonerer med målet om at få
de studerende hurtigere gennem deres uddannelse. Disse suppleringsaktiviteter giver desuden merudgifter
for staten.
Derfor er denne suppleringsmulighed blevet afskaffet, sådan at det i højere grad end hidtil bliver muligt at
blive optaget på en kandidatuddannelse uden et krav om faglig supplering, hvis den pågældende ansøger
har en fagligt beslægtet bacheloruddannelse. Undtagelsesvist kan universiteterne stille krav om, at der
suppleres med enkelte vigtige fag (op til 15 ECTS-point) efter optagelsen på en kandidatuddannelse.
Det er dog fortsat det enkelte universitet, der fastsætter adgangskrav til sine kandidatuddannelser.
For at give universiteterne tid til at implementere de nye regler, blev det fastsat, at de nye regler i
universitetsloven ikke skulle gælde med det samme, men først finde anvendelse for studerende, der
optages på en kandidatuddannelse efter den 1. september 2014. Det vil sige, at reglerne har virkning for
optagelse på en kandidatuddannelse i 2015. Universiteterne har i den forbindelse haft en vigtig opgave i at
informere og vejlede de studerende om de nye regler.
Det er meget vigtigt for mig, at vi har den størst mulige fleksibilitet i uddannelsessystemet, og derfor har jeg
også udpeget bedre sammenhæng og samarbejde mellem institutionerne som et af målene i de kommende
udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner.
Mange kandidatuddannelser er i dag udviklet med henblik på at kunne være videreuddannelsesmulighed
for akademiske bachelorer og i mindre grad for professionsbachelorer. F.eks. er cand.soc.-uddannelserne
udviklet med henblik på videreuddannelse for samfundsvidenskabelige akademiske bachelorer.