Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 5. december 2014 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 111 Alm. del
Kan ministeren oplyse, hvornår Københavns Universitet får mulighed for at
overtage egne bygninger, som universitetet har bedt om i januar 2013, og som uni-
versitet har ret til iht. universitetsloven?
Svar
I henhold til universitetsloven kan uddannelses- og forskningsministeren på bag-
grund af en konkret anmodning fra et universitet overdrage bygninger til universi-
tetet. Det fremgår ikke af loven, at det anmodende universitet har krav eller ret til
bygningsselveje.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke vurderinger af de enkelte bygninger i
SEA-ordningen, og derfor er det nødvendigt at foretage en vurdering af værdien af
de bygninger, som Københavns Universitet ønsker at overtage. Genvurderingen vil
være meget omfattende, og derfor skal opgaven i EU-udbud. EU-udbuddet gen-
nemføres i perioden fra november 2014 til februar 2015 og den individuelle vurde-
ring af bygningerne vil herefter kunne gennemføres på ca. 4 – 5 måneder.
En eventuel overdragelse af statens bygninger til Københavns Universitet vil desu-
den indebære en ejendomstransaktion af historisk størrelse, og regeringen har der-
for besluttet, at der skal igangsættes en ekstern konsulentanalyse, som skal afdæk-
ke, om Københavns Universitet besidder de nødvendige forudsætninger og kompe-
tencer i forhold til at overtage ansvaret for og risikoen ved at opføre, forvalte og
vedligeholde statens bygninger. Analysen forventes gennemført i perioden fra pri-
mo januar 2015 til ultimo april 2015.
Det er regeringens forventning at fremsende et endeligt svar til Københavns Uni-
versitet i september 2015 om en eventuel bygningsoverdragelse.
Ovenstående har jeg også orienteret Københavns Universitet om i brev af 26. no-
vember.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
15. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
14/023064-04
Side
1/1