PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt

Notat

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

14. december 2014

Bilag til svar på FIV alm del spørgsmål 110 om KLM i lærerud-

dannelsen

I dette notat kommenteres de enkelte påstande i Kristeligt Dagblads kronik 4. de-

cember 2014: ”KLM-sagen afslører et demokratisk problem” af Marianne Vihøj

m.fl. om læreruddannelsens fag Kristendomskundskab/Livsoplysning/-

Medborgerskab (KLM), jf. FIV alm. del spørgsmål 110.

Kronikkens første påstand

”For tre år siden nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard (R)

en gruppe til at foreslå en reform af læreruddannelsen. Ledet af professor Jens

Rasmussen foreslog gruppen, at KLM blev nedlagt til fordel for hans eget fagområ-

de, pædagogik.”

Svar på første påstand

På alle tre punkter er påstanden forkert.

Der blev ikke nedsat nogen gruppe for tre år siden af daværende uddannelsesmini-

ster Morten Østergaard.

Derimod blev der i forbindelse med læreruddannelsesreformen i 2007 nedsat en

følgegruppe, som fik til opgave at følge udviklingen på området og overvåge lovens

virkninger.

Professor Jens Rasmussen var ét medlem blandt syv i følgegruppen, som havde

direktør i Næstved kommune, Per B. Christensen som formand.

Følgegruppen afsluttede deres evalueringsarbejde i januar 2012 med rapporten

”Deregulering og internationalisering – Evaluering og anbefalinger om lærerud-

dannelsen af 2006”, som samlede op på fire års arbejde. Følgegruppen var enig om,

at der var behov for at opprioritere læreruddannelsens professionsrettede elemen-

ter, for ”at styrke den lærerfaglighed, som al dokumentation peger på som afgøren-

de for kompetent udøvelse af lærergerningen”, som det hedder sig i rapporten.

I erkendelse af, at der ikke var lagt op til en udbygning af læreruddannelsens om-

fang, blev det konstateret i rapporten, at en styrkelse af det lærerfaglige område

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

14/023046-04

Side

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendigvis måtte ske på bekostning af andre dele af uddannelsen, for eksempel

Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab (KLM).

Det er uklart, hvad skribenterne måtte mene, at professor Jens Rasmussen skulle få

ud af denne anbefaling, som følgegruppen samlet står bag. Jens Rasmussen er an-

sat på Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og har derfor

ingen personlig interesse i fagfordelingen på læreruddannelsen.

Kronikkens anden påstand

”Forslaget afstedkom en hidsig offentlig debat, hvorefter forligspartierne præcise-

rede, at ikke blot skulle KLM bevares, det skulle også styrkes. De sikrede faget egen

eksamen og satte for en sikkerheds skyld et par ekstra bogstaver foran: Almen

Dannelse (AD/KLM).”

Svar på anden påstand

Påstanden er forkert.

Følgegruppens rapport fra januar 2012 var en rapport til uddannelsesministeren og

forligskredsen som afslutningen på følgegruppens arbejde. Den havde ingen formel

status i de efterfølgende reformforhandlinger.

Regeringen besluttede på baggrund af rapportens konklusioner og anbefalinger, at

der var grundlag for at gennemføre en reform af læreruddannelsen.

Med afsæt i regeringsudspillet af 19. april 2012 indkaldte uddannelsesminister

Morten Østergaard forligspartierne til forhandlinger om en reform af læreruddan-

nelsen. I udspillet havde regeringen ladet sig inspirere af det mere end 4 år lange

evalueringsarbejde, som lå bag følgegruppens rapport, og som det fremgår af rege-

ringsudspillet, havde KLM veget pladsen for en væsentlig styrkelse af både det nye

professionsorienterede fagområde kaldet Lærerens grundfaglighed og undervis-

ningsfagene.

Resultatet mellem regeringen og forligspartierne fremgår af reformaftalen fra 1.

juni 2012.

