Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1505026_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. februar 2015 har udvalget efter ønske fra Annette Vilhelmsen (SF)
stillet mig flg. spørgsmål:
Spørgsmål nr. 179 (alm. del):
Ministeren
10. marts 2015
Vil ministeren redegøre for, hvordan det påvirker Bygningsstyrelsens økonomi,
om Københavns Universitet er under selveje henholdsvis under statseje?
Svar:
Bygningsstyrelsen forvalter to ejendomsvirksomheder, henholdsvis
Kontorejendomsvirksomheden og Uddannelses- og
forskningsejendomsvirksomheden.
Bygningsstyrelsens samlede aktiviteter finansieres af huslejeindtægter ved
udlejning af styrelsens ejendomme og ved administrationsbidrag i
forbindelse med de private lejemål, styrelsen indgår og administrerer på
statens vegne. Bygningsstyrelsen har herudover en mindre bevilling til
myndighedsopgaver mv. Bygningsstyrelsen havde i 2014 216 årsværk.
Bygningsstyrelsens samlede ejendomsportefølje udgør ca. 2,9 mio. kvm.
Heraf er de ca. 0,8 mio. kvm. udlejet til Københavns Universitet, svarende til
ca. 30 pct. af porteføljen og af huslejen. De samlede huslejeindtægter var i
2014 på omkring 2,9 mia. kr., heraf 2 mia. kr. på Uddannelses- og
forskningsejendomsvirksomheden. KU's huslejebetalinger udgjorde ca. 0,9
mia. kr., jf. tabel 1.
Bygningsstyrelsen har over 100 igangværende byggeprojekter, som er under
projektering eller udførelse. Heraf gennemføres ca. 40 – 45 pct. af
styrelsens bygherreopgaver for Københavns Universitet , svarende til en
værdi på ca. 5,3 mia. kr.
Af huslejeindtægterne afholdes;
finansieringsomkostninger (rentebetalinger) for gælden i
ejendomsporteføljen indenfor statens likviditetsordning,
overskudskrav, som udbetales til staten (ejeren),
vedligehold, forsikring, tab, og
Bygningsstyrelsens administrations- og bygherreomkostninger.
J nr. 2015-468
Derudover finansierer Uddannelses- og forskningsejendomsvirksomheden i
disse år en renovering af universiteternes laboratorier (UNILAB) for i alt 3
mia. kr. Der er derfor et underskud i Uddannelses- og
forskningsejendomsvirksomheden, som i 2014 udgør 103,8 mio. kr.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1505026_0002.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Tabel 1. Nøgletal for Bygningsstyrelsens ejendomsvirksomheder
Mio. kr. (2014)
Husleje, i alt
KU's husleje
Øvrige indtægter
Renteudgifter
Overskudskrav (udbytte)
Øvrige udgifter
Bidrag til UNILAB
Årets resultat
Kontor
840,8
60,6
392,5
204,7
290,1
14,0
Udd. og forskning
2.075,2
907,8
91,5
981,6
463,6
310,8
514,8
-103,8
Side 2
Såfremt Københavns Universitet overgår til bygningsselveje , vil effekten på
Bygningsstyrelsens økonomi være betydelig, idet der er tale om en kunde,
der udgør en stor del af porteføljen, særligt på byggeriområdet.
De konkrete konsekvenser vil afhænge af det endelige opgavesnit og
overdragelsesperioden for et evt. bygningsselveje. Det er dog besluttet, at
de igangværende byggeopgaver vil skulle færdiggøres af Bygningsstyrelsen.
På nuværende tidspunkt er nødvendige og mulige tilpasninger i
Bygningsstyrelsens omkostninger ikke estimerede, men det må forventes, at
de stordriftsfordele og muligheder for standardiseringer, som en fælles
varetagelse af statens ejer- og bygherreopgaver indebærer, ikke vil kunne
fastholdes i fuldt omfang, såfremt Københavns Universitet ikke længere er
en del af porteføljen. Det må forventes at give anledning til højere
administrative omkostninger pr. kunde.
Ejendomsvirksomhederne under Bygningsstyrelsen dækkede i 2014
rentebetaling og overskudskrav til staten på 2 mia. kr. Dette beløb vil skulle
reduceres væsentligt, hvis Københavns Universitet får bygningsselveje, da
den huslejebetaling, som dækker disse betalinger, i givet fald ville blive
reduceret.
Det bemærkes, at forudsætningen om at en overgang til selveje skal være
udgiftsneutral for staten, betyder, at universitetets bevillinger vil blive
reduceret svarende til huslejebesparelsen, men kompenseret for fremtidige
kapitalomkostninger.
Ud over de økonomiske konsekvenser vil der også være betydelige faglige
konsekvenser, da det vil være vanskeligt i samme omfang at fastholde det
nødvendige beredskab af f.eks. projektleder- og økonomiske kompetencer i
forbindelse med byggeri og juridiske spidskompetencer inden for udbuds- og
entrepriseret. Dette vil særligt være en ulempe for de mindre universiteter,
der i dag har stor fordel af, at disse opgaver løftes i fællesskab.