Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1502575_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. februar 2015 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 159 (Alm. del)
Vil ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt, at de, der skal bruge og
skal betale for universiteternes bygninger (universiteterne), ikke har ansvar for
byggeproces og byggeøkonomi, og dermed ikke kan bestemme og træffe beslutning
i den nuværende ordning, hvor det er staten (BYGST), der er bygherre, når der
renoveres eller bygges nyt i større skala på det flertal af universiteter, der ikke har
bygningsselveje, og hvor Byggestyrelsen har det overordnede og samlede ansvar for
projekternes gennemførelse og økonomi, hvorfor et forsinket projekt og/eller for-
dyret projekt medfører, at universiteterne kommer til at betale – både i form af
merpris på byggerierne og i form af en forhøjet husleje til evig tid på disse bygnin-
ger, eftersom huslejen er knap 9 % af bygningens endelige værdi?
Svar
Jeg har indhentet svar fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser føl-
gende:
"Det er universiteterne, der som kunde hos Bygningsstyrelsen prioriterer mellem
deres ønsker til funktionalitet og kvalitet, på den ene side og økonomisk ramme og
tidsplan på den anden. Universiteterne er repræsenteret i bygherregrupper for alle
byggeprojekter og i styregrupperne, der nedsættes i de større projekter, og har både
indflydelse på såvel som medansvar for de beslutninger, der træffes undervejs i
projektet.
Selve gennemførelsen af byggesagen og styringen af byggesagens øvrige parter
(rådgivere og entreprenører) forestås af Bygningsstyrelsen. Staten har i øvrigt også
før SEA-ordningens indførelse forestået byggeopgaverne for de danske universite-
ter gennem det daværende Byggedirektorat under Undervisningsministeriet, siden
Videnskabsministeriet.
Intentionen med opdelingen af opgaverne er, at universiteterne kan fokusere på
deres kerneopgaver – uddannelse og forskning. Den byggefaglige og –juridiske del
forestås således af en professionel bygherreorganisation, der besidder de nødven-
dige kompetencer for at varetage de, ofte komplicerede, statslige byggeopgaver.
Den centrale varetagelse af bygherreansvaret giver endvidere fordele i form af over-
førsel af erfaringer og teknologier universiteterne imellem, samt muligheder for at
3. marts 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/003926-04
Side
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502575_0002.png
gennemføre fælles initiativer. Et eksempel herpå er de igangværende modernise-
ringer af laboratorier på universiteterne omfattet af SEA-ordningen, hvor der er
udviklet ambitiøse fælles basiskrav (laboratoriestandarder).
Hvis et projekt bliver dyrere end forventet i de indledende faser af projektet, skyl-
des det oftest, at det først er i forbindelse med licitationen, at det bliver endeligt
afklaret, hvad markedet reelt skal have for at gennemføre projektet. Indtil da er
projektets pris estimeret på baggrund af rådgivers skøn. Herudover sker det ofte, at
der undervejs i forløbet opstår nye brugerønsker, som universitetet ønsker indar-
bejdet. Disse er selvsagt ikke indeholdt i de oprindelige estimater. I begge tilfælde
har dette indflydelse på den husleje, universitetet kommer til at betale.
Det fremgår af spørgsmålet, at huslejen udgør knap 9 pct. af bygningernes endelige
værdi. Det kan oplyses, at huslejen udgør 8,22 pct. af bygningernes værdi og af den
udnyttede byggeret, inkl. bidrag til vedligehold mv. For nybyggerier, hvor der er
indgået lejekontrakt efter 1. januar 2013, udgør huslejen 5,9 pct. af de faktisk af-
holdte byggeomkostninger og værdien af den udnyttede byggeret, stigende til 6,6
pct. efter 15 år når bidrag til vedligehold er fuldt indfaset. De mange nybyggerier,
der gennemføres i disse år, er således med et væsentligt lavere huslejeniveau end
angivet. For laboratoriebygningerne, hvor der er givet tilskud i medfør af Aftale om
fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af novem-
ber 2009, er huslejeniveauet endnu lavere, da der ikke betales husleje af tilskuddet.
Det fremgår endvidere af spørgsmålet, at huslejen er "til evig tid". Det bemærkes
hertil, at huslejen reguleres, hvis de ejendomsvurderinger, der gennemføres hvert
4. år, medfører en væsentlig ændring af det aktuelle huslejeniveau (+/- 12 pct.), dog
først efter udløbet af en eventuel uopsigelighedsperiode."
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
2/2