Heri beskrives det nye hovedområde almen dannelse, som indeholder kompeten-

ceområdet Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab (aftalens pkt. 4):

De færdiguddannede lærere skal være i stand til at understøtte folkesko-

lens overordnede formål om at forberede eleverne til deltagelse, medan-

svar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre; fremme

elevens alsidige udvikling og gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og

historie og give dem forståelse for andre lande og kulturer.

Temaet "Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab" er der-

for en del af lærernes grundfaglighed. Ligesom det gælder for de øvrige

fagområder, vil også kravene til kristendomskundskab, livsoplysning og

medborgerskab blive skærpet i forhold til i dag

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der står således, at kravene til de studerende vil blive skærpet – ligesom det gør sig

gældende for ”de øvrige fagområder”. De nye krav afspejles i kompetencemålene

for faget.

Der står intet i aftaleteksten om, at fagområdet almen dannelse/KLM (AD/KLM)

skal fylde mere end faget KLM gjorde i den gamle læreruddannelse, sådan som

skribenter læser det ud af aftaleteksten.

Det er endvidere et af hovedprincipperne i den nye læreruddannelse, at det er op til

professionshøjskolerne at foretage de faglige prioriteringer inden for uddannelsens

samlede struktur (aftalens pkt. 8). Deraf følger, at professionshøjskolerne har ret til

at foretage faglige prioriteringer indenfor Lærerens Grundfaglighed, som har et

omfang på 60-80 ECTS point.

Dertil kan tilføjes, at almen dannelse også blev styrket ved at blive indarbejdet i

kompetencemålene for undervisningsfagene (jf. aftalens præambel).

Kronikkens tredje påstand

”Morten Østergaard bad nemlig efterfølgende Jens Rasmussen om også at stå i

spidsen for selve reformen.”

Svar på tredje påstand

Påstanden er forkert.

Implementeringen af læreruddannelsesreformen består af to dele: dels udarbejdel-

sen af bekendtgørelsens hovedtekst og dels formuleringen af kompetencemålene

for fagene.

I udarbejdelsen af hovedteksten var det embedsfolk fra daværende Styrelsen for

Videregående Uddannelse og Uddannelsesstøtte, som skrev udkastet. Professor

Jens Rasmussen var på ingen måde involveret i den proces.

I udarbejdelsen af kompetencemålene var processen en anden. Styrelsen bad

forsknings- og udviklingschef Andreas Rasch-Christensen (VIA UC) og professor

Jens Rasmussen om at lave en ’master’ for udarbejdelsen af de nye kompetencemål

og en generel vejledning om, hvordan de enkelte faggrupper skulle bruge masteren

i deres arbejde med fagene.

De enkelte faggrupper var typisk sammensat af fire fagpersoner: en faglig spyd-

spids fra professionshøjskolesektoren, en universitetsforsker med speciale inden

for området, censornæstformanden for faget i den gamle uddannelse og en faglig

konsulent fra det daværende Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU).

Faggruppen, som udarbejdede kompetencemålet for AD/KLM, bestod af:



Lektor Birgitte Bækgaard



Udviklingsdirektør Alexander von Oettingen



Censornæstformand Frits Hedegaard



Censornæstformand Lakshmi Sigurdsson



Fagkonsulent Marianne Dietz

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompetencemålsprojektet blev ledet af forsknings- og udviklingschef Andreas

Rasch-Christensen, som i denne kapacitet blev støttet af uddannelseschef Lis Mad-

sen (UCC), Marianne Dietz (MBU) og professor Jens Rasmussen.

Denne projektledelse refererede til daværende styrelsesdirektør Inge Mærkedahl og

til en referencegruppe bestående af repræsentanter for KL, MBU og Danske Profes-

sionshøjskoler.

Kronikkens fjerde påstand

”Høringssvar fra vores faglige forening blev generelt ignoreret. Ingen forklaring.”

