Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. januar 2015 har udvalget efter ønske fra Rasmus Prehn (S) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 141 (Alm. del)
Ministeren bedes kommentere Akkrediteringsrådets håndtering af Humanistisk
Informatik ved Aalborg Universitet og hele den uheldige og problematiske situati-
on, rådet bragte sig selv, de nuværende og kommende studerende, lærerne på stu-
diet, men også kommende kandidater i, hvilket var en yderst utryg, uheldig og kao-
tisk situation, og vil ministeren endelig klargøre for udvalget, om det er muligt at
undgå et sådant uheldigt og skadevoldende forløb fremadrettet, og om sagen får
ministeren til at overveje proceduren og samspillet imellem akkrediteringsråd,
institution og censorkorps?
Svar
Det ligger regeringen stærkt på sinde, at kvaliteten i det danske videregående ud-
dannelsessystem styrkes og kan måle sig med det højeste internationale niveau.
Akkrediteringssystemet er et centralt instrument til at sikre, at der er fokus på ud-
dannelsernes kvalitet på uddannelsesinstitutionerne, og at de studerende får den
bedst mulige uddannelse til gavn for dem selv og for Danmark.
Akkrediteringsrådet er fagligt uafhængigt af uddannelses- og forskningsministeren.
Det er en vigtig del af akkrediteringssystemet, at Akkrediteringsrådet kan give af-
slag på akkreditering af en uddannelse, hvis uddannelsen ikke opfylder ét eller flere
væsentlige kriterier for kvalitet. Kriterierne er klart beskrevet i akkrediteringsbe-
kendtgørelsen og konsekvenserne ved et afslag på uddannelsesakkreditering er
fastlagt i akkrediteringsloven (lov nr. 601 af 12. juni 2013), som blev vedtaget af alle
partier i Folketinget, og i universitetsloven.
Når det er sagt, så er det klart, at forløbet omkring akkrediteringen af de to bache-
loruddannelser i humanistisk informatik, særligt for de studerende, har været
uheldigt, hvilket formanden for Akkrediteringsrådet også har erkendt, jf. presse-
meddelelse af 27. november 2014 fra Akkrediteringsrådet.
19. februar 2015
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
15/002876-02
Side
1/2