Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del
Offentligt
Fra:
Ministeren
Sendt:
16. oktober 2014 11:36
Til:
Cc:
Anne Katrine Bojsen; Ragna Petersen; Morten Mommsen
Emne:
Svar på henv. vedr. dimensionering
Kære Thomas Kastrup-Larsen
Tak for dit brev om øget brug af dimensioneringen på de videregående uddannelser.
Jeg er glad for at, at du er enig i målsætningen om at unge uddannes til job, og vigtigheden af en fornuftig
balance mellem optaget på de videregående uddannelser og den efterfølgende overgang til
arbejdsmarkedet. Målet med en øget brug af dimensionering er at flytte optaget fra uddannelser med
dårlige jobudsigter til uddannelser med bedre jobudsigter – og
ikke
at reducere antallet af studerende.
Dimensionering anvendes i forvejen på en række uddannelser, som i høj grad uddanner til det offentlige
arbejdsmarked, og hvor der er bedre mulighed for at forudsige den fremtidige efterspørgsel.
Jeg har noteret de beskrevne bekymringer i forhold til den valgte model for dimensionering og de afledte
konsekvenserne på en række uddannelser i Nordjylland. Punkterne er kort kommenteret nedenfor.
Ledighed som indikator.
Med den valgte model forsøger vi ikke at forudsige behovene på det
fremtidige arbejdsmarked. Det tør vi ikke spå så præcist om. De berørte uddannelser er udvalgt på
baggrund af systematisk og markant overledighed blandt de nyuddannede igennem en længere
årrække.
Jeg er naturligvis enig i, at vi skal være klar til et kommende opsving i økonomien. Omfanget af
dimensioneringen på uddannelser med dårlige jobudsigter svarer samlet set til 6 pct. af optaget i 2013,
og det forventes, at studerende i stedet vil søge optagelse på uddannelser med bedre jobudsigter.
Dimensioneringen er fastsat på baggrund af nationale ledighedstal, og der er lagt op til, at
institutionerne indbyrdes kan tilpasse dimensioneringen inden for de udmeldte lofter.
Uddannelser i vækst.
Det er korrekt, at uddannelser med systematisk og markant overledighed, som
samtidig har haft en stor vækst i antallet af de studerende de seneste år har et højere tilpasningsbehov
i de kommende tre år.
Det skyldes målet om, at sikre en bedre balance mellem optaget på uddannelserne og de overgangen
til beskæftigelse, ligesom det sikres, at udsving i et enkelt år ikke påvirker udfaldet af modellen.
Retskrav.
Jeg vil gerne understrege, at en øget anvendelse af dimensionering på de videregående
uddannelser ikke påvirker retskravet. Det betyder, at alle der har retskrav på optag på en konkret
kandidatuddannelse naturligvis skal optages på uddannelsen. Og at der følger finansiering med, også
hvis antallet af retskravsstuderende overstiger dimensioneringsloftet.
Universiteterne må naturligt nok i en overgangsfase prioritere at få plads til retskravsbachelorerne,
hvilket betyder, at der i mindre omfang vil være plads til at andre end retskravsbachelorerne på de
kandidatuddannelser, der skal reducere i optaget. Det gælder både danske og udenlandske