Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1498371_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. januar 2015 har udvalget efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 149 (Alm. del)
Finder ministeren, at 14 dages studieudlandsophold kan være meriterende?
Svar
Det vigtige for mig er, at den enkelte studerende opnår fagligt relevante og efter-
spurgte internationale kompetencer. Det udbytte kan også opnås via korte udlands-
ophold. Det er derfor vigtigt, at vi har fokus på, at så mange studerende som muligt
får muligheden for at udvide deres kvalifikationer og kompetencer, også på det om-
råde.
Uddannelses- og Forskningsministeriets nye opgørelse over antallet af studerende,
der har været på studie- eller praktikophold i udlandet, er baseret på uddannelsesin-
stitutionernes indberetninger til Danmarks Statistik. Indberetningerne omfatter
afsluttede meritgivende praktik- og studieophold i udlandet for ordinære videregå-
ende uddannelser. Opholdene skal således være meritgivende ifølge studieplanen.
Meritgivende skal i forbindelse med denne dataindsamling forstås bredt. Det er såle-
des ikke en forudsætning, at udlandsopholdet afsluttes med en selvstændig prø-
ve/eksamen, men kan indgå som en anerkendt del af et kursus/uddannelsesforløb på
den danske uddannelsesinstitution.
Den nye opgørelsesmetode er blandt andet udtryk for et ønske fra erhvervsakademi-
erne og professionshøjskolerne om at medtage ophold af kortere varighed i forhold
til den tidligere opgørelse, hvor kun ophold af mindst tre måneders varighed indgik.
Denne opgørelsesmetode passer til alle videregående uddannelsesinstitutioner, her-
under også de 2-årige erhvervsakademiuddannelser.
Der er ingen nedre grænse for udlandsopholdets varighed i indberetningen til Dan-
marks Statistik, men kun ophold af mindst 14 dage vil indgå i Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelsers opgørelse af andelen af dimittender, der har været på studie-
eller praktikophold.
20. februar 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/002707-04
Side
1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1498371_0002.png
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
2/2