Svar på fjerde påstand

Påstanden er delvist forkert.

Der sendes mange høringssvar ind, når en vigtig bekendtgørelse sendes i høring. I

denne forbindelse blev der fremsendt 52 høringssvar. Der er ikke kutyme for, at der

gives en individuel forklaring til hver enkelt interessent om, hvorfor specifikke for-

slag i høringssvarene ikke blev medtaget i den endelige bekendtgørelse. Så det er

korrekt, at den faglige forening ikke modtog en forklaring, og på den måde er for-

eningen behandlet på lige fod med andre interessenter.

Det er imidlertid forkert, at den faglige gruppes høringssvar blev ignoreret. For det

første blev høringssvaret præsenteret for forligskredsen, og på baggrund af hø-

ringssvaret fra faggruppen blev der foretaget ændringer i kompetencemålet for

AD/KLM, der delvist imødekom ønsket i høringssvaret.

Kronikkens femte påstand

”AD/KLM fik som eneste eksamensfag ingen såkaldt "national faggruppe", men

blev med lidt navnetrylleri lagt under den pædagogiske faggruppe, altså Rasmus-

sens eget fagområde. Ingen forklaring.”

Svar på femte påstand

Spørgsmålet om professionshøjskolernes interne organisering har intet med mini-

steriets implementering af læreruddannelsen at gøre. Det er et internt anliggende

på professionshøjskolerne, og det er uklart, hvad professor Jens Rasmussen har

med den sag at gøre.

Kronikkens sjette påstand

”Det viste sig, da bekendtgørelsen kom, at Jens Rasmussen personligt havde "ret-

tet" i teksten: KLM-faglige ord var streget ud eller nedtonet. Og KLM-kompetencer

streget ud til fordel for pædagogiske kompetencer. Ingen begrundelse.”

Svar på sjette påstand

Påstanden er forkert.

Efter en drøftelse mellem Styrelsen og projektledelsen blev det konkluderet, at den

faglige forenings anbefalinger om brugen af ordene ”vurdere” og ”reflektere” i

fær-

dighedsmålene

allerede var indeholdt i den bedømmelsestaksonomi, som ligger

bagved kompetencemålene (jf. bekendtgørelsens § 21 stk. 2). Desuden er begreber-

ne ”vurdere” og ”reflektere” orienteret mod den studerendes læring, og ikke mod

Side

4/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den studerendes fremtidige praksis i folkeskolen, hvilket netop er tanken med læ-

reruddannelsens kompetencemål.

Kronikkens syvende påstand

”Uden nogen afsender skulle alle fagmål nu rummes i ét modul på 10 ECTS (hvor

faget før fyldte 17 ECTS), uanset at nogle udbød mere KLM. Ingen lagde åbent navn

til disse manipulationer.”

Svar på syvende påstand

Spørgsmålet om implementeringen af læreruddannelsen i de enkelte moduler er et

anliggende for den enkelte professionshøjskole.

Jf. redegørelsen som opfølgning på FIV alm. del spm. 137 har professionshøjsko-

lerne et såkaldt nationalt modul inden for AD/KLM. Derudover indarbejder de på

forskellig vis elementer fra AD/KLM i bl.a. specialiserings- og tværfaglige moduler.

Kronikkens ottende påstand

”Men intet synes at kunne stoppe den forligsstridige implementering, som Jens

Rasmussen har stået i spidsen for.”

Svar på ottende påstand

Der er ikke hold i denne påstand.

Implementeringen af læreruddannelsen er sket i henhold til reformaftalen og den

bekendtgørelse, som forligskredsen har godkendt.

Professor Jens Rasmussen har spillet en rolle i implementeringen foranlediget af

hans store indsigt i læreruddannelsen. Men det er forkert at påstå, at han skulle

have stået i spidsen for projektet, endsige bidraget til at implementeringen skulle

blive forligsstridig.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5