Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1432214_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. december 2014
Forvaltningsretskontoret
Lisa Holm Petersen
2014-0032-1718
1378139
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 90 (Alm. del), som Folketin-
gets Finansudvalg har stillet til justitsministeren den 12. november 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm., om der er nogle juridiske forhindringer for, at Finansministeriet i fortrolighed kan give Finansudvalget oplysninger om tilbud/bydere af en andel af DONG, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 90 (Alm. del) fra Folketingets Finansudvalg:
”Vil
ministeren, som opfølgning på finansministerens svar på
FIU alm. del - spørgsmål 436 (2013-14) vurdere, om der er
nogle juridiske forhindringer for, at Finansministeriet i fortro-
lighed kan give Finansudvalget oplysninger om tilbud/bydere
af en andel af DONG, eller om det alene er op til en politisk
vurdering af, om man vil give Finansudvalget de ønskede op-
lysninger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Finansministeriet, der har oplyst følgende:
”I forbindelse med den kapitaludvidelse i DONG Energy, der
blev gennemført i februar 2014, har Finansministeriet i en
række tilfælde ikke fundet det muligt at give Folketingets Fi-
nansudvalg oplysninger om de enkelte bydere, der i 2013 del-
tog i den proces, der lå forud for kapitaludvidelsen, de tilbud,
der blev afgivet i processen, og andre aspekter af processen i
øvrigt.
Som oplyst i et samråd i Finansudvalget den 11. september
2014 og gengivet i svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 436
(alm. del
2013-14) af 17. september 2014 har begrundelsen
for ikke at imødekomme ønsket om disse oplysninger været, at
det ville bryde med den fortrolighed, som investorer, der inve-
sterer i eller ønsker at investere i statslige selskaber med rime-
lighed forventer, og fordi det kan gøre det vanskeligere for sta-
ten i fremtiden at opnå de bedst mulige vilkår i lignende situa-
tioner.
Det har således været en konkret vurdering af, hvad der tjente
statens interesser bedst, og ikke en vurdering af, om der var ju-
ridiske forhindringer, der har ligget til grund for, at Finansmi-
nisteriet ikke har fundet det hensigtsmæssigt at give de ønske-
de oplysninger.”
Som det fremgår af udtalelsen, baserer Finansministeriets beslutning om
ikke at videregive oplysninger om de enkelte budgivere i forbindelse med
kapitaludvidelsen i DONG Energy til Folketingets Finansudvalg sig på en
konkret vurdering af, hvad der tjente statens interesser bedst, og ikke en
vurdering af, om der var juridiske forhindringer.
2