Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 26
Offentligt
Mere sprog ikke mindre
Lige siden uddannelsesminister Sofie Carsten-Nielsen offentliggjorde sin plan for nedskæring af optagetallet til
en række kandidatuddannelser, har debatten bølget. Fra netværket
Ja til sprog
vil vi indtrængende, inden
forhandlingerne går i gang, advare mod at skære i sprogfagene.
For det første fordi det vil forstærke den mangel på sammenhæng, der længe har været et af de store
problemer i det samlede danske uddannelsessystem, men som der faktisk nu var udsigt til at forbedre. En af de
virkelig gode ting ved folkeskolereformen er den vægtning af mere sprog, både dansk og fremmedsprog, der
med tiden også ville føre til bedre kvalitet og højere niveau i ungdomsuddannelserne. Der udfoldes mange
anstrengelser for at få flere kompetente folkeskolelærere, men det nytter jo ikke meget, hvis der så ikke i de
aftagende institutioner, i ungdomsuddannelserne og på universiteterne, er folk uddannet til at tage over.
Allerede nu mærker man på mange danske gymnasier, at det er svært at skaffe sproglærere fx til tysk, så det er
helt enkelt ikke rigtigt, at der uddannes for mange. Som det er påvist i mange andre indlæg i debatten, har
sprogfagene mindre ledighed end mange andre fag, ja et fag som engelsk ingen ledighed, hvis man giver
kandidaterne lidt længere frist end den valgte metode tillader.
For det andet vil en beskæring af optagetallet og de dermed affødte eventuelle lukninger af sproguddannelser
skade den større internationalisering, som alle er enige om er vigtig for Danmarks muligheder i fremtiden. Her
er kendskab til sprog og kultur af afgørende betydning også for erhvervslivet. Det understregede Regeringen
selv for et år siden i deres handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser -
Øget indsigt
gennem globalt udsyn –
hvor bedre fremmedsprogskompetencer blev fremhævet som et af målene.
Det
er
svært at spå om fremtiden. Men at planlægge fremadrettet udelukkende ved at se bagud, er virkelig helt
enkelt ikke godt nok. Uden at kende alle detaljer i planen virker det også ejendommeligt, at man ikke i højere
grad har set på de meget forskellige optagetal, der er på forskellige uddannelser. Der er sikkert uddannelser,
der optager for mange. Men at skære i optagene til sprogfagene, både erhvervssprog og kultursprog, der i de
sidste mange år har kæmpet med faldende ansøgningstal, kan give dødsstødet til et fremtidigt mangfoldigt
udbud af fremmedsprog. Hvordan det vil indvirke på kommende generationers muligheder for at rejse ud og
gøre sig selv og danske interesser gældende i en stadig mere globaliseret verden, det er det desværre ikke
svært at spå om.
Det er ikke nej til sprog, men ja til sprog og mere sprog, der er brug for.
Bodil Due
Formand