Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1423712_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
21. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 77 (Alm. del) af 7.
november 2014
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorledes det påvirker de offentlige finanser, hvis en
førtidspensionist får et arbejde med en løn der svarer til den minimumsløn en
butiksansat har?
Svar
Når personer overgår fra overførselsindkomst til beskæftigelse, styrkes de
offentlige finanser som følge af færre udgifter til overførselsindkomst samt øgede
skatteindtægter. Hertil kommer indtægter fra afgifter mv.
Styrkelsen af de offentlige finanser afhænger af niveauet for overførselsindkomst,
herunder supplerende ydelser, fx boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling
mv., samt af niveauet for lønindkomst mv. Bidraget til styrkelse af de offentlige
finanser vil – alt andet lige – være større, jo større overførselsindkomsten eller
lønindkomsten er.
En styrkelse af de offentlige finanser forudsætter endvidere, at der er tale om en
varig forøgelse af den private beskæftigelse samt en tilsvarende reduktion af
antallet af overførselsmodtagere.
Der er spurgt til virkningerne, hvis en førtidspensionist overgår til beskæftigelse
med en løn svarende til minimumslønnen for butiksansatte. I den sammenhæng
skal det bemærkes, at tilkendelse af førtidspension forudsætter en varig
nedsættelse af arbejdsevnen i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i
stand til at blive selvforsørgende ved beskæftigelse, herunder ved et fleksjob.
På den baggrund må spørgsmålet betragtes som hypotetisk. Spørgsmålet besvares
derfor med udgangspunkt i, hvad forskellen er i bidraget til de offentlige finanser
henholdsvis fra en person på førtidspension og for en beskæftiget, som er
butiksansat.
Det er ikke entydigt, hvad der skal forstås ved minimumslønnen. Således er der
ikke en lovgivningsbestemt minimumsløn. Flere overenskomster fastsætter
imidlertid minimallønninger. I det følgende er der taget udgangspunkt i
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423712_0002.png
Side 2 af 2
månedslønninger på henholdsvis 17.470 kr. og 18.970 kr., svarende til
minimallønnen pr. 1. marts 2014 for henholdsvis ufaglærte og faglærte, jf.
Landsoverenskomst for butikker 2014/2017 indgået mellem Dansk Erhverv
Arbejdsgiver og HK Handel.
Enlige førtidspensionister har som udgangspunkt en årlig forsørgelsesydelse fra
det offentlige på omtrent 212.000 kr., svarende til en nettoudgift for det offentlige
på ca. 113.400 kr. årligt efter skat og tilbageløb af moms og afgifter mv.,
jf. tabel 1.
Nettobidraget til det offentlige (fra indkomstskatter samt moms og afgifter mv.)
for butiksansatte med en månedlig løn på henholdsvis knap 17.500 kr. og knap
19.000 kr. kan tilsvarende opgøres til henholdsvis ca. 101.600 kr. og 111.400 kr.,
jf.
tabel 1.
Tabel 1
Bidrag til de offentlige finanser for hhv. enlige førtidspensionister og butiksansatte, 2014
Nettovirkning for de offentlige
finanser (efter skat og afgifter mv.)
Kr.
Enlig førtidspensionist
Ufaglært butiksansat (med månedsløn på 17.470 kr.)
Faglært butiksansat (med månedsløn på 18.970 kr.)
-113.400
101.600
111.400
Anm.: Der er taget udgangspunkt i førtidspensionssatsen for enlige førtidspensionister efter reglerne for den ny
førtidspensionsordning. Der er endvidere taget udgangspunkt i skatteregler gældende i 2014. Endelig er det
forudsat, at indtægter fra afgifter mv. udgør 24�½ pct. af indkomsten efter skat.
Kilde: Egne beregninger.
De beregnede nettovirkninger for de offentlige finanser afhænger af en række
individuelle forhold, herunder lønindkomst, samlivsforhold og boligforhold mv.
Der er således tale om et forsimplet regnestykke, hvor der blandt andet er set bort
fra individuelle forhold, supplerende ydelser, herunder fx boligstøtte, og hvor der
ikke er taget højde for virkninger af transportafstand, pensionsopsparing mv. samt
eventuelle afledte virkninger på selskabsskatteprovenuet.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon