Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
1513830_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
27. marts 2015
Tilbagemelding vedr. spm. 118 (FIV alm. del) om skolerne i Syd-
slesvig og deres deltagelse i Nordplus programmet under Nor-
disk Ministerråd
Udvalget har i brev af 9. december 2014 (spm. 118, alm. del) efter ønske fra Bertel
Haarder (V) spurgt, hvad jeg vil gøre for, at gymnasier fra Sydslesvig kan optages i
retningslinjerne for Nordplus som ansøgningsberettiget på lige fod med gymnasier
i de nordiske og baltiske lande.
I mit svar til udvalget af 19. december 2014 meddelte jeg, at jeg allerede den 30.
oktober 2014 havde taget kontakt til Nordisk Ministerråd med henblik på at få de
øvrige ministres opbakning til at ændre retningslinjerne for Nordplus, og at jeg
ville vende tilbage, når der forelå et svar.
Jeg har nu modtaget svar fra Nordisk Ministerråd, efter at sagen har været behand-
let og drøftet i de respektive organer.
På baggrund af min henvendelse er det besluttet at iværksætte en undersøgelse af,
om der er lignende uddannelsesinstitutioner eller organisationer med tilknytning
til de øvrige Nordplus-lande, som det vil være aktuelt at indlemme i Nordplus, samt
hvilke administrative og økonomiske konsekvenser det vil medføre at give disse
mulighed for at søge tilskud fra programmet.
Undersøgelsen skal således udgøre et samlet beslutningsgrundlag for Nordisk Mi-
nisterråd.
Jeg vil vende tilbage, når undersøgelsen er afsluttet, og der foreligger en endelig
beslutning i Nordisk Ministerråd.
Jeg vedlægger svaret fra Nordisk Ministerråd til udvalgets orientering.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/000913-04
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1