PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 26. januar 2015 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål nr. 140 (Alm. del - bilag 107)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. januar 2015 fra Hans

Krab Koed, censorformandskabet for læreruddannelsen om prøveformer i lærerud-

dannelsen, jf. FIV alm. del – bilag 107.

Svar

Som jeg kunne oplyse udvalget i mit svar på FIV alm. del - spørgsmål 73, så deler

jeg censorformandsskabet ønske om, at vi har et prøvesystem på læreruddannel-

sen, der gør det muligt at vurdere, hvorvidt den lærerstuderende reelt har under-

visningskompetence.

Men det er også tydeligt fra censorformandsskabets henvendelse af 26. januar

2015, at der er forskellige forestillinger om, hvordan vi bedst når dette mål. Censor-

formandsskabet ser løsningen som to prøver, en skriftlig og en mundtlig, med hver

sin karakter.

Omvendt har Danske Professionshøjskoler over for mig udtrykt ønske om, at der

ikke indføres to prøver, sådan som censorformandsskabet foreslår. I stedet vil pro-

fessionshøjskolerne forfølge en række andre tiltag, som kan implementeres inden

for de eksisterende rammer.

For det første anerkender professionshøjskolerne, at bedømmelsesgrundlaget ikke

har været tydeligt nok i alle tilfælde. Derfor arbejder de nu videre med kompeten-

cemålsprøverne med øje for, at prøverne adresserer udfordringen med de stude-

rendes skriftlige færdigheder og som samtidigt sikrer, at kompetencemålsprøverne

har sigte på de kompetencemål, der er formuleret for undervisningsfagene, og som

peger ud mod de studerendes fremtidige arbejde i professionen.

Her er det værd at huske, at professionshøjskolerne er i færd med at implementere

en hel ny uddannelsestænkning på læreruddannelsen. Derfor er det kun rimeligt, at

vi giver uddannelsesinstitutionerne ordentlig tid til at få tingene til at virke, inden

vi fra centralt hold føler os kaldet til at ændre en helt ny uddannelse, der fortsat er i

gang med at blive implementeret.

For det andet vil professionshøjskolerne udvikle nogle strategisk placerede modul-

prøver. Prøverne vil blive udarbejdet på landsplan og kvalitetssikret på samme

Den 20. februar 2015

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

15/002544-12

Side

1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

måde som de nationale kompetencemålsprøver. Herved vil professionshøjskolerne

sikre en national standard for de studerendes skriftlige færdigheder og sikre, at

kommende lærere kan varetage undervisning på faglig forsvarlig vis.

I denne sammenhæng deler jeg ikke censorformandsskabets betænkelighed ved

prøver med intern censur. Hele det videregående uddannelsessystems eksamens-

bestemmelser tillader i vid udstrækning brug af prøver med intern censur. Jeg har i

den sammenhæng stor tiltro til professionshøjskolernes faglige integritet og der-

med evne til at sikre en korrekt afprøvning af de studerendes færdigheder.

For det tredje foreslår professionshøjskolerne, at der kan udvikles supplerende

tilbud, som adresserer grundlæggende skriftlige færdigheder som grammatik og

stavning, hvilket givetvis kan være hensigtsmæssigt, selvom de forudsætninger

reelt burde være på plads efter grundskole og gymnasial uddannelse.

Professionshøjskolernes tre initiativer, mener jeg, på konstruktiv vis adresserer den

problemstilling, som censorformandsskabets rapport har rejst. Og jeg har tillid til,

at professionshøjskolerne kan løfte denne udfordring, hvis de vel at mærke får tid

og mulighed for det.

Jeg vil også benytte lejligheden til at kommentere censorformandsskabets forslag

om to prøver som en løsning.

Forslaget om to delprøver med hver sin karakter er ikke et enkelt spørgsmål, der

løses med en enkelt ændring af bekendtgørelsen, der indfører to karakterbedøm-

melser i stedet for én ved disse prøver. Forslaget nødvendiggør således, at kompe-

tencemålet for hvert undervisningsfag brydes op og rekonstrueres i to dele, der

hver især udgør et internt konsistent eksamensgrundlag, der kan gøres til genstand

for en kompetenceorienteret prøve. Dermed repræsenterer censorformandsskabets

forslag et opgør med den helhedstanke, der ligger i formuleringen af de nuværende

kompetencemål.

Læreruddannelsens kompetencemål for undervisningsfagene er et udtryk for, hvad

den studerende ved prøven skal demonstrere at kunne (færdighedsmål) og vide

(vidensmål) for at blive vurderet undervisningskompetent i det pågældende fag i

folkeskolen. Kompetencemålene udtrykker således en helhedstanke om, hvad der

gør en lærer kompetent til at undervise i et skolefag i folkeskolen.

Denne forestilling er afspejlet i den nuværende læreruddannelsesbekendtgørelse,

hvor kompetencemålseksamen i undervisningsfagene består af to delprøver, hvor

den studerende modtager en

helhedsbedømmelse

i forhold til kompetencemålet for

faget. Med andre ord giver kompetencemålseksamen et entydigt svar på spørgsmå-

let, om vedkommende er undervisningskompetent eller ej.

De nuværende delprøver i undervisningsfagene er således ikke tænkt at skulle re-

præsentere forestillingen om essentielle forskelle i fagene, f.eks. skriftlighed og

mundtlighed, eller fag og fagdidaktik. Det er heller ikke tanken, at kompetence-

målsprøven skal være en parallel til folkeskolens afgangsprøve, som censorfor-

mandsskabet lægger op til i deres henvendelse.

Side

2/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg anerkender, at der kan være praktiske argumenter for, at kompetencemålsek-

samenerne gøres til et spørgsmål om en mundtlig og en skriftlig prøve med hver sin

karakter og bedømmelse, sådan som censorformandsskabet fremhæver. Men det er

ikke et mål i sig selv at lave prøver, der er lette at administrere og bedømme. Målet

er, at professionshøjskolerne udvikler professionsforankrede prøveformer, som er

konsistente med kompetencemålstankens helhedsperspektiv i forhold til spørgsmå-

let om den studerende som kompetent underviser. Og det mener jeg fortsat ikke, at

censorformandsskabets forslag er svaret på.

Med venlig hilsen

Sofie Carsten Nielsen

Side

3/3