Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 3. februar 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 155 (Alm. del - bilag 111)
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. februar 2015 fra Akademikerne
om tiltag der skal skabe øget fokus og prestige til undervisnings- og uddannelses-
opgaven på universiteterne, jf. FIV alm. del – bilag 111.
Svar
I forlængelse af, at Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannel-
ser har offentliggjort sine analyser og anbefalinger, har jeg igangsat en dialogproces
med alle relevante parter, herunder med uddannelsesinstitutionernes ledelser,
undervisere, studerende samt en række organisationer. I den sammenhæng har jeg
også haft drøftelser med Akademikerne, og jeg er derfor bekendt med deres syns-
punkter, som jeg finder meget relevante.
Jeg er enig med Akademikerne i, at der er behov for at styrke fokus på god under-
visning på universiteterne. Af opgørelserne fra Udvalget for Kvalitet og Relevans i
de Videregående Uddannelser fremgår det således, at kun en ringe andel af under-
viserne på universiteterne oplever, at kvaliteten af deres undervisning har betyd-
ning for f.eks. bedre løn eller forfremmelse.
Undervisning er en kerneydelse for uddannelsesinstitutionerne. Jeg har derfor også
fokus på tiltag, der kan bidrage til, at den gode undervisning og den gode undervi-
ser i højere grad sættes i centrum. Hvilke konkrete tiltag, der skal til for at løfte
området, har jeg endnu ikke lagt mig fast på, men alle relevante bidrag indgår i den
videre proces, herunder også Akademikernes forslag.
24. februar 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/003497-04
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1